Læsetid: 5 min.

Hollywoodificering

30. september 1997

De sidste 14 dage kan på sigt vise sig at have meget stor betydning for de kommende års danske spillefim

Den statsstøttede, danske filmbranche har altid været under kraftig beskydning fra flere sider. I mange kritikeres øjne er det forkert at holde kunstigt liv i noget, som ellers ikke kan klare sig selv - faktum er da også, at fjernede man hovedparten af den statslige støtte til dansk film, ville branchen gå nedenom og hjem i løbet af meget kort tid.
Således har de sidste 14 dage været spændende set fra filmens ende af verden. Nogen vil måske endda kalde dem for rystende. I hvert fald begivenhederne nok sætte deres præg på den branchen i et godt stykke tid fremover.
Under slaglinier som "der skal mere Hollywood i den danske filmbranche" (Aktuelt den 24. sep.) indtog Det Danske Filminstituts nye administrerende direktør, Henning Camre, sit job i den forløbne uge.
Henning Camre synes, at de danske filmproducenter er for dårlige til at sælge filmene til publikum, for i modsætning til amerikanske film, så kender biografgængerne ikke ret meget til de danske film, før de kommer op i biograferne. I et interview i Aktuelt udtalte Camre, at de danske producenters velvillige markedsføring skal sikres gennem tvang: Ingen markedsføring, ingen statsstøtte!
Og det skal nok give koldsved på mangen en danske instruktørs pande, når Hollywood'ificeringen ifølge Camre også indebærer, at færre film skal fuldfinansieres og flere film delvist finansieres af Filminstituttet. "Fuldfinansiering fjerner risikoen for filmfolkene," siger Henning Camre til Aktuelt. "Og sløver deres sanser i forhold til filmenes mening over for publikum."

Studie på aktier
Set i det lys, glæder Henning Camre sig sikkert også over den diskussion om Det Danske Filmstudie i Lyngby, som verserede i sidste uge, også i Aktuelt. Debatten gik på, at de gamle ASA-studier, som i 25 år har fungeret som selvejende filmstudie med en underskudsgaranti fra staten, skal sættes på aktier. Kulturministeriet er af den overbevisning, at et salg vil hjælpe på studiets betrængte økonomi, som har resulteret i underskud og manglende investeringer i nyt, mere tidssvarende udstyr.
Det Danske Filmstudie har i de 25 år huset mange forskellige film på forskellige stadier af produktionen. Studieoptagelser, lydmix og klipning er nogle af de mange funktioner, studiet kan varetage eller lægge faciliteter til, når producenter og instruktører lejer sig ind. Lars von Trier, Bille August, Jan Troell og ikke mindst Regner Grasten er blandt de instruktører, der har lagt vejen forbistudierne. Men forslaget om et aktiesalg er blevet skidt modtaget af især Grasten, som har kontor på stedet og har lavet de fleste af sine film på studiet.
Ifølge Grasten er tiden ikke længere egnet til at sælge filmstuider. Alle de store, danske producenter, som har penge nok, har allerede bygget egne studier. Og hvis det er tv-producenterne, som skal fylde Det Danske Filmstudie, er Grasten bange for, at studiets erfaringer med og traditioner for solidt håndværk vil dø hen i tv-producenternes hurtigt producerede og billige programmer. I øvrigt det samme som for nogle år skete for det legendariske, romerske filmstudie CineCitta.
Regner Grastens bekymring er forståelig, skulle studiet fuldstændig ændre karakter efter et aktiesalg, men samtidig, er man som Henning Camre træt af slet skjult statsstøtte til danske spillefilm, så skal Grasten nok ikke forvente for megen trøst derfra.
Ssidste nyt i sagen er, så vidt vides, at direktøren i Filmens Fællesråd, Klaus Hansen, har afvist at kunne nå at vurdere antallet af potentielle investorer inden udgangen af denne måned. Kulturministeriet ønsker at finde en løsning på problemet inden nytår, men ifølge Aktuelt og Klaus Hansen, er tidsfristen for stram.

Fra fifty-fifty til 60/40
Så til en lidt mere lykkelig nyhed, når det gælder de danske producenter og deres pengepung.
Flere kritiske røster har op gennem 90'erne bemærket, at fifty-fifty-ordningen siden sin start i 19870
119 ikke har udviklet sig tilstrækkeligt til at følge med tiden og de stigende omkostninger ved at lave film.
Ordningen går i al sin enkelhed ud på, at hvis en dansk producent stiller med et manuskript og en pose penge, så dækker filminstituttet ukritisk et beløb, der modsvarer producentens, dog maksimalt 3,5 mio. kr.
Og det var fint nok for 10 år siden, hvor en film i gennemsnit kostede syv-ni kio. kr. men nu koster de nærmere op mod 10-12 mio.
Så nu har Filminstituttet fået lov af Europa-kommisionen til at ændre filmstøtte-ordningen til en 60/40-ordning og en maksimal produktionsstøtte på 5 millioner kr. Altså betaler Staten, ifølge ordningen der træder i kraft den 1. november i år, nu 60 pct. af hele gildet.
Ændringen dæmmer sikkert ikke op for kritikken, men mon ikke de danske producenter, som nærmest lever af ordningen, sidder og klapper i hænderne.

Roadmovies og splatter
Sædvanen tro er det også tid til at kigge lidt på, hvilke film Filmhuset vil traktere os med i oktober måned.
Poul Bundgaard bliver 75 år i oktober, og i den anledning kigger et program helliget skuespilleren og smørtenoren tilbage på tre af hans bedste film, når det kommer til de mere karakter-orienterede roller, nemlig Felix, Hærværk og Jeg er sgu' min egen.
Endvidere byder måneden på et række film med musik af "Fire fine filmkomponister," Sven Gyldmark, Bernard Herrmann, Alex North og Ennio Morricone. Fx Scorseses genindspilning Cape Fear, der med succes genbruger Herrmanns score fra den originale film. Ennio Morricone, der har skabt sig et navn på at lave den uforglemmelige musik til Sergio Leones spaghetti-westerns, er repræsenteret ved bl.a. Bertuluccis Luna og De Palmas De uovervindelige med musik af Morricone. Og endelig Peer Guldbrandsens Sukceskomponisten, til hvilken Sven Gyldmark har leveret "i hvert fald én god schlager," som programteksten udtrykker det.
Under titlen Roadmovien i 90'erne viser Filmhuset også en lang række af de bedste roadmovies fra dette årti, for ifølge katalogteksten er "roadmovien den første genre, som artikulerer konflikten mellem individ og samfund uden at mediere til kollektivets fordel." Blandt de instruktører, hvis film bliver vist, er bl.a. Clint Eastwood, Ridley Scott, Oliver Stone, David Cronenberg og vores egen Thomas Vinterberg, så der er lagt op til en køretur af de store.
Sidst men ikke mindst er oktober også måneden, hvor Filmhuset lægger lokaler til hele to filmfestivaler. Gay and Lesbian Film Festival, der de sidste par år har været en underafdeling af den i år aflyste Copenhagen Film Festival, breder sig over hele ti dage, fra 10. til 19. oktober.
Og efter forrige år at have arrangeret noget så usædvanligt som en animationsfestival vender den fantastiske genres fortaler Nicolas Barbano tilbage med en make-up filmfestival, Cinemaskerade, også fra 10. til 19. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu