Læsetid: 5 min.

Franske arbejdsløse skal sortere affald og sprede hygge

5. september 1997

Paris
Hvis man mener det alvorligt med at bekæmpe ungdoms-arbejdsløsheden (24 pct. i Frankrig), må man opfinde nye job, mener Frankrigs nye og energiske arbejdsminister, Martine Aubry. Hun har ladet udarbejde et katalog over hidtil uudnyttede beskæftigelsesmuligheder, og blandt ialt 22 nye job finder man foruden familiemægler, affaldssorterer og skolehjælper også - hyggespreder.
Ordet lyder måske en anelse mindre hyggeligt på fransk - "agent d'ambiance" (ordret: stemnings-agent).
Men begrebet hyggespreder fremgår klart af den officielle definition af opgaven: "At sørge for en menneskelig, aktiv, overvågende og betryggende tilstedeværelse i de offentlige transportmidler og banegårdene og organisere solidariteten på offentlige steder".
Denne jobliste har naturligvis været et oplagt emne for ironiske kommentarer og vittigheder, men det drejer sig i virkeligheden om et seriøst politisk udspil og et første forsøg på at indfri et af de vigtigste løfter i socialisternes valgprogram, nemlig at skabe "700.000 virkelige arbejdspladser, heraf halvdelen i den offentlige sektor, den anden halvdel i den private sektor" med det specielle formål at få unge i arbejde.
Martine Aubry har første etape af planen klar, og det bliver det første lovforslag, parlamentet får forelagt, når den ekstraordinære samling åbner den 16. september. De første ansættelseskontrakter ventes underskrevet i løbet af oktober.
Det er en beskeden begyndelse, med 150.000 job inden udgangen af 1998. Med undtagelse af 15-20.000 job i tilknytning til politiet drejer det sig om private ansættelseskontrakter med en varighed på fem år. Lønnen er baseret på den lovpligtige minimumsløn, der udgør ca. 6.000 kr. netto (efter træk af socialafgifter m.m. - og indtægter af denne størrelse ligger under bundgrænsen for indkomstskat).
350.000 nye job
Staten finansierer 80 pct. af lønnen, og resten skal dækkes af arbejdsgiverne, d.v.s. lokale myndigheder, foreninger, gensidige selskaber, sociale boligselskaber etc. Programmet skal over tre år skabe 350.000 job og anslås at koste staten ca. 40 mia. kr.
Filosofien bag programmet er at skabe job på områder, hvor behovene hidtil ikke er blevet tilfredsstillet af hverken den private markedsøkonomi eller det offentlige. En kommission bestående af ti eksperter har på arbejdsministerens bestilling udarbejdet listen over de nye job.
De skriver i indledningen til deres rapport: "Tilstedeværelsen af massiv arbejdsløshed side om side med udækkede behov er uacceptabel. Det er ikke længere tilstrækkeligt at overlade til tiden eller markedet at opfylde den enkeltes legitime forventninger".
De nye "fag" er navnlig knyttet til boligområdet, skolerne, sundhedsvæsenet, den offentlige sikkerhed, miljøet, kulturen og turismen. Blandt dem bemærkes skolehjælpere (der skal støtte forbindelserne mellem skolerne, børnene, de unge og familierne), ledsagere og hjælpere for afhængige personer (børn, ældre, handicappede), samarbejdsagenter/mæglere mellem ejere og lejere af boliger, fængselshjælpere, koordinatorer og mæglere på forskellige niveauer fra familier, til boligkvarterer og foreninger, agenter for vedligeholdelse af boliger, af parker og naturområder, sortering af affald.
Kritikken hagler ned
Programmet skal skaffe job til unge under 26 år -men op til 30 år, når det drejer sig om personer, der aldrig har haft arbejde længe nok til at opnå ret til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Allerede før forelæggelsen af lovforslaget har kritikken haglet ned over projektet. Den første kritik - og samtidig den mest principielle og ideologiske indvending - blev fremført af præsident Chirac i selve det statsrådsmøde, hvor regeringen formelt godkendte Martine Aubrys lovforslag - en konkret påmindelse om cohabitationen mellem en venstreregering og en højrepræsident.
Chirac sagde, at han godkendte projektets "inspiration" (han kunne dårligt gøre andet, idet han blev valgt til præsident i 1995 efter at have gjort ungdomsarbejdsløsheden til et hovedtema i sin valgkampagne...), men han advarede mod "en massiv skabelse af permanente job hos det offentlige".
Han tilføjede: "Det er den private beskæftigelse, man bør favorisere for at bekæmpe arbejdsløsheden".
Job til discount-pris
Denne opfattelse deles af de franske arbejdsgivere, der også tordner mod den belastning af de offentlige finanser, programmet indebærer (selv om finansieringen delvis sker ved flytning af eksisterende bevillinger).
Fra fagforeningsside kritiserer man programmet for at styrke den allerede herskende tendens til at bekæmpe arbejdsløsheden med "småjob" efter amerikansk mønster - selv om minimumslønnen er højere i Frankrig end i USA. På venstre fløj inden for regeringsflertallet advarer man mod "offentlig ansættelse til discount-pris".
En almindelig indvending mod programmet går ud på, at man ikke ved noget om, hvad der skal ske med dem, der nyder gavn af det, når deres fem-årige kontrakt udløber.
Martine Aubry håber, at der efter de fem år kan skabes et permanent grundlag for en del af de oprettede job, navnlig i kategorien personhjælp. Hun understreger, at man har koncentreret sig om at oprette veldefinerede job, der dækker reelle behov - til forskel fra mange tidligere forholdsregler, der har været rene beskæftigelsesforanstaltninger med det formål at pynte på arbejdsløshedstallene.
Skal afbøde vold
Tilbage bliver den anden halvdel af den store jobskabelsesplan. Man ved endnu ikke, hvordan ministeren har tænkt sig at sikre oprettelsen af 350.000 nye job for unge i det private erhvervsliv.
Dette bliver - ved siden af forkortelsen af arbejdsugen fra 39 til 35 timer - et af de vanskeligste spørgsmål på efterårets konference mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om lønningerne, beskæftigelsen og arbejdstidens længde.
Blandt de mange indvendinger mod Martine Aubrys ungdomsjob er, at de næsten udelukkende tager sigte på at afbøde de mest ubehagelige sider af krisen - vold, usikkerhed, vanrøgt af gamle mennesker, forringelse af miljøet.
At ingen af dem indebærer en egentlig uddannelse af mere end to års varighed. Og at mange af opgaverne kun kan løses af uddannede folk, således at det bliver unge med diplomer, der kommer til at arbejde for minimumsløn.
Fem fordummende år
Et af de skarpeste angreb på planen er fremført af en ung student, Marion Msika, i et indlæg i dagbladet Libération. Hun skriver, at de unge, der rekrutteres af Martine Aubry, kommer til at tilbringe fem "fordummende" år med "under-job" uden en virkelig uddannelse, læretid eller eksamen. "Hovedresultatet af Aubry-planen bliver, at man forstærker eksklusionen af dem, man foregiver at hjælpe, og støder dem endnu lidt længere ud i marginen af de aktive sektorer, der giver værdi i samfundet."
Men herudover, fortsætter hun, fremmer denne den nyeste af en lang række planer mod ungdomsarbejdsløsheden "en vision af discount-mennesket, idet den lokker med den slags småjob, der desværre florerer i Syd-landene, fra vinduespudseren på Madagascar til affaldssorteren i Uruguay. USA, der betragtes som forbillede af mange økonomer, har været foregangslandet for den almindelige udbredelse i Nord-landene af disse småjob.
I dag tager den socialistiske regering føringen ved at institutionalisere dem! Mere end 40 år efter Bandung-konferencen, hvor 29 lande fra Den tredie Verden svor at ville frigøre sig politisk og udvikle sig økonomisk, er det således ikke disse lande, der har indhentet de industrialiserede landes niveau, men de sidstnævnte, der under globaliseringens banner vender tilbage til de mest nedværdigende udbytningsformer fra Den tredie Verden... Til skade for alle de unge, her som der. Tak, Martine!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu