Læsetid: 9 min.

Kulturen er ikke skyld i hele kønsforskellen

1. september 1997

Antropologen Inge Damm gør i et og samme frejdige hug op med de humanister, der ignorerer naturen, og den kønspolitiske trend, der forklarer enhver kønsforskel som kulturelt skabt

Biologien er afsættet. Kernen.
Og den er på få, men primære og i øvrigt temmelig iøjnefaldende punkter forskellig for mænd og kvinder: Naturen har givet mænd muskelstyrke og kvinder livmødre og mælkekirtler. Så det liv, vi som henholdsvis små piger og drenge bliver kastet ud i, er altså i sit udgangspunkt forskelligt.
Men herfra tager de kulturelle reguleringer ganske rigtigt fart. Vore hjerner bliver sædvanligvis så bastant kulturelt kodet, at det i vid udstrækning bliver en viljesakt, om de to køn vil ligne hinanden eller være forskellige.
Det er synspunktet i antropologen Inge Damms nye, tilstræbt objektive og i vid udstrækning forrygende politisk ukorrekte bog Adam, Eva og Lucy (Forlaget Fremad), der med sikker hånd styrer mod centrum af det kønspolitiske minefelt med spørgsmål som: Hvorfor er det kvinder, der tilsyneladende er mest optaget af kærlighed? Hvorfor er mænd mest til unge piger? Hvorfor mister vi den seksuelle spænding, når vi er mest lige? Og er der af netop den grund en ide i at opretholde kønsforskellene - biologiske såvel som kulturskabte?
Naturlovene
Antropologen mener altså - modsat den herskendes kønspolitiske trend - at der i os alle - mænd som kvinder - findes en kerne af uomgængelige naturlove.
"... går man automatisk ud fra, at f.eks. naturen er en biting, der kan manipuleres, så mænd og kvinder i udgangspunktet bliver 'lige', tror jeg, at man forregner sig. Det er min opfattelse, at vi i udgangspunktet er så forskellige, at jeg må undres over de mange tiltag, der iværksættes rundt omkring i verden for at opretholde og understrege denne forskellighed," skriver Inge Damm i bogens forord.
Samme år, som svenske Nina Björk eksempelvis har fået kolossal medieopbakning til sin - lige så velskrevne - bog Kvindelighedens maskerade, hvis budskab er, at køn er kulturelt - og udelukkende kulturelt - skabt. Så megen blæst har der stået om unge Björk, at man skulle tro, det synspunkt aldrig var luftet før.
"Naturen er diskriminerende alene ved, at den har sat udelukkende kvinder i stand til at føde og amme. Omkring den basale kendsgerning drejer hele kønsproblematikken sig," hævder Inge Damm, der blev tændt af problematikken ved i en periode af sit liv at få to drenge tæt ind på livet. Drenge, som i næsten ét og alt opførte sig forskelligt fra forfatterens egen datter og i øvrigt havde det sværere. Iagttagelser fra nabolag og bekendtskabskreds rokkede ikke ved de noterede meget markante kønsforskelle. Så markante, at Inge Damm personligt kom til at tvivle på både opdragelsens effekt og biologiens uskyld og satte sig for at undersøge forholdet.
Forførende Björk
I bogen angriber hun det almindelige udviklingspsykologiske syn for fravær af et objektivt undersøgelsesapparat, og humanister som sociologer, antropologer og psykologer for at være præget af et traditionelt fjendskab over for den biologiske metode og alt, hvad der har med kroppen at gøre.
"Hvis du ser på Björk, så er hendes bog forførende på samme måde som humaniora. Mens hvis du satte en fysiker til at læse den, ville han kunne pille det hele fra hinanden, fordi hun påstår, at den fysiske virkelighed er en samfundsmæssig og kulturel konstruktion. Det er simpelthen løgn. Der findes en fysisk virkelighed," siger Inge Damm.
- Skriver Björk som hun gør, fordi hun ikke har den viden?
"Måske vil hun ikke vide noget. Humanister har det med at hade, at der findes en virkelighed, der ikke kan stilles noget op med. Det er jo meget nemmere at have en kultur, som er skyld i det hele. For den kan man jo lave om på," siger Inge Damm.
I Adam, Eva og Lucy er det forfatterens ambition at give konkrete forklaringer. For eksempel på den kollektive selvoplevelse, at det er kvinden, der er den følelsesmæssige leder i et kærlighedsforhold. At den misere skyldes både opdragelse og biologi, forklarer Inge Damm blandt andet ved hjælp af den nyere hjerneforskning. Som viser, at vi - når vi behandler spædbørn af forskelligt køn forskelligt (hvad vi gør; ikke mindst sprogligt) - er med til rent fysisk at stimulere bestemte neuronforbindelser i hjernen.
"Børn fødes nemlig med mange flere neuroner, end den voksne hjerne bevarer. Livets erfaringer, der begynder ved fødslen, bliver den beskærersaks, der afgør, hvilken form, hjernen skal have - ud fra de forhåndenværende søm: De mindst benyttede neuronforbindelser forsvinder, mens de mest brugte styrkes," skriver hun i bogen.
Takket være det følelsesbetonede snulle-pulle sprog, kvinder taler til deres døtre, skulle de i en alder af 13 år være uddannet til de verbalekvilibristiske følelsesmæssige ledere, enhver kan konstatere, at de er. Og regnskabet skulle være gjort op: Drengene er nu stort set alene om at give deres aggressive følelser udtryk i slagsmål, mens pigerne i deres selektive smågrupper mestrer de mere underfundige ondskabsfulde taktikker som at fryse andre ude, udbrede giftig sladder og så videre, som der står i bogen.
Forskellige hjerner
Inge Damm: "Hormonerne begynder at ændre på vore hjerner allerede i fostertilstanden. Som jeg har forstået det, er mænds hjerner mere specialiserede, mens vores hormoner kæmper for at bevare symmetrien."
En forskel, der ifølge undersøgelser blandt andet udmønter sig i, at drenge er psykisk sartere, mere sårbare og lettere at frustrere, mens piger har en lavere tærskel for eksempelvis støj og smerte.
Biologien er altså - ifølge Inge Damm - afsættet, men at kulturen ikke desto mindre er så betydningsfuld, at den kan bearbejde selv hjerner, illustreres med et eksempel på en 6-årig pige, der på grund af epilepsi måtte have fjernet hele den højre side af hjernebarken. Efter lang tids hård træning med bl.a. fysiske og matematiske øvelser er hun nu som 13-årig en af de bedste i sin klasse.
Hun elsker musik, matematik og kunst; ting, der normalt forbindes med højre hjernehalvdel. Hjernen har altså selv ved målbevidst træning kompenseret for tabet.
- Hvorfor er det så vigtigt for dig at understrege, at biologien er kernen - en kerne, vi ikke kommer udenom, selv om alle kan se, hvor meget indlæring, miljø og kultur spiller for udviklingen af personligheden?
"På mig virker det strudseagtigt ikke at ville inddrage de biologiske forskelle og kæmpe for ligeberettigelse på et mere velunderbygget grundlag. Hvor der tages højde for mænds og kvinders svage og stærke sider."
- Andre steder i bogen får man det indtryk, at du ikke mener, at de skarpe kønsroller udelukkende kan begrundes med biologi?
"Jeg tror da, at vi selv som kvinder er med til at bevare kønsrollernes markante forskel. Den lille fysiske forskel kan slet ikke forklare de dramatiske forskelle på mænds og kvinders roller, arbejdsområder, frihed, magt, selvstændighed og så videre. Der er da ingen tvivl om, at de biologiske forskelle understreges og overdrives ved hjælp af kunst, religion, politik og andre samfundsskabte ting."
"Du kan se, hvordan kvinder i stribevis af samfund selv er med til at bagatellisere deres egen indsats. Til trods for, at det for eksempel i samler-jæger-samfund er kvinder, der skaffer 80 procent af kalorierne, er det den mand, der en sjælden gang nedlægger et blodigt dyr, der får hele opmærksomheden. Når de traditionelle kønsroller hænger så godt fast, må det ikke mindst skyldes denne ambivalens."
- Jamen, hvordan profiterer kvinderne af en sådan opførsel?
"De får vel en mand. Hvis de ikke spillede rollen, skred han måske. Mænd har hang til fremkommelige kvinder, der ikke stikker en kæp i hjulet, stiller spørgsmål eller konkurrerer med dem."
- Er vi derhenne, hvor du er parat til at ofre ligestillingen for seksualiteten? Og er det nødvendigt?
"Jeg kan i hvert fald se, at de samfund, der opretholder arbejdsmæssige forskelle og tabuer, samtidig lægger meget vægt på det seksuelle. Meget mere end os. Jeg tror, man må erkende, at en mand i hønsestrik og smækbukser er svær at tænde på. Og at nogen af de seksuelle spændinger hænger sammen med kønsforskellene. Men du vil aldrig kunne få mig til at sige, at omkostningerne i forbindelse med ligeberettigelsen rent seksuelt har været for store til, at vi skulle tage kampen. Er der et synspunkt, jeg vil have, til jeg dør, er det, at kvinder skal være økonomisk uafhængige. Jeg ville aldrig selv kunne acceptere ikke at være ligeberettiget. Feministerne kræver både ligeberettigelse og seksuel spænding. Jeg tror, vi må erkende, at vi ikke kan få det hele."
- Hvad så?
"Vi må selvfølgelig prøve os frem, så vi kan få genoprettet seksuallivet. Hver kvinde må selv vurdere, hvor meget misbrug, hun kan acceptere. Selv er jeg ikke for dygtig, men undvære mænd vil jeg personligt ikke kunne."
De unge vil have sex
Inge Damm har som voksen aldrig har oplevet en periode, hvor der bruges så mange penge på at understrege det kønsspecifikke. Tøjet skal være sort, det skal være stramt, det skal være blankt, det skal være dyrt. Altså sexet.
"Det er de unges måde at prøve at få sex ind i tilværelsen på. Samtidig med, at kvinden kræver, at manden skal tage sin del. De unge vil have sex ind igen. Og prøver at skabe nogle ydre forskelle. De kan jo se alle de problemer, vores generation har fået af at droppe sex og romantik."
- Din bog giver ingen færdige svar, og dens hovedbudskab er måske, at de ikke findes?
"Hvilket ikke betyder, at man ikke kan have en holdning til, hvordan tingene burde være... Men det vigtigste for mig er at søge efter, hvordan tingene er. At finde noget i retning af virkeligheden. Der selvfølgelig er alt for stor til, at den lader sig finde. Men vi må være nysgerrige og prøve uden skelen til, om sandheden er ubehagelig."

Ældre mænds hang til Lolita'er
Antropologien søger svar på en af tidens trend
I en tid, hvor det er almindeligt at gå overdrevent op i sit ydre, føler forskningen sig tilsyneladende tilskyndet til at dykke ned i de besynderligste problematikker, som eksempelvis mænds iøjnefaldende hang til unge piger.
Hvad der kan komme ud af en sådan forskning refererer antropologen Inge Damm bl.a. i sin bog "Adam, Eva og Lucy (Fremad). Med et oplæg, hvori hun undrer sig over, at det kan lykkes mænd som Dustin Hoffman, Woody Allen, Al Pacino, Sammy Davis og den abelignende Anthony Quinn i den grad at omgive sig med langbenede superchicks. Mens hun ikke erindrer ret mange kvinder med status og udseende som Golda Meir omgive sig med labre, præsentable og bejlende ungersvende.
Det videnskabelige svar på hovedspørgsmålet - mænds hang til unge piger - er, ifølge den amerikanske antropolog Dough Joness, der kæder hangen sammen med teorien om neoteni (fastholdelse af vore forfædres ungdommelige træk), at mænd simpelthen er genetisk disponeret for hang til Lolita-typer. Fordi disse Lolitaer er karakteriseret ved at have mange fødedygtige år foran sig. Manden skulle altså, ifølge forskningen, være så optaget af overlevelsen, at det styrer hans seksualitet. Det bliver samtidig forklaringen på, at kvinder, jo ældre de er, har sværere ved at finde en jævnaldrende mand.
Inge Damm: "Når vi har sundet os lidt oven på det fortrædelige i de grå mænd og de Pretty Women, vil det være passende at se lidt på, hvad kvinderne går efter. Hvad skal mændene gøre for at få fat på en pige? Groft sagt se at blive berømte, for det er det, piger går efter. Vi kvinder har længe brystet os af, at vi så mere på de indre værdier end på udseendet, og det kan også være sandt nok. Når manden altså vel at mærke er grim på den rigtige måde, dvs. også udstråler maskulin pondus og succes."
En undersøgelse af amerikanske kontaktannoncer afslører trenden tydeligt: Kvinder går efter status - mænd efter alder og udseende. Skal man skære det groft ud, vil kvinder have berømte popsangere, forfattere, politikere, folk fra fjernsynet eller i det mindste én med penge.
Inge Damm: "Målt med normalmoral er det vel egentlig ikke mere sympatisk end at ville have ungt kød, men det passer meget godt sammen." dam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu