Læsetid: 3 min.

Den kompromisløse godhed

8. september 1997

Med Moder Teresas død har verden mistet en værner af de fattigste - og vi har fået endnu en myte, der kan bekræfte vores stræben efter godhed

NEKROLOG
"Mennesker kan blive helgen", "efter deres død eller "endnu i levende live".
Skal man tro talrige internationale avisers forsider er den britiske prinsesse Diana på vej til at opnå helgenstatus i det offentlige rum nu efter sin død.
Mens den albanske nonne Moder Teresa, der fredag aften døde i sin ordens hovedkvarter i Calcutta, Indien, allerede omtaltes som helgen, mens hun vandrede på Jorden.
Som menneskeslægten er indrettet i dag - og formentlig har været det siden Jesu tid - er det dog et spørgsmål, om noget menneske er titlen værdig, hvis denne fordrer hjertets uplettede renhed og sindets fuldkomne godhed.
Et ideal
Den af offentligheden foretagne - eller snarere af medierne indfortolkede - helgenforklaring af personer som prinsesse Diana og Moder Teresa skal snarere ses som et udtryk for menneskenes fortsatte drøm om og stræben efter det gode, det uegennyttige, det altruistiske.
I den forstand er der noget stærkt opløftende og tankevækkende over den verdenshistoriens største sjælemesse, som lørdag blev prinsesse Diana til del.
Uanset hvor meget mediernes massive og selvforstærkende mytologisering i dagene op til bisættelsen har virket som fremkaldervæske for de dybe følelser, der blev demonstreret i London og andre steder, så blev det folkelige nærvær så massivt og så intenst, at det kalder på ny eftertænksomhed omkring det moderne menneskes higen efter godhed i en gudløs, materialistisk og individualistisk tid.
En blakket helgen
På lørdag, når Moder Teresa bisættes i Indien, vil vi se, om denne higen rækker til, om godhedens strenge slås an i den globale landsbyoffentlighed, når elementet af skønhed og glamour mangler.
Vist er det, at Moder Teresa i levende live var et symbol på godhed, barmhjertighed og næstekærlighed. Men netop kun et symbol.
For ligesom prinsesse Diana ikke pludselig i døden er blevet helgen, så var Moder Teresa - trods tilnavnet Rendestenens Helgen - det ikke i levende live.
Den i Jugoslavien opvoksede pige med det verdslige navn Agnes Gonxha Bojaxhiu, født i 1910 af katolske forældre indvandret fra Albanien, fulgte siden sit 13. år det kald, hun fik af Gud. Hendes religiøse søgen førte hende som 18-årig til Loretta-ordenen, hos hvem hun begyndte at uddanne sig til missionær i Indien.
Hun underviste velstillede gymnasiepiger på en missionsskole i Calcutta, indtil hun i 1946 forstod, at hendes opgave på Jorden var at hjælpe de fattigste, de syge og udstødte.
Det ledte hende i 1950 til dannelsen af The Chatolic Missionaries of Charity, Godhedens Missionærer, som hun virkede for og ledte til sin død, hvor ordenen med sine næsten 3000 nonner arbejder fra flere hundrede centre på Jorden.
Ven med hvemsomhelst
Selv om hun stod i spidsen for en efterhånden stor organisationen, og selv om hun mødtes med de fleste af denne verdens ledere og personligt i 1979 blev hædret med Nobels Fredspris, så insisterede hun til sin død på at arbejde og leve i største nøjsomhed og direkte blandt de allermest elendige, de spedalske, tuberkuløse, AIDS-ramte og handicappede, som ingen andre gav hjælp eller kærlighed.
Men hendes næstekærlighed, der bragte hende til nødstedte mennesker i krigs- eller katastrofecentre i Ethiopien, Cambodia, Armenien, Libanon og andre steder, var også det, der bragte hende kritik.
For i sin stræben efter at skaffe midler til barmhjertighedsarbejdet vendte hun sig til næsten hvemsomhelst. Flere af denne verdens mest forhadte diktatorer - Baby Doc og Ceausescu - nævnes blandt hendes godgørere.
Barmhjertig samaritan
Og selv er hun blevet kritiseret for at lade sin stærke katolske tro stå i vejen for såvel et nødvendigt, politisk engagement for forbedring af de fattiges kår som for en højnelse af den medicinske standard i det arbejde, hun udførte.
Hun gav kærlighed, men ikke nødvendigvis helbredelse eller ændrede livsvilkår for de fattige, sagde hendes kritikere.
"Vi er først og fremmest religiøse. Vi er ikke socialarbejdere, ikke lærere, ikke sygeplejersker eller læger. Vi er religiøse søstre. Vi tjener Jesus blandt de fattige," svarede Moder Teresa, da hun blev angrebet.
Katolsk fundamentalist eller barmhjertig samaritan eller begge dele - gennem det meste af sit 87-årige liv virkede den spinkle, uanselige nonne i den hvide, blåkantede sari som godhedens symbol i en verden fattig på medfølelse.
På lørdag anerkendes hun af den indiske regering med en statsbegravelse.
Det forekommer endnu ikke oplyst, om den globale offentlighed inviteres med i samme udstrækning som sidste lørdag.
Og om den lige så stærkt vil lade sin higen efter godhed komme til udtryk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu