Læsetid: 3 min.

Frygt for polske privatiseringer efter højresejr

23. september 1997

Polen står foran vanskelig regeringsdannelse

Rivalisering, gammelt nag og reelle politiske forskelle adskiller de to partier, der ifølge de foreløbige stemmeoptællinger kommer til at danne Polens næste regering. Det får iagttagere til at frygte, at Polens positive økonomiske udvikling bremses, eller at regeringssamarbejdet braser sammen, før det etableres.
Efter højrefløjens overraskende markante sejr ved valget i søndags ventes højrealliancen, Solidaritets Valgaktion, AWS, der fik omkring 33 procent af stemmerne, at danne regering med det moderate midterparti, Frihedsunionen, UW. Unionen fik næsten 14 procent stemmer og består af en kerne af intellektuelle fra fagbevægelsen Solidaritets oprindelse i 80'erne.
Gamle venner, kunne man altså tro, men siden Frihedsunionen gik sine egne veje i begyndelsen af 90'erne, er forskellene mellem den og ophavet kun blevet forstærket.
"Der er to muligheder", siger Søren Riishøj, forsker ved Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg: "Hvis de enes om en platform, bliver resultatet en kontinuitet i den pro-vestlige linje, der opfylder kriterierne for EU-medlemsskab, som vi har set det under den udgående venstrefløjsregering. Det betyder for eksempel, at udenrigspolitikken kun vil blive udsat for små justeringer. Hvis forhandlingerne derimod bryder sammen, fordi de to partier står for langt fra hinanden, er der formentlig ikke andre udveje, end at vælgerne må stemme igen."
Riishøj forudser, at Frihedsunionen vil stille store krav for at sige ja til et regeringssamarbejde, for eksempel at posten som ministerpræsident går til partiets leder Leszek Balcerowicz.
De endnu ikke færdigoptalte stemmer levner dog også en lille mulighed for, at Solidaritets Valgaktion i stedet for Frihedsunionen kan danne regering med to små partier, den yderligtgående og nationalistiske Bevægelsen for Polens Opbygning, ROP, der har fået omkring 5,5 procent af stemmerne, og Bondepartiet PSL fra den afgående regering, der mister næsten halvdelen af sine pladser i parlamentet. Alliancen regnes dog ikke som særligt sandsynlig.
Vestlig lettelse
Vestlige analytikere reagerer med et lettelsens suk på udsigten til, at Frihedsunionen kommer til at udgøre tungen på vægtskålen. Mens der er stor usikkerhed om, hvilken politik Solidaritets Valgaktion vil føre, når valgkampagnens ordstrømme afløses af den politiske hverdag, har Vesten tillid til Frihedsunionen. Partiets pro-vestlige økonomiske politik i almindelig og privatiseringsprogram i særdeleshed hilses med tilfredse miner. Ikke bare i Bruxelles, hvor man forbereder sig på at forhandle med Polen om optagelse i EU, men også blandt investorer og finansanalytikere. De har foreløbig med uro bidt mærke i en sætning, som Solidaritets leder, Marian Krzaklewski, udtalte på valgnatten.
Han sagde - uden dog at uddybe - at højrefløjen vil rette de fejl, der er begået de sidste fire år, mens de tidligere kommunister på venstrefløjen har siddet ved magten. I betragtning af, at Vesten har været godt tilfreds med eks-kommunisterne, kan sætningen tolkes som et ildevarslende tegn.
Ikke kapital nok
Frihedsunionen går ind for en klassisk privatisering af de store, tunge sektorer, der endnu skal på private hænder i Polen. Det gælder så vigtige områder som telekommunikation, kul- og kobbermineindustrien, energisektoren og jernbanerne.
Solidaritets Valgaktion har derimod markeret sig med - i vestlige ører - skræmmende ideer om at sætte en stopper for den udenlandske kapital, der hidtil har fået lov at spille med i Polen.
"Problemet er, at der slet ikke er kapital nok i det polske samfund til så store og følsomme privatiseringer som dem, der er tale om. Derfor er det vigtigt, at Frihedsunionen kommer igennem med sit krav om, at der skal sættes fart på privatiseringerne, og at udenlandsk kapital fortsat får lov at være med," siger Morten Rixen, redaktør af Nyhedsbrevet Polen, der udgives af Northroup Research.
Og der er flere forskelle mellem de to mulige partnere. Frihedsunionen hælder til en sekulær samfundsmodel, mens Solidaritets Valgaktion ønsker en samfundsmodel, der giver den katolske kirke vide muligheder for at præge det offentlige liv.
Oven i de mange ubekendte kommer usikkerheden om, hvorvidt Solidaritets Valgaktion kan hænge sammen. Koalitionen består af 36 partier og grupperinger, der spænder fra nationalistiske til fundamentalistiske katolske kræfter over elementer af anti-semitisme og anti-intellektualisme til en mere blød og liberal, ja nærmest midtsøgende fløj.
"Umiddelbart hælder balancen mod højre, men i det omfang (den tidligere Solidaritetsleder) Lech Walesa får indflydelse, vil han trække alliancen i en moderat retning," vurderer Søren Riishøj.
Lech Walesa har siden sit nederlag til den eks-kommunistiske konkurrent ved præsidentvalget i 1995 kun spillet en kulisse-rolle i polsk politik. Han stikker dog stadig hovedet frem og sagde i går, at han vil forsøge at mægle i mellem Solidaritets Valgaktion og Frihedsunionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu