Læsetid: 4 min.

'Vi forråder vores børn...'

30. september 1997

Ville vi vælge et samfund, hvor alle børn opdrages af det offentlige - hvis modellen kom været til afstemning. Det spørgsmål rejste undervisnings-minister Ole Vig Jensen (R) på en konference forleden

Hvordan skal det offentlige opdrage børnene - når nu far og mor ikke har tid.
Dét spørgsmål er i øjeblikket til debat blandt professionelle. På konferencer og møder landet over diskuterer lærere, pædagoger og politikere under slagordet udviklingsgaranti, hvordan institutioner og skole skal arbejde bedre sammen om at skabe et godt og sammenhængende liv for børnene, i stedet for at de skal flyttes fra den ene institution til den anden.
De professionelle vil tage konsekvensen af, at børn i dagens Danmarks tilbringer tiden i institutioner af forskellig type. Hvorfor så ikke indføre nogle mål for, hvordan børnene skal udvikle sig, spørger de velmenende lærere og pædagoger.
Men for nogle ligger der en dybt provokerende samfundsudvikling bag de mål og midler, som de professionelle debatterer så hedt i øjeblikket. En af dem er landets undervisningsminister.
På en konference i Herning forleden startede Ole Vig Jensen (R) sit oplæg med at forestille sig, at en politiker i 1967 stillede op med følgende program for, hvordan børneområdet skulle udvikle sig i de kommende år:

Program anno 1967
"Alle Danmarks børn skal vokse op i institutioner. Alle børn skal såvidt muligt tilbringe størstedelen af dagen i institution. Hovedparten af den nødvendige opdragelse og undervisning skal alene varetages af det offentlige", lød ministerens tankeeksperiment. Den imaginære politiker anno 1967 fortsatte:
"For at fastholde børnenes tilknytning til forældre og andre nære familiemedlemmer og af hensyn til pædagogers, læreres og andre ansattes arbejdstidsbestemmelser friholdes weekender, helligdage og eventuelt nogle sammenhængende uger i sommerperioden".
"Aftensmåltid og morgenmad indtages i hjemmet, og tiden mellem disse to måltider tilbringes ligeledes i hjemmet, eller på anden måde i forældrenes varetægt. Det overlades til forældrene at sørge for, at barnet bliver lagt i seng og vækket på passende tidspunkter, mens det ikke er i institution", sagde Ole Vig Jensen. Resten af børnelivet var overladt til de professionelle:
"I institutionerne tilrettelægges vilkår og indhold for børnenes vækst og udvikling af pædagoger og lærere med det formål at tilgodese børnenes optimale intellektuelle, sociale, følelsesmæssige og fysiske vækst og udvikling, og det skal ske i et trygt og forpligtende fællesskab mellem institutioner, børn og personale", lød ministerens bud på, hvordan opgaverne er fordelt mellem hjem og institution. Ole Vig Jensen mener, at en sådan politiker i 1967 formentlig ikke ville have fået mange stemmer. Men at hverdagen alligevel ser sådan ud for størsteparten af børnene fra nul til ni-ti år.
"Er vi så nået hertil, fordi vi har ønsket det? Er det med tanke på det gode børneliv, at vi har indrettet os sådan? Nej, det er det jo ikke, det erkender vist de fleste. Det handler om vilkår, som vedrører de voksne. Og institutionerne og skolen har overtaget en række opgaver, som tidligere lå i familien," lød Ole Vig Jensens kritiske røst.

To modeller
Først derefter gik ministeren over til at give sit bud på, hvordan det offentlige så skal løse opgaven, når det nu alligevel er det samfund, vælgerne har valgt: Skolen står med både undervisnings- omsorgs- og opdragelsesopgaver. Her mener han - og mange andre - at det er på høje tid, at der skabes en sammenhæng mellem skolefritidsordningen og selve skolen - og et samarbejde mellem pædagoger og lærere.
Der er to modeller: Nogle ønsker at lave en helhedsskole. Den tager konsekvensen af, at børnene går i skolefritidsordning i hvert fald nogle timer. Derfor slutter undervisningen først klokken 14 eller 15. Til gengæld er der mere fritid i løbet af dagen. I øjeblikket praktiseres denne ordning kun to steder i landet.
Andre ønsker blot et øget samarbejde. De fleste går ind for, at der skal ske en tidlig sprogstimulering allerede i børnehaven, så børnene bedre kan lære at læse.

Hjem i weekenden
Men også en enkelt skoleleder råbte vagt i gevær:
"Det er katastrofalt, hvis leg i børnehaven bliver til pensum. Og vi bør diskutere, hvilket børneliv, vi egentlig ønsker. Hvis det er en kibbutz, man ønsker, kan vi i systemet godt levere varen. Men vi mangler en debat om, hvilke værdier, vi styrer efter", siger skoleleder fra Helsingør, Jens Raahauge.
Han refererer en svensk undersøgelse fra slutningen af 70'erne, som viser, at forældre taler syv et halvt minut sammenhængende med deres børn om dagen.
"Vi er blevet så opsat på at realisere os selv. Derfor
kræver vi, at alle yder en service, når vi får børn, sådan at det ikke påvirker os. Vi har selv valgt, at vi vil have børn. Og vi har selv stemt på dem, som skal sørge for, at børnene ikke bliver en belastning. Der er ikke langt fra selvrealisering til selvforkælelse", lyder bredsiden fra Jens Raahauge.
Han giver ministeren ret i, at der ikke er tale om et bevidst samfundsvalg.
"Der er et behov, og det offentlige vil vride og vende sig for at imødekomme det behov. Sådan foregår det. I dag har vi jo næsten et kibbutzsystem, vi har bare ikke senge nok. I fremtiden kunne man forestille sig, at folk kun fik børnene hjem i weekenden, når de havde tid. Bortset fra at den svenske undersøgelse viste, at børn og voksne taler endnu mindre sammen i weekenden. For der er jo så mange tilbud. Vi mangler så måske diskussionen om, hvorfor i alverden vi så får de børn", mener Jens Raahauge, som gerne oplyser, at han heller ikke har tid nok til sine børn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu