Kunstnerbøger er skæve sager, der udfordrer bogreolens gode orden - derfor bør man købe dem
Gab, tænker man, når man opdager eksistensen af sådan noget som The International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA). Biblioteker fremkalder notorisk indre billeder af beklumrede lokaler med reolmeter på reolmeter af støvede bøger. Forestillingen om en international sammenslutning af sådanne giver tørhedsfornemmelser langt ned i halsen.
Trænger man imidlertid til at få støvet sine fordomme lidt af, så kan man passende besøge den lille udstilling om kunstnerbøger, som Københavns Hovedbibliotek viser i anledning af, at IFLA's årlige konference i år er henlagt til København.
Udstillingen demonstrerer til fulde, at bøger kan være alt andet end kedelige - hvis man da ellers skulle lide under den vrangforestilling. Kunstnerbøger er den ikke særlig velklingende oversættelse af det i forvejen upræcise engelske begreb Artist's Books, der betegner bøger eller boglignende genstande fremstillet af kunstnere, altså nærmest bogkunst.
Betegnelsen opstod i 1970'erne, men det, den betegner, har selvfølgelig eksisteret meget længere, for kunstnere har altid slæbt rundt på små notes- eller skitsebøger, hvori de har foretaget diverse optegnelser. Artist's Books blev imidlertid en regulær dille i 70'erne, hvor enhver konceptkunstner med respekt for sig selv måtte fremstille nogle af slagsen. Ofte var der tale om unikke produkter, fremstillet direkte af kunstneren, eller i det mindste stærkt begrænsede oplag af trykte bøger.
Kunstnerbøger er med andre ord ofte rarieteter såvel som kuriositeter, og disse kvaliteter forenes så tilmed med en fundamental uanbringelighed, en indbygget vægring mod kategoriseringer. For hvad er en kunstnerbog egentlig, og hvor hører den hjemme? Er den f.eks. en bog eller et kunstværk? Hører den hjemme på biblioteket eller på kunstmuseet?
Fluxus-bøger
Hovedbibliotekets udstilling demonstrerer problematikken, for den byder på en hel perlerække af umulige bøger, eller hvad man nu skal kalde de mange udstillede værker, der frembyder diverse variationer over den genstand, vi normalt kalder en bog. Mutationer, der med mere eller mindre groteske resultater har fjernet sig fra udgangspunktet, og ikke så sjældent er mere bog af navn end af gavn.
William Louis Sørensens This is a Book fra 1968 har således god brug for sin postulerende titel, for værket i sig selv - en sav, inklusive anvisningen om dens brug: afskæring af læste sider - indikerer på ingen måde, at der er tale om en bog. Lettere er det at få øje på det boglige i hans fremtidsroman Frem i Tiden fra 72, der består i en patron indbundet i stift bind.
Det umiskendelige fluxus-præg finder man også hos Mogens Otto Nielsen, som må være en af de danske kunstnere, der har frembragt flest værker inden for denne uhåndterlige og flygtige genre. På udstillingen kan man se hans Papirrulle med rød og blå fra 1996, der hverken er ret meget mere eller mindre end titlen siger. Flux er der også i Vagn Steens værker, der trods deres mere end 30 år på bagen fremtræder med usvækket styrke. F.eks. hans lille bog Et godt bogøje, der har et udstanset kighul på hver side, så bogen under læsning kan fungere som en slags maske, hvorigennem man ser verden, for "bøger er som kikkerter", som det hedder på en af siderne. Og ikke nok med det: "Bogen er et læse-kikke-snakke-hviske-kysse-blæse-hul gennem sproget ud mod verden - hul i ho'det, siger nogen - et godt bogøje, siger vi."
Hvem alle disse kunstnerbøger har et godt bogøje til, er det straks vanskeligere at afgøre. Hvis bøger generelt har det økonomisk svært i et stadig mere tv-fikseret og massemedieorienteret samfund, så har kunstnerbogen det værre endnu. Det er ikke den type bøger, der beklæder pladserne på boghandlernes bestseller-lister. De beklæder ikke engang boghandlernes hylder. Kunstnerbøger distribueres meget ringe eller slet ikke, og det smitter naturligvis af på deres salgstal, der ligeledes er ringe eller helt fraværende. Kunstnerbøgerne er typisk fremstillet med hjerteblod og knap mammon som indsats, og i hvert fald ikke med økonomisk vinding for øje. Som antydet er disse værker uhåndterlige og uanbringelige - den ordentlige samlers mareridt. Kun udvalgte entusiaster investerer i kunstnerbøger.
Sisyfos
Så meget mere velgørende er det, at kunstnere alligevel fortsætter med at lave dem. Et af de seneste skud på stammen er Hans Erik Madsens Sisyfosmyten, der er et raffineret remake af Albert Camus' eksistentielle klassiker af samme navn. Eller rettere 10 sider af Camus' værk, for mere når man ikke igennem på en dag, hvis man skal tro Madsens miniatureværk. Her er Camus' bog blevet en bog i bogen, for Madsen har simpelthen affotograferet bogsiderne og deres nærmeste omgivelser, dvs. fingrene, der holder om siderne, og baggrunden med morgenbordet med den halvt spiste croissant, tv-skærmen med sporten kørende osv. En bogstavelig talt kontekstualiseret Camus, ukommenteret indplaceret i sen-90'ernes hverdag, som fikspunktet midt i den almindelige adspredthed. Resultatet er en mærkelig, skæv lille sag, som man heldigvis ikke kan stille noget op med, og slet ikke kan få bakset ind blandt alle de "rigtige" bøger i reolen.
Den umulige Sisyfosmyte er udgivet af det lille forlag Space Poetry, hvis ankermand og primus motor Jesper Fabricius i øvrigt er medarrangør af udstillingen på Hovedbiblioteket. Et par af hans værker - klassikere i deres egen ret - vises også: Kunsthistorie fra 1989 og Skulpturteori fra 1993. Desuden kan man se eksempler på tidsskriftet Pist Protta (bl.a. det længe udsolgte nr. 16 med violet pop-up porno i tre dimensioner), der siden 1981 med skiftende intervaller og formater er udkommet fra samme forlag. En række andre mærkelige tidsskrifter vises på udstillingen, f.eks. Koncern*, ARK, Hieroglyf og det monstrøst betitlede Månedsskrift for Kunst- og Kunstrelateret Materiale.
Alt sammen spændende sager, hvis man er træt af almindelige coffee table kunstbøger med glittede sider og glinsede farvebilleder, eller hvis man simpelthen er interesseret i at finde nye måder at forstyrre den gode orden i sin bogreol på. Kunstnerbøger er tit både sjældne og mærkelige, men generelt er de også usædvanligt billige. Enhver kan erhverve de små umulige kunstværker eller tegne abonnement på de skæve tidsskrifter, der kun sjældent passer i postkassen. Holder man af udfordringer, bør man anskaffe sig en kunstnerbog eller to.
*Udstillingen "Artist's Books" kan ses på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, ma.-fr. 10-19 og lø. 10-14, t. 20. sep.
