Læsetid: 5 min.

De glemte muslimer i Novi Pazar

25. september 1997

Den muslimske befolkning i Serbien lever med en undertrykkelse, der minder om albanernes i Kosovo. Blot med én forskel: Sandsjak-muslimerne har ingen international bevågenhed

Novi Pazar
Novi Pazar er ved første øjekast en charmerende by, der med sit bazarkvarter, minareterne, kaffehusene, ja, hele sit tyrkiske præg minder ikke så lidt om et mini-Sarajevo.
80 pct. af byens 85.000 indbyggere er da også muslimer - eller bosniakker, som de helst kalder sig. Men her hører sammenligningen med Sarajevo også op.
For mens muslimerne i Bosnien kom ud af tre-og-et-halvt års krig med suveræniteten i behold, er Novi Pazars muslimer - og de ca. 350.000 muslimer i hele Sandsjak-provinsen - fortsat underkastet en hård serbisk besættelse. Sådan ser de ialtfald selv situationen.
Beretninger om arrestationer og skueprocesser mod Sandsjak-muslimernes ledere, mord og "forsvindinger", udbredt brug af tortur mod mistænkte "separatister" og nedbrænding eller etnisk rensning af landsbyer minder om noget, man har hørt om fra den sydlige nabo-provins, det albansk-befolkede Kosovo.
Med blot en signifikant forskel: Der er ingen internationale øjne fæstet på Sandsjak - ingen Amnesty International, ingen hjælpeorganisationer, ingen vestlig institution overhovedet.
At Sandsjak-provinsen er konfliktområde bliver man hurtigt gjort opmærksom på ved de mange grundige check-points, det serbiske politi har sat op - og som indebærer, at alle bilister stoppes og udspørges, og hver eneste bil gennemrodes. I Novi Pazar by står grupper af fem-seks politibetjente på alle større gadehjørner - og det er ikke for at regulere trafikken.
"Spændingerne i byen er fortsat store, efter at myndighederne i juli afsatte vores borgmester og vice-borgmester og opløste byrådet under henvisning til, at de arbejdede på at løsrive Sandsjak fra Serbien", fortæller Vasvija Gusinac.
Gusinac er tidligere chefredaktør for Sandsjak-muslimernes eneste organ, ugeavisen Sandzacke Novine, nu talskvinde for muslimernes største politiske organisation, Partiet for Demokratisk Aktion (SDA) - en søsterorganisation til Alija Izetbegovic' parti i Bosnien.
Borgmesteren, Fevzija Muric, blev valgt så sent som ved lokalvalget i november sidste år. Og der var - ifølge Vasvija Gusinac - ikke kommet klager eller givet advarsler, før serbiske politistyrker den 10. juli trængte ind på rådhuset og fjernede Muric og hans stab. I stedet blev politikere fra præsident Milosevic' Socialistparti indsat som byens midlertidige ledelse.
"De serbiske myndigheder kom med den sædvanlige begrundelse - at Muric og hans stab arbejdede for en løsrivelse af Sandsjak. Men det har intet på sig. SDA går slet ikke ind for en løsrivelse af Sandsjak, vi arbejder for autonomi inden for Jugoslaviens rammer", siger Vasvija Gusinac.
Konfliktens rødder
Spændingerne i Sandsjak har lange rødder. Historikeren Azem Hajdarevic fortæller, hvordan Sandsjak op igennem historien traditionelt har hørt sammen med Bosnien-Hercegovina, bl.a. under den århundred-lange tyrkiske besættelse.
Ved Berlin-kongressen i 1878 kom Sandsjak som Bosnien-Hercegovina under østrig-ungarsk overherredømme, men blev erobret af Serbien-Montenegro under Balkan-krigene i 1912 - en erobring verdensmagterne tog til efterretning på London-konferencen i 1913.
Siden har Sandsjak oplevet en slags autonomi en enkelt gang: Provinsen havde under Anden Verdenskrigs en separat undergrunds-regering, men efter befrielsen blev denne autonomi inddraget af marskal Tito, og Sandsjak delt mellem Serbien og Montenegro.
Sådan stod sagerne, indtil Jugoslaviens voldelige opløsning og især krigen i Bosnien igen bragte Sandsjak ind i konflikternes hvirvelstorm.
Renset område
Set fra Beograds synspunkt var de 350.000 bosniakker i Sandsjak potentielle allierede for Bosniens muslimer lige på den anden side af grænsen. Der var rapporter om Sandsjak-muslimer, der rekrutteredes til den bosniske regeringshær, og om våbenforsyninger fra Sandsjak til Sarajevo.
Så Beograd besluttede at skabe en cordon sanitaire, et område renset for muslimer, langs grænsen til Bosnien. Den jugoslaviske hær, politistyrker, para-militære styrker (som f.eks. Vojislav Seseljs), og den bosnisk-serbiske hær ryddede i årene 1992-93 et 30 kilometer bredt bælte i distrikterne Pljevlja og Priboj langs den jugoslavisk-bosniske grænse. Den muslimske befolkning blev fordrevet fra landsbyerne, der i flere tilfælde blev brændt helt af.
"51 landsbyer blev ryddet. Det skete ofte under stor brutalitet. Folk, der satte sig til modværge, blev taget med - og nogle forsvandt. Ca. 200 muslimer er dræbt eller savnes fortsat som følge af udrensningerne. Og det er stadig ikke muligt for de fordrevne at vende tilbage til landsbyerne, selv om krigen i Bosnien er slut", siger Vasvija Gusinac.
Det blev startskuddet på en periode med husundersøgelser, arrestationer og tortur mod fængslede muslimer. De serbiske og montenegrinske myndigheder begrundede disse skridt med, at man søgte efter våben.
Derefter fulgte de politiske retssager. 25 muslimer blev fængslet i maj 1993, men først otte måneder senere stillet for en dommer anklaget for "aktiviteter, der bringer Jugoslaviens territoriale integritet i fare". En lignende proces mod 21 muslimer begyndte i Novi Pazar i september 1994. Flere af de tiltalte har under stærk tortur skrevet under på erklæringer om, at de er skyldige i anklagerne, fremgår det af en rapport, skrevet af FN's særlige menneskerets-udsending på den tid, polakken Tadeusz Mazowiecki.
Sandsjak-leder flygtet
Sandsjak-muslimernes leder, Sulejman Ugljanin, flygtede til udlandet i 1993 efter rapporter om, at også han ville blive arresteret. I 1994 indledtes en sag mod ham, han blev anklaget for "at forberede en væbnet opstand" mod de jugoslaviske myndigheder. Ugljanin levede i eksil i Tyrkiet i tre år, indtil han sidste år vendte tilbage til Sandsjak under et tilsyneladende tøbrud i forholdet til de jugoslaviske myndigheder.
Han blev valgt ind i det jugoslaviske forbundsparlament i november sidste år, men frataget sin parlamentariske immunitet under den nye stramning i juli i år, og retssagen mod ham ventes genoptaget.
Mens Information besøger Novi Pazar kan Ugljanins ungdommelige ansigt ses fra plakater på ethvert gadehjørne. Han stillede op til det serbiske præsidentvalg - hvorfor?
"Det sker selvfølgelig ikke, fordi vi tror, han bliver valgt, men fordi det giver os en enestående mulighed for at bryde den informationsblokade, der omgiver Sandsjaks bosniakker. Ugljanin fik som præsidentkandidat 45 minutter på tv til at fortælle alle serberne, at Sandsjaks befolkning ikke er bevæbnede separatister, at vi ikke ønsker at bryde ud af Forbundsrepublikken, men et vist politisk, økonomisk og kulturelt selvstyre", siger Gusinac.
Udvikling gået i stå
Og så ønsker Sandsjak-muslimerne økonomisk udvikling, handel og åbne grænser. Sandsjak var allerede i Tito-tiden Jugoslaviens mindst udviklede område, og det nuværende Jugoslaviens dybe økonomiske krise har skærpet situationen.
"Ni ud af ti fabrikker står stille. Vi har intet universitet, ingen højere læreanstalter, ingen lufthavn, dårlige veje og kommunikations-forbindelser. 70.000, fortrinsvis unge, har forladt Sandsjak på grund af krigen, undertrykkelsen og de dårlige økonomiske forhold", siger Vasvija Gusinac.
Hun beder til, at Beograd må forstå alvoren i situationen, før mere radikale muslimer begynder at leve op til skræmmebilledet og faktisk tager våben i hånd - sådan som det er sket i naboprovinsen Kosovo.
"Vi ønsker integration, ikke separation, men på lige vilkår. Men med det herskende nationalistiske klima i Serbien er det svært for Beograd at erkende, at næsten 40 procent af befolkningen i Jugoslavien er ikke-serbere. At Jugoslavien faktisk er en multi-etnisk stat".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu