Overgangen til kinesisk styre har været forbløffende rolig, men den ny valglov viser, at Kina står ved sit princip om, at der er visse grænser for demokrati
Når Kinas 1,2 milliarder indbyggere i morgen, den 1. oktober, fejrer den kinesiske nationaldag, vil de ikke være alene. Hong Kongs 6,5 millioner indbyggere tager denne gang del i festivitasen.
Siden Hong Kong den 1. juli ændrede status fra britisk kronkoloni til en Særlig Administrativ Region (SAR) i Kina, er de traditionelle helligdage blevet tilsvarende ændret. Som britisk kronkoloni fejrede Hong Kong-kineserne bl.a. dronning Elisabeths fødselsdag, men nu er det andre tider, og det ultrakapitalistiske Hong Kong har tildelt sig selv hele to fridage for at markere det kommunistiske Kinas fødsel.
Det foregår nogenlunde som overdragelsesceremonien natten mellem den 30. juni og 1. juli. Et gigantisk fyrværkeri vil drøne i Hong Kongs havn, mens Hong Kongs nye leder, skibsreder Tung Chee-hwa holder cocktail-party for 5.000 udvalgte spidser, og Folkets Befrielseshær - den kinesiske hær, der skred ind over Hong Kongs grænser ved daggry for tre måneder siden - vil markere dagen ved at holde åbent hus på Stonecutters Island samt Stanley-basen på sydspidsen af Hong Kong-øen.
Selv om det nok er tvivlsomt, hvor mange af Hong Kongs indbyggere, der vil tage aktivt del i begivenheden, vil festivitasen i forbindelse med den kinesiske nationaldag blive set som et billede på, at overgangen fra britisk til kinesisk overherredømme indtil videre er forløbet forbløffende godt.
I modsætning til hvad pessimisterne havde forudsagt, har Hong Kong SAR's første 90 dage været præget af hverdag - og ikke mindst kinesisk tilbageholdenhed.
De kinesiske ledere i Beijing er ikke faret frem med bål og brand. De har ikke bremset alle kritiske røster eller sat sig tungt på alle beslutninger af politisk eller økonomisk art. De har end ikke indført et barns-politikken i Hong Kong, sådan som f.eks. Weekend-avisen påstod ville blive bare én af utallige rædselsfulde konsekvenser af Kinas overtagelse for tre måneder siden.
Så galt er det trods alt ikke gået.
Derimod har ledelsen i Beijing signaleret, at man indtil videre har tænkt sig at overholde den kinesisk-britiske Fælleserklæring om, at Kina kun skal stå for udenrigspolitik og forsvaret af Hong Kong.
Det tidligere centrum for Folkerepublikkens interesser i Hong Kong, nyhedsbureauet Xinhuas kontor har fået ny chef. Zhou Nan, der blev betragtet som hardliner, er udskiftet med Jiang Enzhu, der tidligere har været kinesisk ambassadør i London, og som det britiske The Economist skriver, har overrasket alle ved at passe sit arbejde og endda tale med nyhedsbureauets ansatte.
Desuden er en anden tidligere London-ambassadør, Ma Yuzhen, blevet udpeget til at tage sig af udenrigspolitik, og ifølge de første rapporter har han gjort netop det - taget sig af udenrigspolitiske forhold uden at blande sig i Hong Kongs indenrigspolitik.
Selv Folkets Befrielseshær, der på forhånd var udset til at blive et af de største problemer i forhold til befolkningen, har holdt sig i ro og har undladt at marchere op og ned ad Hong Kongs gader.
Samtidig ser det ud til, at Tung Chee-hwa har klaret sine første 90 dage i det øverste embede uden de store problemer. Eksempelvis steg hr. Tungs popularitet ifølge en opinionsundersøgelse i løbet af den første måned voldsomt som udtryk for, at befolkningen mente, at han havde klaret overdragelsen godt.
Tung Chee-hwas løfter om at tage fat på tre centrale problemer - boliger, uddannelse og ældres forhold - har uden tvivl bidraget til hans øgede popularitet i Hong Kong SAR's første levetid.
Desuden har der endnu ikke været eksempler på, at Hong Kong SAR's ledelse har forbudt Kina-kritiske grupper eller forhindret demonstrationer, sådan som der før 1. juli var frygt for.
Økonomisk drøner Hong Kong også uforstyrret afsted. Tilsyneladende uberørt af den finansielle krise, som har hærget, og stadig hærger, store dele af regionen. Valutaspekulanterne, som har fået flere sydøstasiatiske valutaer til at styrtdykke, vendte et kort øjeblik opmærksomheden mod Hong Kong, der fortsat har sin valuta bundet til den amerikanske dollar, men spekulanterne trak sig ret hurtigt tilbage som følge af Hong Kongs stærke økonomi.
Så også på den front har Hong Kong klaret de første 90 dage uden større problemer.
Men under overfladen er alt selvfølgelig ikke lutter idyl.
Især den nye valglov, som blev endeligt vedtaget i weekenden, har bragt sindene i kog hos flere af Hong Kongs demokrater, mens især USA har stået for den internationale kritik.
Loven opstiller rammerne for valget til den lovgivende forsamling, kaldet Legco, som skal finde sted til maj næste år, og det ligger nu fast, at der langt fra bliver tale om et demokratisk valg.
I forhold til 1995, da det sidste valg under britisk overherredømme fandt sted, vil langt færre Hong Kong-borgere få lejlighed til at stemme ved valget i 1998.
Mens 20 af de i alt 60 medlemmer af Legco vil blive direkte valgt som i 1995, og 10 medlemmer bliver udpeget af et valgkollegium, skal de sidste 30 vælges i såkaldte fagafgrænsede valgkredse, som vil blive indskrænket i forhold til 1995. Ifølge nyhedsbureauerne vil det betyde, at kun 200.000 Hong Kong-borgere kan sætte deres kryds i disse valgkredse mod 2 millioner ved sidste valg.
Tung Chee-hwa og det overgangsparlament, der afløste det valgte parlament den 1. juli, forsvarer loven med, at den stemmer overens med Hong Kong SAR's grundlov, kaldet Basic Law, og at den er det første skridt i den ti-årige demokratiseringsproces, som ifølge planen skal føre til fuldt demokratiske valg i 2007.
Kritikerne, herunder især Mar-tin Lees Demokratiske Parti, der var den store stemmesluger ved 1995-valget, og som siden 1. juli har siddet uden for politisk indflydelse, kalder loven et stort tilbageskridt og frygter, at den er beregnet til at holde netop demokraterne ude af det kommende Legco. Ikke desto mindre har det Demokratiske Parti bebudet, at det stiller op til valget i maj.
Den internationale kritik af valgloven er som nævnt næsten udelukkende kommet fra USA.
Årsagen til, at flere lande ikke har været ude med riven, skal bl.a. findes i baggrunden for den nye valglov. Den sidste britiske guvernør i Hong Kong, Chris Patten, valgte i sin tid at gå i konfrontation med Kina i modsætning til tidligere britiske guvernører, der forsøgte at forhandle sig frem til løsninger med Beijing.
Da de kinesiske ledere modsatte sig Pattens planer om at indføre mere demokratiske valgregler, valgte Patten at 'gå selv'. Resultatet blev 1995-valget, som Kina hævdede var i strid med Basic Law, mens Patten hævdede det modsatte.
Der er stadig uenighed om, hvem af de to parter, der egentlig havde ret, men de fleste er enige om, at Patten bøjede grundlovens regler til det yderste - og dermed fik den kinesiske ledelse et påskud til at opløse parlamentet ved overtagelsen den 1. juli og indsætte et overgangsparlament, der er mere Kina-venligt.
Men under alle omstændigheder viste striden mellem Chris Patten og Kina en kinesisk ledelse, der ikke var parat til at give sig en tøddel i forhold til princippet om, at tiden ikke er inde til et demokratisk Hong Kong, og den nye valg-lov viser den kinesiske ledelse fra den samme side.
Selv om Pattens reformer af valgsystemet ikke indførte renlivet demokrati - Hong Kongs parlament har ikke samme magt som for eksempel det danske Folketing, og guvernøren havde stor magt - var det et skridt i den rigtige retning.
Med den nye valglov er Hong Kongs spirende demokrati sat et skridt tilbage, og det eneste Hong Kongs demokrater kan håbe på er nu, at både Tung Chee-hwa og Beijing mener det alvorligt, når de lover en gradvis demokratisering i løbet af de næste ti år.
