Læsetid: 4 min.

Gade: En myte at EU forringer miljøet

4. september 1997

Steen Gade vil have danskerne til at sige ja til EU, selv om fem sager viser, at EU tænker mere på det indre marked end på miljøet

INTERVIEW
Det store flertal af EU-regler forringer ikke danske standarder. At sige andet er en myte.
Det siger SF's Steen Gade og tager EU-samarbejdet i forsvar, selv om det i fem sager kan medføre forringelser af miljøet i Danmark. Information har fundet de fem miljøsager frem.
Den første sager handler om sprøjtegifte eller pesticider. EU's direktiv om godkendelse af pesticider kan medføre, at Svend Aukens forbud mod brug af ti sprøjtegifte ophæves. SF-formand Holger K. Nielsen henviste til et EU-forslag om sprøjtegifte, da han første gang begrundede sit nej til Amsterdam-traktaten over for offentligheden.
EU-forslaget om sprøjtegifte er et eksempel på, at EU-lovgivning kan forringe miljøet i Danmark.
"Vi ved ikke noget om, hvordan det vil gå. EU har fremsat et forslag, men det er ikke vedtaget. I Danmark har SF presset på for at få et forbud, så det kan anvendes i forhandlingerne om, EU-direktivet," siger Steen Gade.
Sprøjtegifte
Forslaget fremsættes under EU's landbrugspolitik. Det ændrer Amsterdam-traktaten ikke på.
"Det er urimeligt at pesticider hører under landbrugspolitikken, hvor der ikke er nogen miljøgaranti. Men jeg har ikke bildt nogen ind, at kampen for miljøet stopper med Amsterdam-traktaten. Men den nye traktat giver os nogle forbedringer, som skal bruges i den politiske kamp bagefter. Amsterdam-traktaten er alt for dårlig til at løse miljøproblemerne og det er den danske lovgivning også. Jeg har arbejdet i tolv år for at få et dansk forbud mod brug af pesticider. Først nu tager Svend Auken fat," siger Steen Gade.
Sag nummer to handler om genrapsen. EU har tilladt gensplejset raps, der gør rapsen resistent over for brug af bestemte sprøjtemidler. Forskere på Risø har påvist at resistensen kan hoppe fra den gensplejsede raps over til ukrudtsplanten agerkål, der er i familie med raps. Danmark har ind til nu sagt nej til genrapsen.
Genraps
Genrapsen er eksempel nummer to på, at EU underminerer danske miljøkrav.
"Vi skal have fælles krav til miljøet EU, så et land ikke kommer i lommen på sin egen industri. Hvorfor har Svend Auken tilladt brugen af gensplejsede roer. Er det fordi Danisco har store økonomiske interesser i klemme og Auken ikke tør andet end at give dem tilladelsen? Det kan være et eksempel, der viser, hvorfor vi skal have fælles EU-regler. Men de skal kombineres med retten til at handle på egen hånd. Det kan blive et problem her," siger Steen Gade.
"Jeg skal ikke sige, at alt er godt i EU, men vi skal passe på med at tro, at juraen og en ny EU-traktat kan løse det hele. Men vi har fået forbedringer for miljøet ind i Amsterdam-traktaten, selv om alle sagde, at det ikke var muligt," siger Steen Gade.
El-liberalisering
Sag nummer tre drejer sig om et kommende direktiv, der liberaliserer handel med el. Det seneste udkast undtager kun vedvarende energi og kan dermed true store dele af den danske elproduktion, der produceres på kombinerede kraftvarmeværker.
EU-liberaliseringen underminerer den danske kraft-varme produktion. Hvordan kan du acceptere det?
"Liberalisering er på dagsordenen over hele verden. Sådan er det. Liberaliseringen kan give miljøforbedringer og derfor skal vi have de rigtige kriterier ind for, hvordan der skal liberaliseres. Vi skal prioritere andet end den rene liberalisering. Hvis det lykkes, så vil det føre til miljøforbedringer, der vil noget. Alt hvad vi vedtager nu, får også miljøkonsekvenser for de 100 millioner østeuropæere," siger Steen Gade.
"I dag synes jeg ikke det er interessant at snakke om, hvad vi skal gøre, hvis vi taber kampen. Men jeg kan sige, at Norge har brugt friheden til at stå uden for EU til at gennemføre en liberalisering af elsektoren uden en eneste miljøprioritering," siger Steen Gade.
CO2-afgift
Sag nummer fire, CO2-afgiften. Danmark står stadig alene uden EU-aftaler om CO2-afgiften. Med Amsterdam-traktaten skal der stadig enstemmighed til, før miljøafgifter kan vedtages, og så viser erfaringen, at de ikke bliver vedtaget.
Amsterdam-traktaten forbedrer ikke muligheden af at gennemføre miljøafgifter i EU, det er et højt prioriteret SF-krav.
"Jo. Det ville have været fremragende, hvis EU-landene kunne vedtage miljøafgifter med flertal, men det lykkedes ikke. I stedet bør Danmark bruge Amsterdam-traktatens bestemmelse om fleksibilitet og gennemføre en CO2-afgift sammen med en del af de andre EU. Danmark skal lave en miljøklub i EU. Det mener jeg er helt i overensstemmelse med tankerne bag fleksibiliteten og ligger inden for Amsterdamtraktatens bestemmelser," siger Steen Gade.
Sag nummer fem er miljøgarantien.
Miljøgarantien
Miljøgarantien er stadig ikke en miljøgaranti, men en undtagelsesbestemmelse fra EU-reglerne om det indre marked.
>Jeg vil sige ligesom miljøorganisationerne i resten af Europa, at miljøgarantien er et lille fremskridt, fordi ny viden nu tillader brug af garantien. Men den er også mere bureaukratisk og jeg havde helst undgået de betingelser, der knytter sig til brugen af den. Men jeg sammenligner med dagens retstilstand i EU og mener ikke, man kan andet som politiker. Det gør ikke folk klogere at sammenligne Amsterdam-traktatens miljøbestemmelser med noget, danske politikere engang har sagt," siger Steen Gade og får dermed lagt maksimal afstand til Holger K. Nielsen, der netop sammenligner den ny miljøgaranti med de løfter Uffe Ellemann-Jensen knyttede til brugen af den, da den blev introduceret i EU-lovgivningen i 1986.
SF holder ekstraordinært EU-landsmøde i Herning i den førstkommende week-end.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu