Læsetid: 2 min.

Intethedens tætte tone

2. september 1997

Svenske Johannes Edfelts forfatterskab blev stort og fik alderens forbavsende fornyelser

NEKROLOG
Den store svenske lyriker Johannes Edfelt er død 92 år gammel. Gerne erindres hans stemmes tyngde og særegne erfaringsklange, senest fra hans oplæsning af digte på Louisiana for præcis to år siden, hvor skånske og københavnske digtere samlede publikum. Det var lidt snyd med Skåne, da han stammede fra Skara i Mellemsverige, boede nær Stockholm, men dog havde en lejlighed i Helsingborg og god kontakt med Danmark. Kosmopolit nærmest, med markerede valgslægtskaber i de digtere han oversatte til svensk, Emily Dickinson, Hölderlin, Georg Trakl, Gottfried Benn, Nelly Sachs for blot at nævne nogle få fra den snes bind af hans lyriske tolkninger, der sammen med hans egne temaer er udtryk for hans kulturelle rødder verden rundt.
I sit udvalg af egne Dikter (1991) medtog han kun ét fra debutbogen Gryningsröster (1923) med titlen "Musik":

Ingen jord och himmel - -
Kaos, kaos bara,
det som hotfult tiger - -
Men ur Intet
sakta stiger
denne underbara, klara
sång av jord och
stjärnavimmel...

Det er århundredets tidlige oplevelse af den sprængte helhed, der kun repareres momentant, når intetheden mirakuløst giver tone. Det er da kunstens opgave i Edfelts lange virke, først i forfinede former af versets traditioner, snart i modernismens friere strukturer og modulationer af sorgen, melankoliens skønhed og afmagt, dels på temperamentets vilkår, dels som syner af den gale verden, af tredivernes politiske galskaber.
Digte fra seks decennier
Forfatterskabet blev stort, fik alderens forbavsende fornyelser, som det ses af samlingen Ekolodning (1986) med digte fra seks decennier. Dager och nätter (1983) er et højdepunkt. Her er bundne og frie strofer og prosadigte med det gennemgående tema af udsatheden, forladtheden, dødsnærheden, der ophæves ved glimt, ved ekkoer af sammenhænge, pludselige erfaringer i punktsituationer. Der er indbrud af barok humor fra konkrete sansninger, synsindtryk. Dagligdagens og naturens signaler er stadig mangfoldige.
Der kom flere bøger, styret af den skærpede forsoning med livet i dødens tegn, strofer af mærkelig råstyrke, der kunne trække på den store kulturs ressourcer, myten, antikken, poesien, digtere fra før og nu, der står som glædens og forundringens milepæle. Fra 1996 er Brännpunkter med erindringsglimt, anekdotiske skarpheder, ironiske pastoraler, vågne drømme, en refleksion over et citat af barokdigteren Lasse Lucidor: "O Evighet! din längd mig fast förskräcker" - om generationers projektioner af frygt og håb, helvede og paradis. Men den evige hvile i Intet, er den drøm ikke mildheden selv? spørger han.
Og Johannes Edfelt kunne slutte sin sidste bog således:

Ett långt liv når sitt slut.
Snart är det färdigt.
Snart upphävs det som
heter rum och tid.
Allt som var skönt, allt som
var vedervärdigt
förintas. Kvar står
evighetens frid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her