Læsetid: 2 min.

Habermas for fulde huse

23. september 1997

Den tyske filosof og sociologiprofessor var et tilløbsstykke, da han i går holdt offentlig forelæsning i København

Den nationale velfærdsstat har spillet fallit.
EU er en nødvendighed, men kun et skridt på vejen mod endnu større politiske enheder, hvis velfærd, demokrati og menneskerettigheder skal have en fremtid.
Det var nogle af de synspunkter, der vakte debat, da den tyske filosof og sociologiprofessor, Jürgen Habermas, i går eftermiddags talte for fulde huse på H. C. Ørstedsinstituttet i København.
"De er en akademisk megastar, men de er også repræsentant for en krævende filosofi, De repræsenterer et håb, der er født ud af fortvivlelse," sagde arrangøren fra Sociologisk Institut i København, Margareta Bertilsson, da hun introducerede Jürgen Habermas, som kan siges at have brugt hele sit teoretiske virke til at underbygge demokratiet - og dermed også det unge tyske efterkrigsdemokrati.
Om de unge mennesker, der fyldte auditoriet, var kommet på grund af dette "håb, født ud af fortvivlelse" er vel uvist. Anden Verdenskrig og det Europa, der førte til den, må for de fleste af dem være lige så meget historie som nederlaget i 1864.
Men udenfor auditorium I. på H. C. Ørstedsinstituttet stod en kø på mindst halvtreds ventende, der ikke havde billet, og som nu tålmodigt håbede på eventuelt at blive lukket ind til sidst.
Om det lykkedes, vides ikke. Men man kunne iagttage, hvordan arrangørerne, i de sidste minutter før Habermas ankom, mere og mere bestemt måtte forsvare den sidste tomme stol i auditoriet: den, der var beregnet for Habermas selv.
Velfærdsstatens endeligt
Jürgen Habermas talte - med en hilsen til den engelske historiker Eric Hobsbawn - om "det korte 20. århundrede", tiden fra Oktoberrevolutionen i 1917 til Murens fald i 1989. Han beskrev de voldsomme brud, der var sket i løbet af århundredet og de grusomheder, der var fulgt i kølvandet. Verden havde dog lært en lektie efter 1945, men tænkningen var ikke fulgt med udviklingen, mente han - specielt med adresse til socialvidenskaberne, der ifølge Habermas stadig forsøger at fatte verden i vante kategorier. Hvorefter Habermas forsøgsvis gav sit bud på nogle af problemerne.
De vestlige velfærdsstater en løbet ind i nøjagtig de problemer, de blev oprettet for at afskaffe, sagde han. Og problemerne kan ikke længere løses på nationalt plan. Uden at ville lade sig lægge fast på visse af spørgernes håndfaste udlægninger af hans visioner, erklærede han, at han "in abstracto, fra videnskabens elfenbenstårn" anså det for nødvendigt, at de nationalstatslige velfærdsstrukturer blev gendannet på intet mindre end globalt niveau, hvis de skulle reddes. Hertil kræves kommunikationsstrukturer, vi endnu ikke har navn for, mente han.

Information bringer på fredag en større artikel om de temaer, Habermas diskuterer under sit besøg i København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her