Læsetid: 3 min.

Kasparovs kanonsejr

15. september 1997

Verdensmesteren udraderede det argentinske OL-hold

Skak
Der har sikkert været en betydelig portion psykologi med i spillet, da det argentiske OL-hold i sidste weekend måtte indkassere et sviende nederlag til verdensmesteren Garri Kasparov. Simultanmatchen, der fandt sted i Buenos Aires, afslørede en tydelig klasseforskel mellem på den ene side de argentiske stormestre og IM'ere - og på den anden side verdens ubestridt stærkeste skakspiller.
Matchen, der gik over to runder, blev i realiteten afgjort allerede på førstedagen, da Kasparov med tre gevinster og tre remiser satte den argentinske sekstet til vægs med cifrene 4,5 - 1,5. I andendagsgildet nøjedes verdensmesteren med at banke argentinerne med 4 - 2 - og tillod sig endda den luksus at tabe et enkelt parti - således at den samlede sejr blev på 8,5 - 3,5. Klasseforskellen var eklatant i flere partier, således i opgøret Kasparov-Zangenberg fra 1. runde:
1. d4, d5 2. Sf3, Sf6 3. c4, dxc4 4. e3, e6 5. Lxc4, c5 6. 0-0, a6 7. Lb3, Sc6 8. Sc3, Le7 9. De2, 0-0 10. Td1, cxd4 11. Sxd4, Sxd4 12. exd4, Sd5 13. Df3, Sxc3 14. bxc3, Dc7 15. c4, Ld6 16. c5!
Den havde Spangenberg sikkert ikke fået med. Efter 16. -, Lxh2+ 17. Kh1 er det svært at se, hvordan den sorte løber skal komme helskindet hjem til fødesognet.
16. -, Le7 17. Lf4 - hvid står til gevinst, slet og ret - Dd7 18. Tac1, Dc6 19. d5, exd5 20. Lxd5, Dg6 21. h3, Ta7 - den slags trækker man med sorg i sinde ...
Og nu kommer der et stille, men stærkt træk, der på stedet afgør partiet til verdensmesterens fordel:
22. De3!, Lf6 23. c6!, bxc6 24. Le4 ...
Kasparov lader sig naturligvis ikke nøje med kvalitetsgevinsten efter 23. Dxa7, cxd5, og sort kan kæmpe videre.
24. -, Lf5 25. Lxf5, Dxf5 26. g4 - og sort opgav.
Samme Spangenberg fik dog revanche, da det i anden runde var hans tur til at føre de hvide brikker:
1. e4, c5 2. Sf3, d6 3. d4, cxd4 4. Sxd4, Sf6 5. Sc3, a6 ...
Najdorfvarianten i siciliansk er en af verdensmesterens specialer, så den unge argentiner vælger et langsomt, men sikkert system herimod.
6. g3, e5 7. Sde2, Le7 8. Lg2, b5 9. 0-0, Lb7 10. h3, Sbd7 11. g4, b4 12. Sd5, Sxd5 13. exd5, 0-0 14. Sg3, Te8 15. a3, a5 16. Le3, La6 17. Tb1, Db8 18. axb4, axb4 - herefter er den sorte bonde på b4 en syg mand - 19. b3, Tc8 20. Dd2, Sc5 21. Ta2, Lb7 22. Tea1, Txa2 23. Txa2, La8 24. Se4, Sd7 (?) 25. Ta4!, Dc7 26. Ta7 - med bid på syvende række - Dd8 27. Sg3, Lf8 28. Dxb4 ...
Den syge mand er ikke uventet afgået ved døden, og Kasparov opgav samtidig ævred, bagud med en bonde og med en jammerlig stilling. Men på det tidspunkt var hans samlede sejr over Argentinas OL-hold dog en kendsgerning.
Løsninger fra sidste mandag: I den første diagramstilling gjaldt det blot om at bruge grovfilen. Den russiske stormester Ibragimov spillede 30. Txg5+! - og så var den pot ude, idet 30. -, hxg5 31. Dxg5+, Kh7 32. Tc4 jo fører til mat. Sort forsøgte sig med 30. -, Kh7, men opgav efter 31. Th5!
I den anden opgave forregnede tyskeren Schmittdiel sig, da han i diagramstillingen forsøgte sig med 22. -, Sxc5?? Efter Lautiers svar 23. dxc5, g5 24. Sg4! valgte han fornuftigvis at opgive partiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu