Den norske statsminister er på vej op af bølgedalen, mens Fremskrittspartiet går en kende tilbage i forhold til tidligere rekordmålinger. Men valget er fortsat vidt åbent
Norges socialdemokratiske statsminister Thorbjørn Jagland har tilsyneladende formået at vende den store tilbagegang i meningsmålingerne for det regerende Arbeiderpartiet. Det sker efter en kraftig mobilisering af de mange nordmænd, som endnu ikke har besluttet sig.
Samtidig synes Fremskrittspartiet at have nået toppen. Partiet, som ledes af Carl I. Hagen, har dog ikke mistet sin store fremgang og ville blive det næststørste i Stortinget, hvis der var valg i dag.
Sådan lyder status for den norske valgkamp knap to uger før Stortingsvalget den 15. september.
Thorbjørn Jagland har udnævnt det fremstormende "nye højre", personificeret i Carl I. Hagen til hovedfjenden, og dermed har han tilsyneladende haft held med at fremstille Stortingsvalget som et valg mellem den traditionelle norske velfærdsstat og en populistisk politiker.
Jagland øjner nu - med 35,5 procent i de seneste målinger - en realistisk mulighed for at blive siddende på regeringsmagten. Men det kræver imidlertid, at han når op på samme resultat som ved Stortingsvalget i 1993, hvor Arbeiderpartiet fik 36,9 procent af stemmerne. Den 46-årige statsminister har nemlig selv sagt, at han går af, hvis partiet får dårligere tilslutning end for fire år siden.
1972-situation mulig
Hvis det sker, samler interessen sig om det såkaldte 'Sentrumsalternativet', der består af tre centrum-højrepartier, Senterpartiet, Kristelig Folkeparti og Venstre. Hvis de tre partier, som tilsammen står til knap 30 procent af stemmerne, går yderligere frem og Arbeiderpartiet ikke når over Jaglands magiske grænse, kan Norge ende med en regering som den, der kom til i 1972, kort efter folkeafstemningen om medlemskab af EU. Efter det norske nej trak den socialdemokratiske statsminister Trygve Bratteli sig, og de tre partier dannede en mindretalsregering, som havde Arbeiderpartiet som parlamentarisk grundlag.
Til gengæld synes højrefløjens samlede håb om et absolut flertal for Fremskrittspartiet, Høyre, Kristelig Folkeparti og Venstre fjernt med de seneste meningsmålinger. Det skyldes især, at det hidtil største borgerlige parti, Høyre, står til et katastrofevalg på under ti procent af stemmerne. Hvis man altså skal tro analyseinstitutterne. Og det skal man ikke nødvendigvis.
Kritik af målinger
For det første ligger procenten af "ved ikke"-stemmer i målingerne på mellem 35 og 40.
For det andet advarer flere politikere og forskere mod den overdrevne brug af meningsmålinger før valget. De er for usikre og påvirker valgresultatet, mener flere.
"Jeg frygter, at dette er blevet så omfattende, at målingerne kan påvirke vælgerne mere end selve temaerne," siger Kristelig Folkepartis parlamentariske leder og statsministerkandidat for 'Sentrumsalternativet', Kjell Magne Bondevik, til avisen Aftenposten.
Professor Oddbjørn Knudsen fra Institut for Statskundskab ved Oslo Universitet siger til samme dagblad:
"Fremskrittspartiet ville aldrig have fået så stor opmærksomhed i medierne og i den politiske debat, hvis ikke det havde været for meningsmålingerne. Mødet mellem Jagland og Hagen ville for eksempel have været helt utænkeligt," siger han med henvisning til tv-duellen mellem de to partiledere for to uger siden. Dette har naturligvis passet godt i Hagens kram, men tilsynelande også i Jaglands.
Flere iagttagere peger i hvert fald på denne tv-debat som det foreløbige vendepunkt i statsministerens kamp for at overleve.
