Læsetid: 6 min.

Kinesisk partikongres i Dengs skygge

16. september 1997

Jiang Zemin nævnte Deng Xiaoping 60 gange i sin åbningstale for at understrege behovet for flere økonomiske reformer - demokrati blev kun nævnt i en bisætning

I de 'gode gamle dage' mødtes Kinas Kommunistiske Parti (KKP) i al hemmelighed for at holde partikongres, mens folket først blev klar over, at begivenheden havde fundet sted, når de centrale beslutninger blev meddelt via statslige medier.
Sådan er det ikke mere. I hvert fald ikke helt. Da den 15. partikongres åbnede i hovedstaden Beijing i fredags, blev partileder Jiang Zemins åbningstale bragt direkte på kinesisk tv.
KKP forsøger således at følge med tiden og planlægger i disse dage, hvordan Kina skal træde ind i det 21. århundrede - hvilket i partiets øjne gerne skulle ske med partiet marcherende i spidsen for 1,2 milliarder kinesere.
Men som udenlandske medier har bemærket, her ca. midtvejs i kongressen, er der også klare grænser for partiets åbenhed og følgen med tiden.
Jiang Zemins tale blev til det allersidste bevogtet som en statshemmelighed. Måske fordi der var ubehagelige erindringer fra den sidste partikongres i 1992, da talen slap ud til Hong Kong-pressen en uge før åbningsceremonien, og en redaktør for det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, Wu Shisen, efterfølgende blev straffet med fængsel på livstid for ugerningen.
Denne gang ville Jiang bestige talerstolen med et 'uberørt' dokument i hånden, hvilket delvist lykkedes.
Så meget var på forhånd sluppet ud, at alle ventede, at Jiangs tale ville koncentrere sig om nødvendigheden af at reformere Kinas skrantende statsvirksomheder. Forventningerne blev da også indfriet.
Jiang Zemin lagde op til en hel eller delvis privatisering af statsindustrien, der består af omkring 118.000 virksomheder, hvoraf størstedelen kører med underskud.
De ideologiske problemer, som kommunistpartiet har haft med begrebet privat ejendomsret, blev klaret ved, at Jiang talte om nye ejendomsformer og brugte begrebet 'offentligt eje'.
Desuden henviste Jiang Zemin klart til Kinas mangeårige leder Deng Xiaoping, der døde i februar, ved at tale om ejendomsformer, der skal leve op til tre kriterier: De skal fremme produktion, øge national styrke og hæve befolkningens levestandard.
Ifølge nyhedsbureauet Reuter, giver det grønt lys for stort set hvad som helst.
Eller som Deng Xiaoping selv udtrykte det: "Det er ligegyldigt, om en kat er sort eller hvid, bare den fanger mus".
Efter Jiangs tale kunne man tilføje, at for den kinesiske ledelse er det nu også ligegyldigt, hvem der ejer katten.
I det hele taget udformede Jiangs tale sig som en stor hyldest til Deng Xiaoping. Deng blev nævnt hele 60 gange i løbet af den to en halv time lange tale, og Jiang, der i 1989 blev indsat som partichef af Deng, lovede, at Dengs pragmatiske politik ville blive optaget i partiprogrammet, side om side med Mao Zedongs tankegang.
Højere kan man ikke nå på det politiske plan i Kina, og Deng opnår dermed efter sin død at få status af helgen.
Men de mange gentagelser af Dengs navn er også et klart signal om, at den kommunistiske ledelse vil fastholde den kurs, som Deng i 1992 under sin berømte sydtur til Shenzhen og andre økonomiske vækstcentre udpegede som den rigtige: Flere, hurtigere og dybere økonomiske reformer, der sikrer fortsat høj økonomisk vækst. Det er det eneste, der kan sikre kommunistpartiets fortsatte magtmonopol, hvis det politiske system samtidig holdes i stramme tøjler, vel at mærke.
Kan KKP ikke levere varen, vil det miste magten, som det skete i Sovjetunionen og Østeuropa, konkluderede Deng efter systemernes kollaps, og det ser ud til, at Jiang Zemin har forstået budskabet, taget ordene til sig - og endda gjort dem til sine egne.
Det samme gælder for et andet centralt udtryk - "det første stadium af socialisme" - som blev lanceret på partikongressen i 1987 af daværende generalsekretær Zhao Ziyang. Zhao brugte udtrykket til at bane vej for økonomiske reformer, der brød med dogmatiske principper og åbnede for markedsøkonomiske metoder.
Samme Zhao Ziyang, der led en krank skæbne under studenterdemonstrationerne i 1989, da han blev afsat som partichef og siden anbragt i husarrest, dukkede i går op til overfladen igen. Den nu 77-årige Zhao har sendt et brev til partikongressens præsidium med opfordring til, at partiet reviderer dommen, der kalder 1989-begivenhederne for et "kontrarevolutionært oprør".
"Det er grundløst at definere (bevægelsen) som et 'kontrarevolutionært oprør'," skriver Zhao i brevet. "Alle ved, at de fleste af studenterne ønskede straf for korruption og indførelse af politiske reformer. De ville ikke omstyrte Det Kommunistiske Parti," fortsætter han.
Zhao Ziyangs budskab er, at når der ikke var tale om et kontrarevolutionært oprør, var det en forkert beslutning at sætte militæret ind mod demonstranterne. Befolkningen vil ikke glemme begivenheden, og derfor må partiet før eller siden revidere sin opfattelse, skriver Zhao, der mener, at før er bedre end siden.
Det er første gang siden 1989, at Zhao Ziyang kommer med et udspil, og det er derfor værd at lægge mærke til. Flere før ham er kommet med lignende opfordringer, især i ugerne lige efter Deng Xiaopings død, fordi Deng som den øverste leder uden tvivl var manden, der beordrede hæren sat ind mod demonstranterne.
Zhaos brev skal derfor også ses i forbindelse med Dengs bortgang, der nu for første gang i otte år gør det muligt for den leder, der fik skylden for uroen, at træde frem.
Hvis partiet beslutter at omvurdere 1989, kan det næsten ikke undgå at træffe en beslutning, der vil sætte Deng Xiaoping i et mindre heldigt lys.
Lige efter Dengs død spekulerede mange i, at en omvurdering af 1989 ville blive en del af et politisk spil, og at det kunne bruges på to måder:
nAf Jiang Zemins modstandere til at fordømme Deng Xiaoping og dermed også indirekte Jiang Zemin, fordi Deng personligt havde indsat ham, efter at Zhao Ziyang var blevet afsat i 1989.
nEller af Jiang Zemin selv, fordi en omvurdering af 1989 ville lægge skylden på Deng og dermed kunne Jiang lægge afstand til sin forgænger og selv fremstå som en ny og uplettet leder, der ikke havde blod på hænderne efter massakren og tilmed nu gjorde op med fortidens synder.
Under alle omstændigheder er de fleste iagttagere enige om, at "4. juni 1989", som nedkæmpelsen af demonstrationerne kaldes i daglig tale, ligger som en tung skygge over partiet, og at partiet før eller siden er tvunget til at gøre op med denne skygge, hvis det vil bevare magten. Netop som Zhao Ziyang påpeger.
Om det bliver på den 15. partikongres, at omvurderingen kommer, står fortsat åbent, men skal man se på de foreløbige tegn, især Jiangs tale, er der ikke meget, der tyder på det.
Som nævnt var Deng Xiaoping et gennemgående tema i talen, og vel at mærke i positive vendinger. Selv om man aldrig skal sige aldrig i forbindelse med kinesisk politik, er det svært at forestille sig en leder, der først roser sin forgænger og ophæver ham til helgenstatus - for derefter at stikke kniven i ham et par dage senere.
Foreløbig ser det ud til, at Jiang har brug for Deng, og derfor hviler hans skygge stadig over partikongressen.
Demokratiske reformer, som flere intellektuelle havde opfordret til forud for kongressen, blev derfor heller ikke lanceret i Jiangs tale. Demokrati blev højst nævnt i bisætninger, og efterfølgende fastslog en af partiets topideologer Xing Bensi, at det ikke skulle for-ståes som vestlig demokrati, for det har Kina ikke brug for. Deng kunne ikke have sagt det bedre selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu