Læsetid: 4 min.

Kommune-socialisme

24. september 1997

Kan man forestille sig socialisme gennemført ved kommunale beslutninger?

ny bog
Når vi taler om den danske eller den skandinaviske velfærdsmodel, er det næsten altid den statslige politik der står i centrum for opmærksomheden. Det vil sikkert overraske mange, at mange aspekter af den danske velfærdspolitik først blev udviklet på det kommunale plan. Søren Kolstrup fortæller om dette i Velfærdsstatens rødder, der blev fremlagt i en PhD-afhandling på RUC i foråret. Han beskriver udviklingen i Nakskov, Esbjerg, Århus, København og Horsens i perioden 1900 - 1920.
I disse og andre købstæder erobrede socialdemokratiet flertal, alene eller sammen med de radikale, og gik straks igang med en række gennemgribende reformer. Nedslidte byskoler blev erstattet af nye monumentale skolebygninger beregnet på alle byens børn, uanset klassetilhørsforhold. Fattighospitalerne måtte vige for moderne sygehuse for hele befolkningen, og skolebørnene kom i tandlægepleje. Man byggede biblioteker, badeanstalter, boliger og børnehaver. Kolstrup beskriver et alderdomshjem i København, hvor de ubemidlede gamle ikke længere bare skulle opmagasineres:
"Her fandt man et haveanlæg med træer og buske, liggehaller, spadseregang, skyggefulde lysthuse og overdækkede pavilloner imod regn, der samledes om et springvand i anlæggets midte, samt funktionsopdelte rum med planer, billeder på væggene, kurvemøbler, toiletrum med porcelænsvaske ved hver afdeling og cirkulerende varmt vand til opvarmning af hjemmet. Efterhånden blev det almindeligt at afholde koncerter, aftenunderholdning og invitere til musik og sang."
Borgerlig modstand
Det lyder uvirkeligt, næsten som en skildring hentet fra de utopiske socialisters fremtidsvisioner. Ydelserne skulle være fælles for den befolkning, der tidligere havde lært, at der var forskel på folk, og at man ikke skulle tro at man var noget særligt. Den klassedelte skole forsvandt efterhånden og undervisningen blev afgiftsfri. De borgerlige gjorde modstand, mere eller mindre. Når det gjaldt den frie skolebespisning kunne man f.eks. hævde familiens ret til selv at bestemme over børnenes ernæring, og ofte henviste man til skattetrykket og den kommunale økonomi. Men i en række af de røde byer blev store dele af det kommunesocialistiske program gennemført.
Hvordan var det muligt? Kolstrup diskuterer hvorvidt det var socialdemokratiets fortjeneste eller bare et naturligt led i den modernisering der fulgte med den økonomiske vækst og samfundets udvikling. Han argumenterer for at der er en nøje sammenhæng mellem politiske styrkeforhold og kommunal modernisering: hvor arbejderbevægelsen var stærk fremmedes enhedsskolen, det fælles sundhedsvæsen og det kommunale byggeri i højere grad, end hvor de borgerlige partier havde magten.
Man kan tillægge en yderligere faktor: Venstres politik for decentralisering af politisk magt til kommunerne og loven om kommunal beskatning af 1903, som lagde magten hos gårdmændene i de mange landkommuner, fik modsat virkning i de større byer. Arbejderbevægelsen fik her en indflydelse, den aldrig kunne få f.eks. i de svenske byer. Så selv om det nok er rigtigt, som Kolstrup skriver, at arbejderbevægelsen var drivkraften bag reformerne, så havde Venstre en stordel af æren for at det kunne lade sig gøre!
En anden medvirkende part var de professionelle: læger, tandlæger, lærere, arkitekter, bibliotekarer, sundhedsplejersker og alle andre som repræsenterede den videnskabelige fornuft og det nye samfunds rationelle autoritet. De havde en stor del af ansvaret for at opbygge og udvikle reformpolitikkens nye tilbud, og bidrog sikkert til, at ydelserne blev skattefinansierede, generøse og universelle.
Stagnation
I starten af 20'erne stagnerede reformerne. Arbejderbevægelsens vækst gik i stå og den kommunale økonomi blev mere trængt. Visse af de nye tilbud blev forringet eller forsvandt for en periode, men stort set overlevede resultaterne af 20'ernes reformpolitik. Kolstrup rejser spørgsmålet, om de kommunale reformpolitiske erfaringer senere bruges og videreføres i den statslige politik. Han besvarer det ikke, selv om han viser, at staten i slutningen af 30'erne og senere overtog ansvaret for mange af de behov, kommunesocialismen havde prøvet at dække.
Muligvis kan det bero på, at der ikke er tydelige tegn på en forbindelse til de røde byers reformer. Med Kolstrups perspektiv kan man nok tale om et kvalitativt brud efter den kommunesocialistiske periode. Måske kan man påstå, at det i perioden frem til slutningen af 50'erne ikke var tjenesteydelserne, men de kontante pengeoverførsler, fordelingspolitikken, der stod i centrum for den statslige socialdemokratiske politik.
Man skal helt op til 60'erne før vi atter får en periode, hvor nye universelle tjenesteydelser bliver udviklet over en bred front. Men her står Kolstrup af, for han følger kun velfærdsstaten til omkring '56.
I 60'erne havde man ligesom i begyndelsen af århundredet denne kombination af stærk økonomisk vækst, en arbejderbevægelse i fremgang og en socialistisk ideologisk offensiv. Som 20'ernes kommunesocialisme indebar en kvalitativ 'socialistisk' udvikling i den forstand, at skattemidlerne blev brugt til at udvikle fælles institutioner, så betød 60'ernes udbygning af den offentlige servicesektor en udbygning af kollektive og skattefinansierede tjenesteydelser i samarbejde mellem arbejderbevægelse og de offentlige tjenesteproducenter.
Stimulerende læsning
Sammenfattende kan det siges, at den danske velfærdspolitiske historie indeholder to 'socialistiske' perioder, hvor de kendetegn, som anses for at være særligt typiske for den danske model, nemlig universalisme og skattefinansiering, var de dominerende. Den senere af disse perioder er velkendt for alle. Den tidligere har Kolstrup æren for nu at have præsenteret for os på en yderst stimulerende måde. Det er så velkomment at han godt kunne have koncentreret sig om den opgave, i stedet for at gennemgå også hele perioden 1920-1956, som både er anderledes og mere velkendt og mindre spændende at sammenligne med andre landes velfærdsmodeller.

*Søren Kolstrup, Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension. Skrifter udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie nr. 38 , ill., 496 s., 400 kr.

*Herman Schmid er lektor i sociologi ved Institut for Samfundsvidenskab på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu