Læsetid: 3 min.

Fy-ordet EU er en skjult faktor i norsk valg

16. september 1997

Selv om EU er absolut tabu i den norske valgkamp, har den følelsesladede debat op til nej'et i 1994 haft stor indflydelse på valgresultatet, mener førende valgekspert

Oslo
Er man norsk politiker og ønsker genvalg, så er der to bogstaver man absolut ikke skal nævne - og slet ikke lige efter hinanden: E og U.
Folkeafstemningen i 1994, hvor nordmændene sagde klart nej til at træde ind i den Europæiske Union, har godt og grundigt fjernet Europa-spørgsmålet fra dagsordenen ved valget i Norge, som sluttede i aftes. Ved sidste Stortingsvalg i 1993 spillede EU en stor rolle og rystede det politiske landskab.
"Ingen partier tør i dag nævne EU af frygt for splittelse inden for deres egne rækker. Der hersker en kollektiv enighed om at holde lav profil. Kun Senterpartiet, der sidst stormede frem på sin EU-modstand, har forsøgt at bringe spørgsmålet op. EU er et tabuord," siger Henry Valen, professor fra Oslo Universitet og nestor inden for norsk valgforskning, til Information.
De stille går frem
Alligevel har det følelsesladede spørgsmål haft betydning for, hvordan nordmændene stemte i går. Sagen er nemlig, fremhæver Henry Valen, at de to partier, som var de mest højrøstede i EU-debatten dengang, også er de to partier, som har de største problemer nu: Det nej-sigende Senterpartiet og det ja-sigende Høyre.
Omvendt har de to partier, der holdt lavest profil omkring EU, den største succes: Kristelig Folkeparti og Fremskrittspartiet.
"Senterpartiet kommer til at gå markant tilbage, fordi de mister de vælgere, de så at sige havde til låns på grund af EU-spørgsmålet. Mange af dem går til Kristelig Folkeparti. Høyre har mistet mange vælgere til det mere EU-neutrale Fremskrittspartiet, fordi der var en stor del af Høyres vælgerkorps, som i modsætning til partilederen var EU-skeptiske," siger Henry Valen.
"Derfor kan man sige, at EU-spørgsmålet har haft betydning for resultatet, selv om medlemskab af unionen er helt uaktuelt", fremhæver han.
Brud med loyalitet
EU-spørgsmålet har dels betydet et stort brud med partiloyaliteten hos vælgerne, og det har også betydet, at den traditionelle højre-venstre opdeling af norsk politik er blevet væltet omkuld.
"Hver gang EU kommer op, ser vi periferien i det partipolitiske spektrum (modstanderne både til venstre og højre) kæmpe mod centrum (tilhængerne). Det betyder ballade i de fleste partier, også i Arbeiderpartiet. Men de har formået at komme helskindet igennem den interne uenighed ved også at lade modstanderne af EU være velkomne i partiet. De legitimerede oppositionen, mens man i Høyre ikke ville give sådan en indrømmelse," siger Henry Valen, der fremhæver, at den norske EU-debat er langt mere følelsesladet end den danske og den svenske tilsammen.
Ikke nationalister
"I Danmark og Sverige har man en tendens til at betegne EU-skepsisen her som norsk nationalisme. Det er noget sludder. Selvfølgelig hersker der her i Norge en vis unionsangst på grund af vor historie. (Norge har før uafhængigheden været regeret af danskerne og siden været i union med Sverige, red.), men den største årsag er vores geografi med små samfund, små landbrug og at der er noget, der hedder udkants-Norge," siger Henry Valen med henvisning til, at landet strækker sig godt 1.700 kilometer mod nord fra Kristiansand.
"Landbruget er en utrolig vigtig årsag til den store skepsis. Hvis du tager den første afstemning i 1972, så stemte 95 procent inden for landbrug og fiskeri ja i Danmark, mens kun 11 procent af landmændene og fiskerne stemte ja i Norge. Hvor EU-modstanden i Danmark og Sverige fortrinsvis kommer fra venstrefløjen, så kommer den i Norge fra mange flere steder fra", siger Valen.
En generation
Den 73-årige professor var den person, som i 1957 startede norsk valgforskning. Han har haft alle de nye valgforskere på skolebænken gennem de sidste 40 år. Han tror ikke, at EU-medlemskab kommer på dagsordenen, før om en generation.
"Efter afstemningen i 1972 var EU også tabu. Det forblev tabu, indtil begivenheder uden for Norges grænser gjorde det aktuelt igen. Det var Murens fald samt Sveriges og Finlands beslutning om at søge om medlemskab, der gjorde det aktuelt med en afstemning i 1994. EU vil forblive tabu på samme måde som dengang," siger Henry Valen.
Hvis man lavede en afstemning om to år, ville resultatet fra 1972 og 1994 således blot blive kopieret, mener han. De kommende norske regeringer kommer naturligvis til at forholde sig til eksistensen af EU, lige som nordmændene vil blive påvirkede af, hvad der besluttes af de 15 medlemslande.
"Men politikerne vil ikke nævne det med et ord", siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu