Læsetid: 4 min.

Nu handlede det jo ikke om miljøet ...

22. september 1997

Investorerne sad bænket til konference om landbrugets fremtid. Men finanssektoren gemte de kritiske miljøspørgsmål til en anden god gang

"Lavere gødningsnormer bør ikke være på dagsorden. Der er ingen saglige belæg for at indføre gødningsafgifter i dag," siger Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke under sin åbningstale og lægger endnu en overhead på. Den viser, at landbruget har reduceret forbruget af kunstgødning med 30 procent.
"Uden afgift", tilføjer han.
Og så er spørgsmålet om hensyn til miljøet stort set udtømt under konferencen om fremtiden for dansk landbrug på Hotel Legoland i Billund.
De næste mange timer helliges overvejelser om den fremtidige politik for planteprodukter, for mælk, oksekød og for svinekød, samt en status for de fire sektorer: Hvordan går det økonomisk, og er der overhovedet en fremtid?
Konference-signalet er positivt, og salen bestormer ikke panelet med kritiske spørgsmål. Bortset fra en traurig afdelingschef fra Kødbranchens Fællesråd får tilhørerne masser af optimisme fra landbruget. Med kontorchef Arne Moesgaard Jensen fra Danske Slagterier som den mest optimistiske, for det går strygende i svinekødsbranchen - også selv om WTO, organisationen for verdenshandel, efter kontorchefens mening er for eftergivende over for lande - som for eksempel Filippinerne og Australien - som slet ikke lever op til aftalen om reel adgang til deres markeder.
En stor del af tilhørerne repræsenterer kreditinstitutter og banker, der er mødt for at få en fornemmelse af erhvervets kreditværdighed i næste årtusinde.
Økonomien står først
Christian Christensen, erhvervsleder i Sparekassen Løgumkloster, har i sin sydvestlige del af landet flest kunder i oksekødssektoren.
Han er kørt til Billund, fordi han vil vide, hvordan fremtidsperspektivet ser ud for kvægbruget.
"Jeg skal vide, hvordan det går med debitorerne," siger han.
"Og det ser jo ikke godt ud".
Det undrer ikke Christian Christensen, at miljømæssige spørgsmål spiller en beskeden rolle under konferencen.
"Som jeg hørte Gæmelke (Landbrugsraadets præsident) sige det, skal økonomien være i orden, før man kan gøre noget ved miljøet. Vi har et antal kunder i landbruget, og det går ikke for godt for dem nu, og udsigten er, at det vil gå dem ringere i fremtiden. De vil have meget svært ved at gøre yderligere for miljøet," siger han.
Heller ikke i Unibanks kreditafdeling finder man grund til at bringe miljøspørgsmål ind i konferencen.
Ikke rette sted
"Spørgsmålet er, om man skal tage miljøet frem i den sammenhæng eller i andre. Vi stiller de kritiske spørgsmål i andre fora," siger afdelingsdirektør Flemming Kjestrup, Unibanks kreditafdeling.
"Og miljøet blev nævnt af Gæmelke, hvor han jo klart sagde, at han ikke mente at det nyttede noget med ekstra afgifter. Han markerede tydeligt sine politiske synspunkter og sagde, at landbruget efter hans mening allerede har gjort meget for at mindske miljøproblemerne. Men du kan ikke lægge noget i, at vi fra finanssektoren ikke stillede spørgsmål til, hvad der skal ske på miljøfronten."
- Hvorfor ikke?
"Det er som om du siger, at vi ikke ønsker at bringe det frem i debatten, og det kan du ikke udlede af det. Vi har mulighed for at få besked på andre måder. Mit primære formål på konferencen var at høre om det, der var hovedoverskriften, nemlig landbrugets fremtid," siger Flemming Kjestrup.
Vi er neutrale
Når underdirektør Jørgen Nielsen fra Amtssparekassen Fyn heller ikke bringer miljøspørgsmål på banen under konferencen, skyldes det ønsket om at forblive neutral i den aktuelle miljødiskussion om for eksempel landbrugets ansvar for katastrofen i Mariager Fjord.
"Mariager Fjord er en slem katastrofe, som ingen kan være kolde overfor. Men hvad er så årsag og virkning? Den diskussion vil vi ikke blande os i, for vi er ikke biologer, men amatører i den forbindelse. Som i sagen med Brent Spar: der rejste sig jo en miljøstorm over den måde, Shell agerede, men det viste sig faktisk, at Shell havde handlet fornuftigt. Og vi skal ikke nu begynde at dumme os i offentligheden ved at have nogle fasttømrede holdninger. Vi finansierer gerne både den ene og den anden politiske observans, blot de overholder landets love," siger Jørgen Nielsen.
"Og vi ved ikke, om det er rensningsanlæggene oppe i Mariager Fjord, som har tømt spildevand ud i fjorden, eller om det er den varme sommer, eller om det er de opdæmninger, man har lavet længere inde i fjorden, som er skyld i katastrofen i Mariager Fjord," siger han.
For landbrugschef Mogens Knudsen fra Nykredit er det kommet som en overraskelse, at miljøet ikke er mere på dagsorden under konferencen. Men han understreger, at det ikke er rigtigt, at finanssektoren slet ikke har stillet spørgsmål til panelet om emnet.
"Der var et spørgsmål, da det hele var ved at være slut. En af vores folk spurgte, om landbruget havde lavet beregninger på indtægtsniveauer for landbruget, hvis miljøkravene og eventuelle kommende regler skulle overholdes fuldstændig. Ja, og svaret var, at man ikke havde foretaget den slags beregninger," siger Mogens Knudsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu