Læsetid: 5 min.

Golf, klantern og årgangsfotografier

27. september 1997

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg viser skotske portrætter

UDSTILLING
Berøringsfladerne mellem dansk og skotsk historie og kultur har været sporadiske - og forbindelsen across the ocean er ikke særlig betydningsfuld for indeværende. En håndfuld diskrete danske velhavere har købt landsteder i Højlandet, men ellers er de danske besøg i Skotland oftest kortvarige ekskursioner i naturen. Det er sjældent, nutidig skotsk kultur giver nedslag i den danske nutidsbevidsthed.
Frederiksborgmuseets nye udstilling, "Fire hundrede års skotske portrætter" må derfor kæmpe med vor temmeligt begrænsede kendskab til de afbildede, hvoraf langt de fleste må få vor opmærksomhed, eller miste den, på malerens evne til at gøre fysiognomiet nærværende og interessant.
Naturligvis har tilrettelæggerne på Frederiksborg og på Skotlands National Portrait Gallery givet udstillingen en dansk drejning, således at der kastes sidelys også på vor egen historie, men hovedparten af de hundrede skotter bliver kun vedkommende, hvis portrætmaleren kan sit kram.
Der har ikke levet mange gudbenådede billedkunstnere i Skotland, men da portrætmaleriet i århundreder var den eneste mulige levevej for malerne er det et held, at det skotske kostume er så teatralsk, at selv de mindre ånder kunne levere spektakulære billeder af folk i kilt og med intrikat fodbeklædning. Udstillingen viser adskillige tidlige fremstillinger af skotter i familiens klantern, og de må især i Victoria-tiden, hvor de virkelig kom på mode have været en gave til maleren, der kunne holde fridag fra det trivielle, sorte mandskostume.
Danmark har i to omgange været grebet af et sværmeri for Skotland: Først på Ewalds og Abildgaards tid, da hele Europa blev betaget af James Macphersons nu næsten ulæselige Ossian-digte og siden, i romantikken, hvor Walter Scotts romaner gav stof til drømmerier om den vilde og primitive skotske natur.
På Det kongelige Teaters scene lever dette Skotlandsbillede videre i den bedste af alle danske balletter, Bournonvilles "Sylfiden" med heks, klædelige tartans og naturmystik. Og netop nu kan "Sylfiden" ses igen, som det mest slidstærke eksempel på Skotlands-sværmeriet.
En grønlænder i Skotland
Dynastiske forbindelser mellem Danmark og Skotland fandtes langt før romantikkens tid, og udstillingen åbnes med portrætterne af Christian IV's begavede søster Anna, der fik et temmeligt rædsomt ægteskab med kong James VI af Skotland. Da han blev konge af England, som James I, i 1603 fik hans interesse for trolddom indflydelse på Shakespeares "Macbeth" og dronning Anne of Denmark har også en solid plads i teater- og kunsthistorien som arbejdsgiver for arkitekten Inigo Jones og dramatikeren Ben Jonson. Man savner stærkt en ordentlig biografi over denne interessante danske kvinde.
Blandt overraskelserne på udstillingen er billedet af John Sakehouse (1797-1819), som må kunne kaldes Grønlands første billedkunstner: Aron fra Kangeq er først født i 1822. Grønlænderen Johan Sakehouse kom til Skotland som blind passager medbringende sin kajak, som han gav demonstrationer i i dokkerne ved Leith. Efter en vinter i Edinburgh drog han tilbage til Grønland, men da han der fandt sin eneste slægtning, en søster, død, besluttede han at returnere til Skotland. Her lærte han at tegne og læse af Alexander Nasmyth, den førende skotske landskabskunstner ved denne tid. Da John Ross satte ud på sin opdagelsesfærd efter Nordvestpassagen kom John Sakehouse med som tolk og videnskabelig tegner, og gengivelser efter hans billeder findes i publikationen om Ross-ekspeditionen.
Det lille portræt af John Sakehouse er meget smukt i den følsomme gengivelse af de grønlandske ansigtstræk og den fine anorak og fangstredskaberne. Blikket er intelligent, og maleren har givet himlen en norrøn vildskab med dramatiske skyer bag den grønlandske model.
En anden kuriøs pointe i udstillingen er portrættet af David Laing, en lærd mand i sit lønkammer omgivet af manuskripter, segl, et renæssancemaleri og skulptur. Denne stuelærde oldforsker begyndte som boghandler i Edinburgh og i 1819 var han i København. Hos den islandske samler Grimur Thorkelin erhvervede han 2000 numre, bøger og manuskripter, som siden er endt i Skotlands National Library.
To skotske malere skiller sig ud blandt de mange kleinmestre, Allan Ramsay, der lyser op med et henrivende, diskret og hemmelighedsfuldt billede af sin tilkommende, og Henry Raeburn, en malerisk begavelse uden sidestykke i landets kunsthistorie. Desværre er repræsentationen af Raeburns billeder på Frederiksborg ikke så funklende, som den kunne have været, da man netop i denne tid afholder en stor retrospektiv udstilling af hans portrætter i Skotland. Det er synd, for netop Raeburns tekniske mesterskab, i en stil, der har mindelser om Rubens og Frans Hals, er en interessant kontrast til den samtidige danske, forsigtigt-pilne guldalderkunst.
Blandt de nyere kunstnere lægger man især mærke til Victoria Crowe, der står for portrætterne af to fremtrædende skotske psykoanalytikere. Dr. Winifred Rushforth var en pioner for gruppeterapi i Skotland, og Victoria Crowe viser hende med en skulptur af en buskmand, med et gennemtrængende blik og en imponerende hårmanke, ganske som Heksen i "Sylfiden". Man skulle nok kridte skoene, hvis man skulle i analyse hos denne stærke dame! Mindre farlig ser oprøreren R. D. Laing ud, selvom han med sit skarpe blik nok kan gøre beskueren lidt usikker.
Udstilling i udstillingen
Som led i udstillingsudvekslingen mellem Scottish National Portrait Gallery og Frederiksborg-museet vil Victoria Crowe udføre et portræt af en dansker til vor nationale portrætsamling. Det skotske museum valgte Thomas Kluge, der blandt andet har malet en nærgående skildring af Dronning Margrethe, til at udføre billedet af Rikki Fulton, en i Skotland meget populær skuespiller og komiker. Det livlige og veloplagte portræt kan ses på udstillingen, og man forstår, at Scottish National Portrait Gallery er tilfredse med deres bestilling.
Den skotske portrætuds-tilling byder på en særlig gave til de fotointeresserede, calotypier (papirbilleder) af pionererne David Octavius Hill og Robert Adamson fra 1840'erne. Det er første gang, disse fotokunstens inkunabler vises i Danmark, og det er en bedrift af Frederiksborgmuseet at komme igennem med dette lån. Uendeligt gribende er det at studere disse billeder af næsten anonyme fiskere og fiskerkoner, fanget af kameraet som insekter i rav. For mange vil Hills og Adamsons fotografier nok være udstillingens højdepunkt - og samtidigt levere forklaringen på portrætmaleriets deroute siden 1840'erne.

*Fire hundrede års skotske portrætter. En udstilling fra Scottish National Portrait Gallery. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød, t. 2. nov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her