Læsetid: 4 min.

Landbruget: Vi gør jo alt hvad vi kan

12. september 1997

Landmændene har gjort præcis, som politikerne ønskede, og jeg kan ikke trylle med naturen, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke - Pressedirigeret hetz, siger formand for Danske Slagterier

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke mener ikke, at der er brug for flere miljøindgreb mod det samlede landbrug. "Den sidste del af vandmiljøplanen skal målrettes mod de særligt følsomme områder," siger han til Information.
På et møde i dag med miljøminister Svend Auken og landbrugsminister Henrik Dam Kristensen vil Landbrugsraadet afvise en generel afgift på kvælstof eller en generel sænkning af gødskningen - under det "økonomisk optimale".
- Da du blev formand for Landboforeningerne, sagde du, at landbruget vil vedkende sig sit ansvar for miljøet. Nu bortforklarer du?
"Når jeg helt klart kan se, at der er nogle ting, der ikke er vores skyld, så vil jeg også have lov til at fremføre det."
"Landbruget vedkender sig sin del af ansvaret, også for det, der er sket i Mariager Fjord. Men i grunden er det ikke ret meget landbrugsvand, der løber ud i fjorden. Det er måske i virkeligheden det, der er galt. Landbrugets kvælstofbidrag er en del af problemet. Der er også problemer med Hobro rensningsanlæg. Og hovedproblemet er, at kun en tiendedel af fjordens vand udskiftes om året."
"Jeg er træt af, at vi skal fremstilles som en gruppe, der ikke har gjort noget for miljøet. For jeg ved, hvor meget vi har ændret adfærd. Vi har investeret fem milliarder i opbevarings- og udbringningsudstyr, vi kører 80 procent af husdyrgødningen ud om foråret i stedet for om efteråret, og vi har sænket forbruget af kunstgødning fra 400.000 tons til 270.000 tons. Det er en ret stor forandring. Det går lige nøjagtig, som politikerne gerne ville, og som vi også selv mener, det skal."
- Men indtil nu er udvaskningen kun mindsket med 14 procent og svineproduktionen vokser med 900.000 om året?
"Jamen, indholdet af kvælstof i den samlede mængde husdyrgødning er ikke steget. Den er mindre i dag end den var i 1970 og 1980, fordi kvægproduktionen er reduceret og fordi vi nu kun bruger 2,9 kilo foder til et kilo svinekød. I 1970 brugte vi 3,4 - 3,5. Den forbedring er miljømæssigt et af de største fremskridt, vi har lavet. Og vi kan forstærke det yderligere."
"Vi gjorde det elendigt i midten af 80'erne, men nu går det lige præcis i den retning som alle, der har snakket miljø, gerne ville have. Jeg forstår ikke, at vi ikke kan få det ud som en del af budskabet."
"Danmarks Miljøundersøgelser har sagt, at vi når op på 32 procents reduktion med de ting, der er sat i værk. Det er ganske flot. Men man må acceptere, at det tager 10-20 år, før det virker. Alle forskere siger, at sådan er det. Miljøminister Svend Auken sagde det forleden så flot som jeg ikke selv kunne have sagt det: "Om vi så havde skudt den sidste ko kunne vi godt have oplevet den situation, vi har oplevet i Mariager Fjord i sommer."
"Vi kan ikke halvere udvaskningen af kvælstof i år 2000, for det er ikke et lukket system af beton og kontakter, vi har med at gøre. Det er naturens økologiske system, og det beder vi om forståelse for. Jeg kan lige så lidt som min forgænger H. O. A. Kjeldsen trylle med naturen. Men jeg kan sikre, at vores input bliver formindsket."
Formanden for Danske Slagterier, Jørgen Laursen Vig, sagde i går til Ritzaus Bureau, at en afgift på gødning, der ikke udnyttes af planterne, er resultat af politikernes afmagt.
"Det er en pressedirigeret hetz, der får panikslagne ministre og politikere til at reagere med ensidige indgreb vendt mod Danmarks vigtigste eksporterhverv. Det svarer til den forfølgelse, indianerne var udsat for i Amerika - og resultatet kan blive nær en udryddelse af de danske landmænd," sagde han.
Borgerlig åbning
Formanden for Folketingets landbrugsudvalg, Mariann Fischer Boel (V) ville ikke være med til en generel afgift: "Men vi vil gerne være med til at snakke om afgift på de landmænd, der bruger for meget gødning. Det kan måske oven i købet være med til at give det øvrige landbrug et bedre image," sagde hun.
Den konservative landbrugsordfører, Lene Espersen vil også gerne diskutere afgift, hvis de landmænd, der gøder fornuftigt, slipper fri.
Peter Gæmelke foretrækker en konstruktiv diskussion om, hvordan man udnytter husdyrgødningen bedre og hvordan man får mere miljø for pengene på de 250.000 hektar, der er udpeget som miljøfølsomme områder.
Landbruget har ikke udnyttet de eksisterende tilskud til miljøvenlig drift. "Vi er rendt mod en mur når vi har foreslået at skrue dem mere fleksibelt sammen, så man bedre kan udnytte dem. Ikke fordi det er kassetænkning for t de fugerer bedre uden at det bliver et tag-selv-bord," siger han.
Han vil også diskutere støtte til skovrejsning på de følsomme arealer. Og han mener fortsat, at de landmænd, der gøder for meget skal stå til ansvar og betale bøder.

Leder her på siden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu