Læsetid: 3 min.

Hede åndedræt

12. september 1997

De brasilianske slavers blodige krigsdans, capoeiraen og en bundskraber inden for den latinamerikanske litteratur

LATINAMERIKANSK
To kæmpende kaster sig mod hinanden, mens de prøver at støde hovederne ind i modpartens brystkasse for at vælte ham omkuld. Angrebet undgås ved at springe til siden eller ved andre undvigemanøvrer.
Det sker, at hovederne støder mod hinanden med så stor kraft, at det udvikler sig til en slåskamp med knive. Omtrent sådan beskrev den tyske kunstner Rugendas den brasilianske kampsport eller kampdans capoeiraen, da han mødte den i Brasilien for mange, mange år siden.
Men capoeiraen er mere end en blodig kampsport. Den er en hel livsfilosofi, der har sine rødder i Brasiliens udstødte gruppers møde med overklassens undertrykkelse. I første omgang hos slaverne - sportens ankermænd - og senere i forskellige kriminelle gruppers erfaringer, fastslår lektor i idræt Johan Borghäll, Odense Universitet og den brasilianske mestercaporista Nestor Capoeira i bogen Capoeira - kampdans og livsfilosofi fra Brasilien, der netop er udkommet.
For slaverne og de kriminelle er borgerskabets dyder så som fair play og ærlighed i bedste fald meningsløse og i værste fald livstruende. I stedet bygger livsfilosofien på opnåelsen af Malicia, hvilket dækker over en cocktail af svigfuldhed, fejhed, durkdrevenhed og skarpsindighed, forklarer forfatterne som understreger, at det er nødvendigt at supplere dette livssyn med undervisning i ydmyghed og et humoristisk livssyn for at undgå den rene kynisme.
Æstetisk er capoeiraen noget så sofistikeret som en kombination af dansens æstetik og kampsportens slagsmålsteknikker. Hvorfor Capoeiraen kombinerer dansen med slagsmålet fortaber sig i de historiske tåger, forklarer forfatterne.
De afviser den mest almindelige teori, der siger, at capoeiraen er en kampsport, der er camoufleret som kampdans, for at den kunne praktiseres uden, at slaveejerne følte sig truede. Men dette holder ikke, da alle former for afrikansk kultur blev undertrykt og forbudt fra omkring år 1814 i Brasilien, således at det ikke nyttede at camouflere kampsporten som kampdans, fastslår forfatterne.
Udover en masse historiske og filosofiske kapitler indeholder bogen også et væld af forskellige praktiske øvelser, som vi dog ikke har prøvet kræfter med.
Colombian crap
Hedeslag. Det kan man få af at dyrke capoeira i den tropiskevarme, og et sådan må den colombianske forfatter Gabriel Garcia Marques have haft, da han sagde, at "Laura Restrepos viderunderlige bøger burde snart få al den opmærksomhed, de fortjener."
Den colombianske forfatter Laura Restrepos er på banen med den ny roman Hvis engel ... Og denne roman er ikke vidunderlig. I bedste fald fortjener den stemplet 'en prætentiøs ugebladsroman'.
Til Plottet: Journalisten Monita, romanens hovedperson, er af sin redaktør beordret på reportage i slumkvarteret Galilea i udkanten af Bogota, Colombias hovedstad, hvor der verserer rygter om, at en engel har taget adresse.
I øsende regnvejr tager hun afsted til slumkvarteret for at researche på historien. Og hurtigt vikles hun ind i slumkvarterets politiske og personlige intriger. Først møder hun den nikotinlugtende præst Benito, der ikke betragter den såkaldte engel, som en engel, men som djævlens udsending. Men det påvirker øjensynligt ikke Monita, der snart efter forelsker sig i englen.
Og så er der egentlig ikke mere i den historie, ud over at Monita i bedste ugebladroman-stil splejser kød med englen, og ender med at føde hans barn. Det er ganske enkelt kliché på kliché.
Restrepo forsøger at bruge Monitas møde med englen som et springbrædt til nogle overvejelser over køn og seksualitet.
Men springbrættet knækker, og hun lander pladask på maven.
Mere skal ikke siges om den roman, der er en bundskraber inden for latinamerikansk litteratur, der tæller så prominente forfattere som Jaoa Rosa, Jorge Borges, Octavio Paz, Gabriel Garcia Marques, Carlos Fuentes - for blot at nævne et par af de gode.

*Johan Borghäll og Nestor Capoeira: Capoeira - kampdans og livsfilosofi fra Brasilien. 218 sider. 200 kroner. Odense Universitetsforlag.
*Laura Restrepo: Hvis en engel... 218 sider. 198 kroner. Forlaget Viva.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her