Læsetid: 6 min.

Gade går for at afværge flugt fra SF

10. september 1997

Steen Gade gik som gruppeformand for at SF kunne undgå faneflugt af underkendte ja-sigere. Et nej fører til afmagt, mener han

SF's Steen Gade forlod sin gruppeformandspost for at give partiets EU-positive fløj mæle. Dermed håber SF'eren, at han kan forhindre de skuffede SF'ere i at søge til andre partier.
"Jeg kender en del folk, der er meget deprimerede. De siger, at "det var ret galt, det der skete på landsmødet". Nu ved de, at der er en ja-platform i partiet, at der er nogen, som er gode SF'ere, som mener ja'et, og vil give det mæle. Og så bliver de forhåbentlig i SF," angiver Steen Gade som en af begrundelserne for sin meddelelse mandag, hvor han forlod gruppeformandsposten til fordel for Jes Lunde.
Samtidig siger Gade, at han var blevet siddende, hvis ja-siden havde fået 10 pct. flere af SF's stemmer. Da ville SF have haft to officielle linier ved den kommende folkeafstemning, mener Gade.
"Men efter de 32 procent for et ja, ville alle andre løsninger end den jeg har valgt, være mere konflikskabende. Alle andre. At kæmpe for et ja som gruppeformand havde været at invitere til konflikter, for jeg ville ikke kunne lægge de bånd på mig selv, som posten trods alt kræver," siger Gade, som stadig er SF's formand for Folketingets miljøudvalg.
Klar snak
"I en situation som den her, hvor der er sket forbedringer i Amsterdam-traktaten, og ikke nogle forringelser, og det alligevel bliver et nej, så har vi haft brug for mere debat end SF har kunnet lave internt. Og mindre bundet op i kompromiser end det jo har været i SF. Jeg er nået dertil, at der skal mere klar snak. Og det kan jeg give fra en friere position i SF," siger han.
Steen Gade's engagement i miljøspørgsmål har været med til at overbevise ham om nytten af EU.
"Man skal også på europæisk plan have det lange seje slæb. Miljøproblemerne har et sådant perspektiv og omfang, at man er nødt til at hæve sig over nationalstaten for at finde løsninger. Men det er dobbelt. Ud over det pragmatiske arbejde skal man udtænke en meget mere radikal politik, end noget, der kan kaldes pragmatisk," siger Steen
Gade.
"Det kræver en meget mere vidtgående radikal samfundsændrende politik end den vi ser i dag, for at løse miljøets problemer. Jeg har selv forsøgt at vise både vælgere og miljøaktivister, at vejen frem begynder med de små ting, uden at man må miste de store af syne," siger Gade.
Hans yndlingshistorie er fortællingen om de økologiske bønders udvikling i Danmark. Det økologiske jordbrug er gået fra at være små spredte idealistiske brug, til i dag, hvor de økologiske varer er en betydende faktor i markedet. Den samme udvikling håber Gade at kunne starte på europæisk plan.
Banal sandhed
"Jeg tog rundt i 80'erne fra den ene økologiske avlerforening til den anden, og spurgte om ikke I kunne lave en fællesorganisation, så vi kan få jer på finansloven eller finde penge til jer på anden vis. Så kan det være, at I kan blive så store, at I ikke bare sælger til dem, der kommer kørende i deres egen bil, men også kan begynde at sælge til den lokale brugsforening. De fik lavet en forening, og vi fik dem så på finansloven efter et forlig mellem de radikale og SF og S - en halv konsulentstilling til en halv økologisk konsulent, der sad i husmandsforeningen. Så pressede vi mere og mere på og fik til sidst lavet en lov til fremme af omlægning til økologisk landbrug. Og i dag kan du gå hen og få økologiske gulerødder næsten hvorsomhelst i det her land," siger Gade:
"Det er en illustration af, hvad man kan lave når politik og græsrodsarbejde hænger sammen. Og det kan fungere på samme måde på europæisk plan. Allerede nu er der EU-regler for økologisk landbrug."
- Ja, man har vel hvad der svarer til en halv konsulentstilling hos husmændene?
"Ja, det er der vi er nået til," griner Gade: "Men nu er vi der, hvor vi skal se på, hvordan vi får omstillingen til økologisk landbrug ind i EU's landbrugspolitik. Det er banalt, det jeg fortæller. Men problemet er ikke, at jeg fortæller en banal historie, problemet er, at det er nødvendigt at fortælle en så banal historie, især til folk på venstre-
fløjen," siger Gade.
"For hvordan kan det være så svært at forstå, eller så svært at ville forstå, at det selvfølgelig er den samme kamp på forskelligt niveau indenfor EU", fortsætter han.
Arbejdet med at overbevise de faste nej-sigere på venstrefløjen om EU's lyksaligheder er en stor opgave, som Gade ærgrer sig over, ikke er startet forlængst.
- Der er mange nej-sigere, og ja-sigere, der ikke kan rokkes, uanset argumentationen?
"Det kan jeg godt identificere mig med. Jeg ved, hvor svært det kan være at flytte sit kryds som nej-siger. Jeg har været med til at starte Folkebevægelsen mod EF tilbage i 1972. Jeg kender også det med at have både et ja og et nej inden i sig. Så det er svært."
"Men venstrefløjen er ved at få nogle af sine emner på dagsordenen. Derfor er det nu, det skal til at skifte, hvis ikke venstrefløjen totalt skal miste orienteringen. Internationaliseringen giver os problemer. Enig. Men man reagerer ved at sige, at jeg er imod udviklingen, og det må jeg skærme mig imod. Det er en tankegang, der ligger i det automatiske nej. Folk holder sig til, at de i hvert fald har nationalstaten og et velfærdssystem, og det må kunne klare ærterne. Men internationaliseringen sker alligevel. Folk bliver placeret i en dyb afmagt i den situation," siger Gade.
"EU var ikke vores projekt dengang kapitalen blev sat fri under det indre marked. Men nu det er vores projekt. Kan vi styre markedet, kan vi prioritere miljøet højere på EU-niveau; kan vi begynde at diskutere arbejdsløshed på europæisk niveau, kan vi snakke om en social protokol, så kan vi gøre noget ved afmagten. Det er et større projekt end Amsterdam alene, og det vil jeg synliggøre," siger han.
Nej til Nyrups model
Samtidig er Gade helt klar over, at hver eneste argument han fører frem, vil blive kritiseret fra både folk i hans eget parti, og fra nej-bevægelserne med Jens-Peter Bonde i spidsen. Og at debatten ikke kun kommer til at dreje sig om de store linier, men også om de små.
"Vi skal ikke ende i Nyrups model, hvor han siger at EU er et fredens projekt. Så siger folk: hvor står der noget om freden. Slår de op i traktaten står der ikke fred nogle steder. Samtidig undgår vi ikke episoder som den fra forrige kampagne, hvor der kom et hold engelske jurister, som Jens-Peter Bonde havde fundet."
"De kom og sagde et eller andet, og så pludselig lød det fornuftigt for folk, der var for uforberedte. Den robusthed, det kræver at gennemskue demagogien, er ikke blevet skabt hos de folk, der har et værdigrundlag, der ligger fra midten og til venstre. Der er ikke opbygget modstandsdygtighed, og så bliver man let offer for demagogi. Den robusthed skal opbygges. Det er nyt land, der skal erobres fra folk, der har været vant til at de skal stemme nej pr. instinkt," siger Steen Gade.

Leder her på siden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu