Læsetid: 3 min.

Fornyet pres på Annan i Rwanda-sag vokser

26. september 1997

Medieomtale i USA og Canada sætter ny fokus på general-sekretærens rolle,
da FN i 1994 negligerede advarsler om det forestående

Hvem sagde nej? Var det Kofi Annan?
I knapt et år har FN's generalsekretær nægtet at kommentere. Men i dag øger amerikanske og canadiske medier presset på Kofi Annan for at svare på det spørgsmål, som Information som den første avis rejste sidste år:
Hvilken eller hvilke personer i FN's generalsekretariat i New York besluttede, at vigtige advarsler om det forestående folkemord i Rwanda i 1994 ikke skulle lande på Sikkerhedsrådets bord?
Sagen er blevet brandvarm i Canada og USA. Med omfattende dækning i radio, tv og aviser i Canada og på torsdagens forside af den ansete amerikanske avis Washington Post er der påny sat fokus på afsløringerne fra november sidste år. Da påviste Information, at en telefax den 11. januar 1994 fra FN's øverstbefalende i Rwanda - den canadiske generalmajor Romeo Dallaire - til hovedkvarteret i New York, aldrig nåede videre end til modtagerne i FN's generalsekretariat.
Telefaxen advarede om det forestående folkemord - tre måneder før det gik i gang. Men advarslerne blev aldrig forelagt FN's besluttende organ, Sikkerhedsrådet. Kofi Annan sad også dengang i sekretariatet og var chef for FN's fredsbevarende styrker. Dermed var Sikkerhedsrådet ikke fuldt informeret om, at planen for mordet inkluderede mord på FN-soldater for at skræmme dem ud af landet. Da 10 belgiske FN-soldater blev myrdet i folkemordets første dage, trak Belgien og Sikkerhedsrådet soldaterne ud - i stedet for at forstærke styrken.
Ruller i USA
"Nu bliver sagen relanceret i Amerika. Så er det blot et spørgsmål om tid, før en eller anden journalist afkræver Kofi Annan svar om hans rolle", siger den belgiske senator Alain Destexhe til Information.
Destexhe er et fremtrædende medlem af den kommission, som det belgiske senat har nedsat for at undersøge, om også belgiske myndigheder negligerede advarslerne om det forestående folkemord.
Omkring 800.000 rwandiske mænd, kvinder og børn blev skudt, hakket eller banket til døde under folkemordet. Hovedbudskabet i faxen fra Romeo Dallaire var, at hutuekstremister havde en detaljeret plan for at udrydde tusinder af tutsier, der var i mindretal.
Kommissionen har først og fremmest rettet sine undersøgelser mod den belgiske regerings ansvar, men har i sit arbejde også beskæftiget sig med, hvad der foregik i FN-regi.
Dette er imidlertid blevet vanskeliggjort af, at Kofi Annan i marts - netop indsat som generalsekretær - afviste at lade Dallaire og andre unavngivne FN-folk vidne i disse spørgsmål ved den belgiske kommission. Annan argumenterede med deres diplomatiske immunitet og mente i øvrigt at det meste af den information, FN-folkene ville kunne bidrage med, allerede var blevet leveret.
Ikke desto mindre har også den belgiske kommission har hæftet sig ved advarslerne i faxen fra Romeo Dallaire.
Telefaxen er de seneste to dage blevet omtalt kraftigt i Canada i forbindelse med militære udmærkelser til både Dallaire og generalmajor Maurice Baril, som på daværende tidspunkt var rådgiver for Annan i FN's generalsekretariat.
Hvem sagde nej?
Destexhe kunne overfor canadiske journalister afsløre, at faxen fra Dallaire i Kigali ankom hos landsmanden Baril i New York. Det springende punkt er, hvad der derefter skete med faxen.
"Hvem sagde nej? Var det Baril? Var det Annan? Var det Boutros Boutros-Ghali (daværende generalsekretær, red.)? Jeg ved det ikke", siger Destexhe, der håber, at den nye medieinteresse kan aftvinge Annan svaret.
Ifølge Washington Post kaster Baril bolden videre uden at ville belaste bestemte personer. "Beslutningen blev taget af sekretariatet", siger han ifølge bladet. "Det var en meget svær beslutning. Hvis jeg ikke var i stand til at leve med den beslutning, ville jeg ikke være her og jeg ville ikke være i uniform."
Romeo Dallaire, der i 1994 frustreret sad tilbage i Rwanda uden at hans fax førte til noget resultat, var i nat på skærmen i en båndet debat på Canadas Vision TV. Adspurgt af Destexhe om ansvaret for beslutningen, nægtede Dallaire i udsendelsen at pege på Baril eller Annan.
Det belgiske senat offentliggør sin rapport sidst i oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her