Engelsk mine-kollaps fortalt med kras humor og barsk realisme
NY FILM
Jeg kan godt lide messingblæsermusik. Efter i mange år, at have troet, at den slags musik kun omfatter oppustede og militaristiske marcher, er det endelig gået op for mig, at der er tale om et ligeså varieret og mangfoldigt udtryk som i de fleste andre instrumenteringer og musik-genrer.
At Brassed Off kan vække ukendte, musikalske følelser i mig ved at udnytte messingblæsere og brassbands smukt og indbydende, er bare én af filmens mange kvaliteter.
Brassed Off har også på ny tændt op under min socialdemokratiske kampånd. Ikke den midtsøgende og forplumrede variant af i dag, men den oprindelige og rene slags, som min oldefar, der var maskinarbejder og læste LO-bladet, kendte til.
Brassed Off er historien om endnu en minelukning i det nordlige England, nærmere bestemt Grimley i Yorkshire-provinsen. Det er ti år siden den sidste store konflikt mellem minearbejdere og mineejere. Men nu er den gal igen.
Mineledelsen anser kul for at være et overstået kapitel, og de har bestemt sig for at lukke Grimley-minen. For ikke at få arbejderne på nakken arrangerer de en i realiteten betydningsløs afstemning om, hvorvidt minens rentabilitet skal genvurderes, eller om minen bare skal lukkes med en klækkelig fratrædelsesordning til minearbejderne.
Livsbekræftende
Dén problemstilling kunne der være kommet en rigtig kedelig og deprimerende film ud af, men Brassed Off er ingen af delene. Det er en livsbekræftende, uimodståelig og socialt engageret fim fra det bagsidens England, hvor arbejdsløsheden er skyhøj, og som også Ken Loach, Mike Leigh og Stephen Frears har skildret i adskillige film. Og i lighed med deres film er Brassed Off fyldt med charmerende og livlige karakterer, vidunderligt beskidt sprog og masser af barsk humor.
Filmen er bygget op omkring messingorkestret, Grimley Colliery Band, som er en lige så indgroet og naturlig del af dagligdagen som minen i byen - og ligeså gammel. Vi følger en gruppe af orkesterets faste medlemmer, som også arbejder sammen i minen og drikker tæt på den lokale pub. I øvrigt mens deres koner sidder udenfor minen og utrætteligt - men forgæves - giver deres utilfredshed med lukningen til kende.
Bandets medlemmer har efterhånden ikke megen kampånd tilbage, kun den unge Andy synes at have en smule idealisme i behold. Især da den smukke Gloria, som han engang har befamlet bag byens busstation, vender tilbage til byen for at arbejde.
For bandets entusiastiske og frygtede leder, Danny, som engang selv arbejdede i minen, og som souvenir har fået et skrantende helbred, betyder musikken alt - den er selve livet. Og han kæmper en brav kamp for at få muikerne til at lægge lidt sjæl i en landsdækkende konkurrence for messingblæsere, som han gerne så sit orkester vinde.
Humor
Med en sund balance mellem krasbørstig humor og barsk realisme undgår Brassed Off at blive for nedslående. Musikken holder personernes spinkle livsgnist i live, og selvom enkelte mister håbet, reddes de alligevel på stregen af deres kammerater.
Udover de allestedsnærværende, og som altid velspillende, Pete Postlethwaite og Ewan McGregor som henholdsvis Danny og Andy, så er Brassed Off befolket med solide skuespilpræstationer, som giver selv de mindre roller klangbund og troværdighed.
Sentimentaliteten og de mange, rigtige meninger truer ind i mellem med at stjæle billedet, men holdes i skak af skuespillet og humoren og scenerne med messingbandets livlige optrædener.
Klar til kamp
Den politiske dimension er tilstede hele vejen gennem, men som med de andre elementer, der ved overdosering kunne ødelægge filmen, sikrer humor og det menneskeligt nærvær, at de ikke bliver for frelst og påtrængende.
Det må tilskrives instruktøren, Mark Hermans, eminente fornemmelse for at strø et par vittigheder ind i mellem al elendigheden - på den måde ender publikum ikke med at græde, for med et smil glider alting lettere ned. Han rækker ud, rører sit publikum og giver dem noget med hjem.
Det er krystalklart, hvor Mark Herman har sin sympati, men han er da også så meget realist, at han ikke lader filmen ende med genåbning af minen og to års løn til alle i erstatning, tværtimod.
Hvis det er op til mig, så bliver der ikke lukket flere kulminer hér på Østerbro, hvor jeg bor. De borgerlige har bare at holde sig væk, for jeg skruer gerne op for messingblæserne og går på barrikaderne.
*Brassed Off. Instr. og manus.: Mark Herman. Engelsk (Grand, København, Café-Biografen, Odense og Øst for Paradis, Århus)
