Læsetid: 6 min.

Fremskritts-storm over Norge

13. september 1997

Hver femte nordmand ventes at stemme på den karismatiske Carl I. Hagens
parti ved valget på mandag. Budskabet om et oprør mod Arbeiderpartiet går rent ind

Oslo
Med sine tjekkede sorte jeans og gule habitjakke, der matcher godt til langt, blondt hår, ligner hun ikke ligefrem et typisk medlem af det parti, som ved stiftelsen i 1973 hed Anders Langes Parti til stærk nedsættelsen af skatter, afgifter og offentlige indgreb.
Endnu mindre ligner hun en person, som advokerer for en hårdere kurs over for flygtninge i Norge og kræver at landet maksimalt modtager 1000 fjernkulturelle personer om året.
Ikke desto mindre er det lige netop, hvad 28-årige Siv Jensen lige har gjort over for en skoleklasse i Oslo, da hun hastigt skodder cigaretten og tager imod i sit lille kontor i Rådhuset i den norske hovedstad.
Hun får bedt et par folk i telefonen om at ringe lidt senere, inden hun endeligt får sat sig ned.
"Det er kampagnetid," forklarer hun og skænker kaffen, "men på mandag er det heldigvis ovre."
For Siv Jensen betyder det formentlig, at hun fra på mandag kan kalde sig medlem af Stortinget. Partiet, hun repræsenterer, Fremskrittspartiet, stormer frem i forhold til sidste valg og vil i Oslo få valgt tre eller fire kandidater ind, hvor partiet i det nuværende Storting kun har en enkelt repræsentant fra Oslo-kredsen. Det er til gengæld partiets leder gennem de seneste 20 år, Carl I. Hagen, som med overbevisende optræden og klare budskaber - som lavere skatter, penge til de syge og gamle; udlændinge er der for mange af - har gjort partiet til det næststørste i norsk politik, kun overgået af Arbeiderpartiet, når valget er overstået sent mandag.
Fremskrittspartiet står til mindst en tredobling af stemmerne, siger meningsmålingerne, og cirka hver femte nordmand vil sætte kryds ved partiet.
Oprør igang
"Der er et oprør igang mod Arbeiterpartiet. Mod styringen. Mod at Arbeiderpartiets politik er den eneste saliggørende i et velfærdssamfund," siger Siv Jensen og raser over, at kritikerne af Fremskrittspartiet beskylder det for både at ville afmontere velfærdsstaten og for at være et udgiftsparti.
"De bliver nødt til at vælge, hvor de vil skyde. For vi kan jo ikke på en gang føre overbudspolitik og så reducere velfærdsstaten," siger hun lettere ophidset.
Arbeiderpartiets leder, statsminister Thorbjørn Jagland har efter sommerens katastrofale meningsmålinger for det socialdemokratiske regeringsparti valgt at køre sin valgkamp som et modangreb på Fremskrittspartiet og Carl I. Hagen, og han påpeger at der ikke er penge på budgettet til alt det, som det højreorienterede parti lover.
"Men det er et spørgsmål om at prioritere, hvad man bruger pengene til," siger Siv Jensen, der mener, at Norge godt kan bruge nogle af oliemilliarderne på nyt udstyr til hospitaler og skoler, uden at det giver inflation. Enorme prisstigninger var netop, hvad Norge oplevede i 1980'erne, og det har den siddende regering prioriteret som sit absolutte hovedmål at undgå sker igen.
"Det er ikke inflationsdrivende at købe udstyr m.v. i udlandet til norske hospitaler," fastslår Siv Jensen og understreger, at hun er uddannet i økonomi.
De fremmede
Først og fremmest er det imidlertid politikken over for flygtninge og indvandrere, som Fremskrittspartiet har vundet øget tilslutning på. Partiet siger blandt andet, at Norge maksimalt skal tage imod 1000 flygtninge af fjernkulturel baggrund, d.v.s. uden for Europa, om året.
"Vi er jo ikke det eneste parti, som sætter grænser. De andre partier har også sat grænser. Kun RV (Rød Valgallianse, red.) har ikke nogen grænser. Derfor er det meget ubalanceret at vi skal kritiseres hele tiden," siger Siv Jensen.
Foreholdt, at Norge har langt færre flygtninge end mange andre europæiske lande og i øvrigt har en meget homogen befolkning, svarer hun: "Det er rigtigt, at Norge har en lav andel i forhold til andre lande. Men vi har vores præmisser her i landet, og vi har vores ret til at bestemme, hvor mange vi vil have," siger Siv Jensen.
"Når det er sagt, så er problemet, at vi overhovedet ikke har nogen integrationspolitik her i Norge. Udlændingene behøver ikke lære norsk for at klare sig. Vi mener, at det er nødvendigt at styrke den sprogindsats for de som er her, og i øvrigt fjerne positiv særbehandling af flygtninge, når det gælder for eksempel adgang til politiskolen," siger hun.
Regeringen har besluttet, at flygtninge lettere skal kunne komme ind på politiskolen end nordmænd. Et initiativ, der er taget for at få politikorpset til at afspejle befolkningens sammensætning i det hele taget.
- Men positiv særbehandling kan vel også ses som en måde at integrere udlændinge på?
"Nej, for det er meget utilfredsstillende, og det mener indvandrerne også, at få adgang til noget, når man ved at andre lige så kvalificerede ikke kan få jobbet. Det er det samme med positiv særbehandling af kvinder. Jeg ville da ikke have det godt med at få et job, hvis jeg vidste at jeg kun var blevet taget, fordi jeg var kvinde," siger Siv Jensen.
En stærk leder
Ud over flygtningespørgsmålet, som optager mange nordmænd på trods af, at det går godt i Norge, er det Carl I. Hagens medietække og strategiske evner, som er hovedårsagen til Fremskrittspartiets optur.
"Han er Norges mest suveræne mediestrateg. Han er en fremragende formidler og hele tiden flere hak foran pressen selv. Det er ham, der skaber debatten og til enhver tid sætter dagsordenen," siger hun og indikerer, at hun har meget at lære i sit unge politikerliv.
"Carl I. Hagen kan lokke pressen til at skabe debat om et af hans forslag, hvorefter han til sidst tager stikket hjem ved at gå ud og forklare, hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Dermed får han en masse opmærksomhed," siger Siv Jensen.
Det er den karisma, som de øvrige partiledere på højrefløjen i norsk politik mangler. Lederen af det konservative parti, Høyre, kan således se frem til at finde ny beskæftigelse, hvis meningsmålingernes spådomme om et katastrofevalg virkelig holder stik. Den 53-årige Carl I. Hagen kan derimod se frem til at være styrket i formandssædet hos Fremskrittspartiet, når valget på mandag er overstået.
Blev sur
For Siv Jensen selv er det politiske liv lige begyndt. I tre år har hun været politisk rådgiver i Fremskrittspartiets lille brogede flok i Oslo, og i 1995 kom hun i bystyret i Oslo. Før det sad hun i et af hovedstadens 25 bydelsudvalg.
"Min fordel er, at jeg er startet fra bunden af det politiske liv," siger hun som om hun skal overbevise mig om, at det er det rigtige at stemme på hende.
Det var en tilfældighed, at hun kom ind i politisk arbejde for otte-ni år siden.
"Jeg blev sur over nogle politikeres snak. Jeg blev voldsomt provokeret, og så meldte jeg mig ind i Fremskrittspartiet," fortæller hun.
Nu tyder alt på, at hun kommer ind i Stortinget, hvor hendes første forslag vil være "et eller andet om skattelettelser," idet hun gerne vil være med i Stortingets finanskomité. Personligt brænder hun dog for Oslos problemer.
"Særligt med den store koncentration af flygtninge i byen. Vi går ind for, at de bliver spredt ud over hele landet," siger Siv Jensen, inden hun siger i telefonen til den norske avis Aftenposten, at hun ikke kan opgive sin privatadresse til dem til det store dobbeltopslag med det nye Storting, som avisen planlægger at trykke i næste uge. Et enkelt minus i hendes tilværelse: Hun er boligløs.

De norske partier
Ved valget til det norske Storting på mandag ser de samme partier ud til at komme ind som sidst nordmændene gik til valg i 1993, men procenterne kommer til at se anderledes ud.
Meningsmålingerne er omgivet med stor usikkerhed og varierer meget fra avis til avis. Her er en oversigt over partierne i det nuværende Storting og deres respektive tilslutning hos vælgerne:

*Arbeiderpartiet:
Leder: Thorbjørn Jagland
39,9 procent, 67 mandater
Står til status quo eller tilbagegang.

*Høyre:
Leder: Jan Petersen
17,0 procent, 28 mandater
Står til kæmpe tilbagegang.

*Senterpartiet:
Leder: Anna Enger Lahnstein
16,7 procent, 32 mandater
Står til tilbagegang.

*Fremskrittspartiet:
Leder: Carl I. Hagen
6,3 procent, 10 mandater
Står til mindst en tredobling af sin tilslutning.

*Kristelig Folkeparti:
Leder: Valgerd Svarstad Haugland
7,9 procent, 13 mandater
Står til en fremgang.

*Socialistisk Venstreparti:
Leder: Kristin Halvorsen
7,9 procent, 13 mandater
Står til mindre tilbagegang.

*Venstre:
Leder: Lars Sponheim
3,6 procent, 1 mandat
Står til stor fremgang.

*Rød Valgallianse:
Leder: Jørn Magdal
1,1 procent, 1 mandat.

At to partier kan få forskellig mandattal, selv om de får samme procentvise andel af stemmerne, skyldes det norske valgsystem, som ikke er rent forholdstalsvalg, som i Danmark. I Norge opereres også med kredse, der har forskellig størrelse. En stemme i Nordnorge kommer derfor til at betyde mere end en stemme i Oslo.brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu