Læsetid: 6 min.

Kvælertag på tigrene

29. september 1997

En uforudsigelig kombination af menneskeskabte og naturlige årsager har fremkaldt et økologisk, sundhedsmæssigt og økonomisk ragnarok i Sydøstasien

SMOG
Det kunne være sådan det begynder, det økologiske dommedagsforløb. Som et uforudsigeligt sammentræf af uheldige omstændigheder, pludseligt virkende i fællesskab og udløsende et regionalt eller globalt ragnarok, som ingen kan afværge.
Hvis ikke det er ragnarok, så er det i hvert fald noget, der ligner, det der i disse dage udvikler sig i det smogindhyllede Sydøstasien. Et muligt sammenfald af plantageejeres rovdrift på skovene, et voldsomt, naturligt vejrfænomen, bilers og industriers forurening af luften samt - måske - menneskeskabte klimaændringer.
Smog-katastrofen, der indtil nu har ramt områder i Indonesien, Malaysia, Papua New Guinea, Brunei, Singapore, Philippinerne og det sydlige Thailand, er af et omfang, som ikke alene bringer tusinder af menneskers liv i fare, men også ryster den i forvejen truede økonomiske stabilitet i regionen. World Wide Fund for Nature (WWF) kaldte fredag situationen "en international katastrofe", mens malaysiske turistchefer beskrev situationen som "very, very bad for business".

Plantageejerne
Da nyhedsbureauerne i forrige uge gjorde de månedlange skovbrande på de indonesiske øer Sumatra og Borneo til et globalt samtaleemne, taltes der først om naturligt opståede brande og småbønders afbrænding for at skaffe jord til deres traditionelle svedjebrug. Men i dag står det klart, at det først og fremmest er landets store plantageejere og tømmerfirmaer, der er ansvarlige.
Den indonesiske regering har over årene udstedt et stort antal licenser til selskaber, der enten udnytter regnskovens træressourcer til tømmer- og papirmasseproduktion eller inddrager skovarealerne til drift af gummi- og oliepalmeplantager. Mens de førstnævnte har for vane at brænde den resterende plantevækst efter fældning af det brugbare tømmer, så tyer plantageejerne til illegal afbrænding af jomfruelig regnskov for at kunne pege på områder, som ligger golde og derfor lige så godt kan gøres til genstand for nye plantagekoncessioner. Denne praksis - forbudt ved lov - er den seneste tid blevet stimuleret af stigende efterspørgsel på palmeolie og gummi. Samt af bekymring blandt plantageejerne for at den indonesiske regering skulle begynde at håndhæve loven mod afbrænding og beslutningen om at sikre de tilbageværende regnskovsområder.
Ifølge nyhedsbureauerne mener den indonesiske regering at have beviser mod i alt fald 14 plantageejere ud af 175 licenshavere for at have antændt nogle af de brande, som i øjeblikket angives at hærge et samlet område på halvanden gange Fyns størrelse.

El Niño
Når brandene i år har fået så katastrofalt omfang, skyldes det sammenfaldet med det såkaldte El Niño-fænomen.
El Niño er en tilbagevendende, naturlig forstyrrelse af de normale vejrmønstre i Stillehavsregionen. Fænomenet optræder med omkring fem års mellemrum, men denne gang ser det ud til at blive med en styrke, som måske ikke er set tidligere i dette århundrede. Den hidtil stærkeste El Niño indtraf i 1982-83, hvor skaderne opgjordes til 2.000 dødsfald og materielle tab for op mod 90 milliarder kroner. Ved den lejlighed ødelagde brande i Indonesien også store skovområder, men åbenbart ikke nok til, at myndighederne lærte af det.
El Niño opstår, når de normale, vestgående passatvinde svækkes over Stillehavets vestlige dele. Den ophobning af varmt overfladevand, som de normale vinde skaber i det vestlige Stillehav, rykker gradvist østover sammen med vindene, der efterhånden helt skifter retning. Med de varme vandmasser og vinden vandrer også de vestlige regnvejrsområder mod øst, sådan at Sydøstasien og Australien får mindre regn end normalt, mens Latinamerika får mere og samtidig højere temperaturer.
Det ændrede vejrmønster bliver gradvist mere komplekst, og i år med en kraftig El Niño - som nu - udvikler situationen sig til regulære tørkekatastrofer nogle steder og andre steder til kraftige storme og voldsom nedbør med efterfølgende oversvømmelser. De voldsomme vejrforandringer fører samtidig til en række forstyrrelser i de økologiske systemer, som også kan have store omkostninger.
Skal man tro nyhedsbureauerne er der allerede mærkbare konsekvenser og alvorlig krisestemning i en række lande.
Den amerikanske regerings beredskabsstyrelse EMA mødes midt i oktober med 28 andre federale myndigheder for at planlægge beredskab mod forventede oversvømmelser i Californien, tyfoner over Hawaii m.m. Perus centralbank forudsiger en svækket økonomisk vækst i landet, fordi det vigtige ansjosfiskeri i Stillehavet ventes at slå helt fejl. I lande som Costa Rica og Guatemala indstiller man sig på svigtende høst af bl.a. kaffe og majs på grund af de unormale vejrforhold. Den sydafrikanske regering frygter tilsvarende en halvering af landets majsproduktion på grund af manglende regn. Ministre fra en række lande i det sydlige Afrika har sat hinanden stævne i nær fremtid for at drøfte den tørke, som ventes at ramme denne del af kontinentet i november og vare ved til marts.
Alt i alt ventes et mærkbart fald i den globale høst af bl.a. ris, hvede og majs - på et tidspunkt hvor de globale lagre i forvejen er historisk lave.
"Ingen er i stand til at forudsige de globale virkninger, men det grundlæggende billede handler om priser, som vil stige, indtægter som vil gå ned, og handelsbalancer som vil blive ramt," siger David Lubin, økonomisk markedsrådgiver ved bankkonsortiet HSBC i London, til The Independent.

Mennesket på spil?
Klimaforskere stiller over for hinanden spørgsmålet, om de globale temperaturstigninger og klimaforstyrrelser, som synes under udvikling på grund af den menneskeskabte drivhuseffekt, kan have påvirket dette års El Niño-forløb og være med til at forklare, hvorfor det udvikler sig så voldsomt.
Der foreligger ikke nogen computer-modeller eller teorier om, hvordan drivhuseffekten skulle øve indflydelse på El Niño, men til Washington Post understreger amerikanske forskere, at tingene ser højst unormale ud. Med henvisning til den voldsomme El Niño i 1982-83 påpeger de bl.a., at der indenfor de seneste 15 år nu har optrådt to El Niño'er af en styrke, som man ellers kun plejer at se én gang for hvert hundrede år.
Selv om der ikke skulle være en direkte dynamisk påvirkning, så kan selve sammenfaldet af en gradvist voksende klimaforstyrrelse - forårsaget af udledningen af drivhusgasser - og et El Niño-fænomen betyde, at de sammenlagte vejrmæssige og økologiske konsekvenser bliver stedse mere alvorlige. El Niño er naturens værk, men den kan blive dråben, der får konsekvenserne af menneskets eksperimenteren med det globale kima til at blive ubærlige.

Lammelsen
I den aktuelle situation er Sydøstasien værst ramt. Tørken har varet i måneder, og på grund af El Niño kommer regnen måske ikke før november eller december. Indonesien er indstillet på en forringet høst af de bærende afgrøder - ris, kakao, majs, kaffe - ligesom andre lande i regionen forbereder sig på tab.
Oveni er så kommet brandene og den kvælende smog. Ifølge de seneste oplysninger er ilden nu ved at nå de dybe lag af tørv og underliggende brunkul: "Hvis områderne med tørv og kul antændes, så bliver det svært at slukke ilden. Og meget dyrt," siger den indonesiske miljøminister Sarwono Kusumaatmadja til Reuter.
Reelt menes kun regnen at kunne klare den opgave, og det indebærer, at brandene og smog-udviklingen kan fortsætte i måneder.
Allerede nu rapporteres et sted mellem 32.000 og 45.000 mennesker i de udsatte lande at have luftvejsproblemer på grund af den kvælende smog. Mens udsendte vesterlændinge flygter via de lufthavne, som endnu ikke er lukkede, så lever Indonesiens, Malaysias og de andre landes befolkninger videre i den sundhedstruende luft.
I byerne forværres situationen alvorligt af, at forureningsniveauet i forvejen er alarmerende højt som følge af den voldsomme trafik og den industrielle produktion. Giftige stoffer, sodpartikler og udstødningsgasser fanges i smoggen og gør livet uudholdeligt. At lukke skoler og arbejdspladser, som det er sket i Indonesien og Malaysia, gør ikke den forgiftede luft lettere at leve med.
Hvad politikere og finansfolk frygter nok så meget er, at lammelsen og panikken skal forværre den økonomiske ustabilitet, som inden for de seneste måneder og af helt andre årsager har hærget flere af de østasiatiske tigerøkonomier. Malaysia røg torsdag endnu et stykke nedad på kreditvurderingsselskabet Standard and Poor's liste over kreditværdighed. Og værre vil det altsammen blive, når turistindtægterne viser sig at udeblive, virksomhederne går i stå, omkostningerne på grund af sygdom vokser, plantagernes eksportindtægter svigter, og behovet for fødevareimport melder sig som resultat af den forringede høst.
Det er ikke nødvendigvis den sydøstasiatiske vildvækst, der nu er gået i gang med - på ganske uventet måde - at kvæle sig selv. Men det ligner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu