Læsetid: 4 min.

Fornuftens verdenshistorie

30. september 1997

Hegels forsøg på at udrede den verdenshistoriske fornuft og logik i uddrag på dansk

Ny bog

Forestillingen om, at mennesker, begivenheder og institutioner er små led i en større historisk bevægelse, og at historien er et sammenhængende dynamisk hele, er selv et relativt nyt historisk fænomen. Én af de tænkere, der var afgørende i prægningen af denne idé om historien, var den tyske filosof G. W. F. Hegel (1770-1831), hvis forsøg på at begribe intet mindre end selve logikken i verdenshistoriens gang nu er tilgængelig i uddrag i Per Clausens oversættelse: Forelæsninger over historiens filosofi.
Forelæsninger over historiens filosofi er historien set med filosofiske briller og derfor ikke historieskrivning i klassisk forstand, som man støder på den hos f.eks. Herodot eller Thukydid, der beskriver og genfortæller hvad de har set og hørt, men et bud på en filosofi om, hvilke kræfter der har drevet historien frem til dens nutidige stade.
De centrale kategorier for Hegel til forklaring af verdenshistorien er så immaterielle størrelser som ånd, fornuft, frihed, bevidsthed og tænkning. På samme måde som man taler om Guds forsyn, altså Guds plan med verden, taler Hegel om fornuftens forsyn.

Fornuftens list
Fornuften har været, hvor usynligt dette end har været for mennesket tidligere, det styrende princip siden historiens begyndelse.
Grundpåstanden er, "at fornuften regerer verden og således også har regeret verdenshistorien. Mod dette (..) er alt andet underordnet, tjener det og er midler for det. Men endvidere er denne fornuft immanent til stede i den historiske tilværelse og fyldbyrder sig i den og véd den".
Hegel placerer kort sagt fornuften på forsynets, for ikke at sige Guds plads. Det er dette fornuftens forsyn Hegel har sat sig for at påvise ned i den historiske detalje. Fra de gamle orientalske despotier, over den antikke og romerske verden og frem til den moderne verdens nøglebegivenhed: Den Franske Revolution.
Også for Hegel er det umiddelbart klart, at ikke alt i historien er forløbet fornuftigt og harmonisk. Derfor indføres der, hvad man kunne kalde en hjælpetese i dette idealistiske historiesyn, nemlig den berømte formel om fornuftens list
Selv om historiens essens er fornuft, drives historien på god dialektisk vis frem af modsætninger og konflikter. Historien er også en "slagtebænk, som folkenes lykke, staternes visdom og individernes dyder blev ofrede på".
Hegel benægter altså ikke den umådelige mængde af lidelse som har eksisteret igennem historien, men den opfattes altså som et led i fornuftens højere plan. Fornuften bruger i sin almagt blot disse ulykker som midler til ånd og frihed. I den forstand udelukker fornuft og barbari ikke hinanden i Hegels historieopfattelse.

Åndens teater
Tværtimod rummer historien denne barbariske dialektik, hvor der ydes menneskeofringer på fremskridtets alter.
Selv om Hegel i indledningen udtrykkeligt sætter sig for at undersøge de almene og abstrakte bevægelser i deres særlige historiske form, er det stærkt tvivlsomt, om historikere vil blive imponeret af Hegels analyser af konkrete historiske begivenheder. Påstanden om, at fornuften er "immanent til stede i den historiske tilværelse" følges ikke op af lige så immanente historiske analyser. Tværtimod får Hegels europæiske fordomsfuldhed enkelte steder frit løb, f.eks. når det siges om Afrika syd for Sahara: "det kan ikke fremvise nogen bevægelse og udvikling". Det samme hævdes om Sibirien, som "ligger uden for historien".
Ideen om, at fornuften er indskrevet i det verdenshistoriske forløb bliver til en dogmatisk tese, når den vendes til en påstand om, at hvor der ikke er fornuft er der heller ikke historie. Det dementerer naturligvis ikke Hegels idealistiske system i sin helhed, men antyder kraftigt dets grænser. Således får Hegel paradoksalt nok alligevel antydet en dimension, som skulle spille en stor rolle i senere historieskrivning, nemlig interessen for alt det historisk marginaliserede, det som er blevet trumlet ned af de dominerende tendenser: Minoriteter, kvinder og sorte osv.
Hegel bruger mange steder teater og kulisse som metafor for verdenshistorien. Og man får nemt det indtryk, at Hegel bruger hele verdenshistorien, som en scene af myldrende liv til at illustrere sin idé om åndens dannelse, som findes i den tidlige Hegels hovedværk om Åndens fænomenologi (1807). Er Forelæsninger over historiens filosofi andet end samme skuespil om menneskets dannelse til selvbevidsthed opført på en større scene?
Hegel henviser, ligesom senere Karl Marx, til forholdet mellem Frankrig og Tyskland. Franskmændene søgte gennem den franske revolution at praktisere idealerne om frihed og fornuft fra oplysningstiden, hvorimod revolutionen udeblev i Tyskland.
Tyskerne blev altså "stående ved den teoretiske abstraktion". Hegel er selv et godt eksempel på dette. Han er filosofisk solidarisk med oplysningens idealer, men formulerer sig et sted, så det kan løbe ethvert fornuftigt menneske koldt ned ad nakken: "havde Germaniens skove endnu eksisteret, så ville den Franske Revolution ikke have set dagens lys".

Idealismens skygge
Hegel skrev sine forelæsninger på et tidspunkt i filosofihistorien, hvor optimismen på fornuften og frihedens vegne kulminerede. Filosoffer som Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche skulle senere formulere en tilsvarende stor skuffelse. Hegels fornufttro forvandledes hurtigt til afgrunddyb fornuftskepsis, men mange af hans idealistiske tankekonstruktioner er på mange måder stadig med i vor mentale bagage. F.eks. dén at sammenligne verdenshistoriens udvikling med menneskets individuelle modning fra barn og yngling til voksen. Eller den at Europa er et kontinent, der har et særligt mellemværende med fornuft og rationalitet. Noget som senere bliver en kongstanke i Max Webers sociologi, der har lige så universelle ambitioner som Hegels filosofi.

*Georg Wilhelm Friedrich Hegel: Forelæsninger over historiens filosofi. Indledning og oversættelse ved Per Clausen. 256 sider, 218 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her