Læsetid: 5 min.

Klassisk musikpublikum blev ladt i stikken

10. september 1997

Århus Festuge svigtede den ny og klassiske musik, men bød dog på enkelte gode arrangementer

FESTUGE-ps
Århus Festuge har i år for alvor svigtet det publikum, der matte ønske sig et bredt og varieret udbud af klassisk og ny musik. Programmet glimrede ved sit fravær af egentlige satsninger fra Festugens side.
Festugen har dog formået at svinge sig op til at arrangere to koncerter; et folkeligt udstyrsstykke (Ariel Ramirez' "Misa Criolla"), og en af 90'ernes bredt appellerende cross-over komponister Egberto Gismonti. Arrangementer som sagten kunne have været gennemført uden en festuge.
Aarhus Sommeropera spillede anden runde af opsætningen af Benjamin Brittens thrilleropera "Skruen strammes". Marie i Dalis scenografi og kostumer skabte en god baggrund for det psykologiske drama, der udfoldede sig på scenen. De to spøgelser Quint og Miss Jessel var fremstillet som jordslåede intriganter i Ole Hedegaards og Kristina Wessmans skikkelser. Miles og Flora (Sunil Pramanik og Johanne Bove Reintoft) var den fortravlede og fraværende værges velklædte men inderligt forstyrrede børn.
Minimalscenografi
Hertil kom Mrs. Grose som den lidt slidte og grå husholderske i Kirsten Østergaard Johansens skikkelse og sidst men ikke mindst Guvernanten fremragende fremstillet af Elsebeth Dreisig. Scenerummet blev fornemt udnyttet i en enkel og velfungerende scenografi, der ved hjælp af lyssætning og en centralt placeret dør umærkeligt skiftede location, så man på intet tidspunkt var i tvivl om, hvor handlingen nu udspillede sig. Rart at se en minimalscenografi, der fungerer optimalt i forhold til dramaet, og som ikke kommer i karambolage med den sungne tekst. Hele rummet i det lille Helsingør Theater i Den Gamle By blev udnyttet, uden at det virkede påklistret eller postuleret.
Det primære problem er dog netop teatrets lidenhed. Selvom orkestret kun består af 12 musikere, er deres placering så langt fremme mod publikum, at teksten nemt blev dækket, når sangerne blot trak sig tilbage til midten af scenerummet. Generelt var de agerendes gebærder også en anelse for voldsomme til det intime rum. Mindre kunne have haft den samme - om ikke større - effekt.
Elsebeth Dreisig skal særligt fremhæves for sin fremragende tekstudtale og fine fortolkning af Guvernanten. Hendes stemme er yderst velegnet til partiet. Tonerne kom ubesværet, og hun fremstillede fint det indre drama, Guvernanten gennemlever frem til den tragiske afslutning.
Også Ole Hedegaard glimrede i rollen som Quint. Stemmen magtede hele vejen igennem det krævende parti, samtidig med at han formåede at fremstille dæmonien i figuren. Kirsten Østergaard Johansen lod noget tilbage at ønske. Mrs. Grose blev en anelse for gammeljomfrunalsk, og hun kom ikke på samme made som Hedegaard og Dreisig ud over scenekanten.
Det bunder til dels i, at hendes tekstudtale ikke var distinkt nok, til at man kunne forstå hende. Som den afdøde guvernante lagde Kristina Wessman en jævn og sikker præstation frem. Sunil Pramaniks stemme klarede skærene i første halvdel af første akt, men begyndte så at have problemer med tætheden. Hans stemme lød mere og mere slidt, som aftenen skred frem. Men den holdt.
Spørgsmålet er så om den holder de sidste to forestillinger med. Johanne Bove Reintofts ti år ældre og færdigskolede stemme havde ind imellem svært ved at illudere en fem-seks årig pige, men hendes højde kompenserede for den del af det.
Onsdag aften spillede den unge AROS-kvartet i Aarhus Unge Tonekunstneres regi.
Skt. Johannes Kirke lagde rum til et næsten rent dansk program tilsat finnen Aulis Sallinens Strygekvartet nr. 3. Første del af programmet var viet til to koryfæer fra denne halvdel af århundredet: Vagn Holmboe og Per Nørgard.
Holmboes Strygekvartet nr. 15 (op. 135) er mørkt i tonen med et svagt slavisk element, især i tredje satsen "Funebre". En vis inspiration fra en af dette århundredes kvartetmestre Dmitrij Sjostakovitj kunne spores. Nørgard har oprindeligt komponeret "Flyvende sommer" for strygeorkester, men den blev her spillet i en version for strygekvintet. Værket er ifølge Nørgard selv inspireret af de nyudklækkede edderkopper, der spredes med vinden ved hjælp af en tynd tråd. Musikken er let og luftig, til tider nærmest gennemsigtig. Satslayoutet er den klassiske tredelte form hurtig-langsom-hurtig, og værket er klart og lineært disponeret.
"Tre etuder for strygekvartet" af Bo Gunge er tre miniaturer, der hver for sig udforsker en grundstemning. Musikken har ikke de store dybder men fungerer dog fint indenfor deres egen lilleverden.
Sidst i programmet spillede kvartetten Aulis Sallinens 3. strygekvartet. Sallinens skriver meget idiomatisk for strygekvartet, og hans musik skaber et integreret hele. Kvartetten bærer titlen Nogle aspekter af Peltoniemis Hintriks begravelsesmarch og musikken består af flere lag. En velklingende overflade, hvorigennem en fremmed musik forsøger at bryde ind.
Ida Lorentzen, Maj Kullberg, Dorthe Byrielsen og Anne Hall leverede en meget indsigtsfuld opførelse af værkerne (assisteret af Frank Christensen på kontrabas i Nørgard). De fire skal i løbet af det kommende års tid følge Emerson kvartetten, hvilket siger lidt om deres niveau. Musikken var meget nærværende i kvartettens hænder, og det præsente og lydhøre musikerskab gav musikken plads til at udfolde sig i fuldt flor.
Underholdning i top
Godt musikerskab viste også Egberto Gismonti torsdag aften sammen med sin trio, Aarhus Symfoniorkester og Vokalgruppen Ars Nova. Gismontis er en kompetent håndværker, der forstår at udnytte orkestrets - særligt strygernes - muligheder til at forstærke de lækre klange. Gismonti maler med den brede pensel, og hans inspiration fra Ravel er tydelig.
Underholdningen var dog i top - ikke mindst på grund af den gode fremførelse. Aarhus Symfoniorkester spillede godt op til den årvågne Gismonti, og Ars Nova beviste endnu engang sin position som et professionelt ensemble af international karat, selvom der kunne spores en anelse vaklen i intonationen hist og her. Men det skyldes sandsynligvis den knastørre akustik i Musikhusets Store Sal, som for publikum blev afhjulpet en anelse ved hjælp af elektronik.
Tre gode arrangementer gør ingen festuge. Festugeledelsen bør overveje, om den ønsker, at den klassiske og ny musik skal have en ligeværdig plads i programmet med et mere varieret udbud af internationale navne og ensembler. Særligt er kammermusikken i de senere år nærmest blevet forbigået. Måtte festugeledelsen begynde at tage denne side af Festugen alvorligt igen.

*Skruen strammes af Benjamin Britten, Iscen.: Kasper Holten, Scen. og kost.: Marie i Dali, Lysdesign: Ib Asp, Mus. led.: David Riddell, Randers Byorkester, Helsingør Theater i den Gamle By, tirsdag
*AROS-kvartetten, Værker af Vagn Holmboe, Per Nørgard, Bo Gunge og Aulis Sallinen. Skt. Johannes Kirke, onsdag
*Egberto Gismonti Trio med Aarhus Symfoniorkester og Ars Nova Dirigent: Giordano Bellincampi Værker af Egberto Gismonti, Musikhusets Store Sal, torsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu