Læsetid: 3 min.

L.A. fra solsiden

12. september 1997

Ny udstilling præsenterer den yngste generation af kunstnere fra L.A.

KUNST
Et af kritikpunkterne mod Louisianas netop overståede Los Angeles-udstilling Sunshine & Noir, var at den ikke viste nok unge kunstnere fra byen. Det forhold retter udstillingen Quartzose i Odense nu op på.
Quartzose, der er kurateret af den unge amerikanske kritiker Michael Darling, viser papirarbejder af intet mindre end 20 yngre kunstnere fra L.A., og præsenterer os således for generation efter dem som var med på Sunshine & Noir. Quartzose giver dermed rig lejlighed til at se en række - måske - kommende stjerner på kunsthimmelen.
F.eks. Sam Durant der viser en serie Pettibon-inspirerede tegninger der sammenstiller kunstteoretiske hovedfigurer som Robert Smithson og Rosalind Krauss med rockstjerner som Kurt Cobain og Neil Young, i hvad der tilsammen giver et fint portræt af en generations krydsrefererende bevidsthed. Eller Russell Crottys morsomme og mærkværdige serie af tegninger af planeten Jupiter!
Ligesom Sunshine & Noir gjorde det, tager også Quartzose udgangspunkt i byhistorikeren Mike Davis' helt centrale bog om L.A., City of Quartz, der beskriver L.A. som både den amerikanske drøms virkeliggørelse og mareridt, dvs. både solskin og mørke. En by der indeholder begge myter, og som er på én gang utopisk og dystopisk.
Men hvor Louisianas udstilling pendlede mellem disse to udgaver af L.A., koncentrerer Quartzose sig om solskinssiden - udstillingen har en smitsom lethed over sig, hvor de enkelte værker fungerer i kraft af det enkle og det underfundige.
Tidens tegn og tern
Således er udstillingens 20 kunstnere da også tidstypiske i deres dyrkelse af det personlige og excentriske - tilværelsens små tildragelser og mysterier, filtreret gennem en udpræget glæde ved genbrugsbutikker. Nips, cool 60'er-design og historisk science fiction er blandt de ting som genbruges, og anvendes i et kunstnerisk udtryk, der er lige dele retropop og popfuturisme! Til gengæld finder man ikke megen kritisk reflektion eller dystopiske visioner hos disse kunstnere, modsat af hvad vi har været vant til at se fra L.A. de senere år.
Tidstypisk er naturligvis også interessen for tegningen som medie, der virkeligt har fået noget af en renæssence her i 90'erne, da den dels er let at fremstille og flytte, og da den dels ikke har hele den tunge arv og tradition på sig som maleriet har. Den har ikke hvad man kan kalde maleriets legitimeringsproblem, og samtidigt er den naturligvis mere salgbar end de kommercielt mere uhåndterlige installationer som disse kunstnere ellers går og laver.
Men tegningen er også område og metafor for en nutidig kunstpraksis der beskæftiger sig med en kortlægning af såvel kunstneriske som sociale territorier. At tegne bliver at betegne, at indæmme et bestemt felt - papirets - i eget navn og til eget formål. Hvilket leder os tilbage til udstillingens titel og Mike Davis' bog City of Quartz, der netop er et forsøg på at kortlægge L.A.'s mentale geografi. I titlen Quartzose ligger noget på een gang splintret og mangeartet og noget gennemsigtigt - en kortlægning som kunstnerne på udstillingen fortsætter på et mere privat plan, hvilket bliver både udstillingens styrke og svaghed.
For på den ene side giver det den et friskt og uprætentiøst præg, men på den anden side har en række af værkerne en tendens til at lukke sig omkring sig selv, sine egne referencer, i en sådan grad at de bliver umulige for beskueren at komme ind i.
Måske skal man se hver tegning som blot én splint ud af mange andre, ikke blot i det hele taget, men også i forhold til de enkelte kunstneres øvrige projekter

*Quartzose. Galleri Tommy Lund, Vindeg. 73, Odense, ti.-fr., 12-17, lø. 11-15, t. 21. okt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu