Læsetid: 4 min.

Kvinder og karriere går stadig ikke i spænd

30. september 1997

Ligestillingsbarrierer handler ikke bare om krav, men om holdninger og kønsidentitet - nye strategier i kampen mod det kønsopdelte arbejdsmarked

På trods af de sidste ti-tolv års forsøg på at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked er virkeligheden fortsat, at der i store træk findes ét arbejdsmarked for kvinder og ét for mænd.
Arbejdsminister Jytte Andersen (S) og Arbejdsmarkedsstyrelsen har på den baggrund allieret sig med en række af landets mest markante kønsvidenskabelige arbejdsmarkedsforskere for at skaffe sig et overblik over forskningen på området og for at få defineret nogle nye ligestillingsstrategier.
"Det er enormt vigtigt at bruge højkonjunkturen med den stigende beskæftigelse og faldende ledighed til at stramme de holdningsmæssige barduner. Nu skal vi have ligestillingen med i slipstrømmen af det økonomiske op-sving," siger Jytte Andersen.
Arbejdsministeren gav selv bolden op på et pressemøde på Café Liva i går, hvor hun præsenterede en antologi, forfattet af en fagligt varieret sammensat gruppe forskere. Det blev slået fast, at den formelle ligestilling - den har vi. I form af et finmasket lov- og aftalesystem. Men at vi fortsat har den reelle ligestilling til gode.
Jytte Andersen: "Erfaringerne fra 80'erne fortæller os, at det ikke er nok at få kvinder over i mandefag. Målet er et fleksibelt arbejdsmarked, hvor ønsker og kvalifikationer er bestemmende for arbejdsdeling og muligheder."

Mænd mod kvinder
90'ernes arbejdsmarkedsforskere markerer sig kønspolitisk ved ikke - som i 80'erne - at definere ligestillingskampens parter som nødvendigvis mænd mod kvinder. De nye forklaringsmodeller er langt mere differentierede.
Som det hedder i bogen: "Det handler stadig om magt og interessekamp, ligesom der også stadig er forståelse for, at ligestilling kræver, at mændene skal afgive privilegier til kvinderne. Men det handler også om noget andet. Om kultur, mentalitet, ideologi og identitet, hvor aktørerne ikke kun er rationelle politikere, men også produkter af deres egen tid og deres eget rum."

Følelserne i centrum
Holdningen synes at være, at reel ligestilling ikke nås gennem åben forhandling krav for krav. Når "det virkelige spil parterne imellem handler om følelser, holdninger og den enkeltes kønsidentitet," som forskerne Ruth Emerek, Vibeke Kold, Helle Holt og Sanne Ipsen skriver i antologiens indledning.
De mener således, at holdningsbearbejdning er et vigtigt element i fremtidens ligestillingsstrategi.
Når kampen mod det kønsopdelte arbejdsmarked ikke nødvendigvis er en kønskamp, hvem udgør så de forskellige parter?
Antologiens eksempler viser, at alder og generationer spiller en rolle. Unge kvinder har således på mange felter fælles interesser med unge mænd f.eks. i, at arbejdslivet får en større forståelse for småbørnsfamiliers vilkår. Begge køn i den generation har også en interesse i, at den kønsarbejdsdeling, der er i opløsning i mange familier, støttes af arbejdslivet.
Påstanden i bogen er, at kønnet også internt i kønsgrupperne er til debat.
Man kan opleve, at kvindelige arbejderes engagement i lønarbejdet gøres suspekt og opfattes som ukvindeligt af deres kvindelige kolleger, ligesom kvinder i andre virksomheder er forrest i kampen for det udviklende arbejde - simpelthen fordi de kvinder har mest at vinde.
Her er det de mandlige kolleger, der er stopklodsen. De gider ikke tage deres del af det monotone kvindearbejde.

Ubesvarede spørgsmål
Målet for fremtidens arbejdsmarked synes at være kønsblandede arbejdspladser, men vejen frem er ikke umiddelbart indlysende.
For hvordan tackler man nogle kvinders modstand mod nye udfordringer og nogle mænds modstand mod at afgive privilegier?
Og hvordan sikrer man, at nedbrudte køns- og faggrænser ikke erstattes af nye former for arbejdsdeling - hvad historien rummer utallige eksempler på. Og hvordan sikrer man et tempo, hvor alle kan være med?
Inge Mærkedal, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen:
"Der ligger også en opgave i at skabe rammer for den meget individualistiske kultur, vi ser i dag. Unge kvinder vil jo ikke - i modsætning til, hvad min generation kæmpede for i 70'erne - have en kollektiv beskyttelse. Her er udfordringen at respektere den individualitet, som også udtrykkes gennem krav om et fleksibelt arbejdsmarked, og så skabe nogle nye kollektive rammer. For ellers ved vi jo godt, hvem der bliver tabt."
Igennem hele antologien går spørgsmålet om kønsideologien bag strategien som en rød tråd. Er kvinder og mænd ens eller mest forskellige?
De fleste forfattere afviser biologien som en væsentlig faktor, mens der er uenighed om, hvor dybt det sociale køn stikker.
Anna-Birte Ravn, lektor ved Aalborg Universitet, påpeger bekymret den udvikling, der siden 1970'erne er sket i retning af en understregning af kønnenes enshed til en understregning af kønnenes forskellighed.
Anna-Birte Ravn viser f.eks. hvordan en debat om kvinders natarbejde for hundrede år siden medvirkede til det samme skift - et skift, der ifølge forskeren bidrog til at skabe det kønsopdelte arbejdsmarked:
Kvinderne i de talrige vestlige lande, der (minus Danmark) forbød kvinder at arbejde om natten med henvisning til deres forpligtelser som mødre, blev derved degraderet til en slags andenrangsarbejdere.
Uanset om de faktisk var mødre eller ej. En beskyttelseslovgivning legitimerede således en ulighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu