Læsetid: 4 min.

Landbruget: Varmen skyld i fjords uddøen

9. september 1997

En afgift på kvælstof ville ikke have forhindret livets uddøen i Mariager Fjord, mener Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke

Alt liv er udslettet i Mariager Fjord. Men det hænger sammen med det varme vejr i
august og kunne ikke være undgået, selv om man havde strammet vandmiljøplanen og lagt afgift på kvælstof, siger landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke til Information. Han glæder sig derfor over, at det nu er blevet "stormvejr".
Peter Gæmelke mener ikke, at iltsvindet i Mariager Fjord, Limfjorden og andre farvande giver anledning til andet end mere målrettet skovrejsning, bedre udnyttelse af reglerne om særligt følsomme områder og en øget indsats for at udnytte næringsindholdet i dyrenes foder.
Danmarks Naturfredningsforening holdt i går stormøde i Assens, sammen med de lokale fritids- og sportsfiskere.
"Realiteten er, at landbruget via udledning af kvælstof har placeret 'iltsvindsbomben' i Mariager Fjord, og den varme og stille sommer har kun været tændsatsen," sagde Naturfredningsforeningens præsident, Poul Henrik Harritz, lørdag til Ritzaus Bureau.
Udslettelsen af liv i Mariager Fjord omfatter ikke kun bunddyr og fisk, men også alger.
Hovedårsagen er tilførslen af massive mængder kvælstof, fastholder biolog Finn Andersen i Nordjyllands Amts Miljøkontor. Ikke fordi landmændene langs fjorden sviner mere med gødning end andre steder, men på grund af de særlige forhold i fjorden.
Den er lang og dyb, men med et meget lavvandet udløb til havet.
Inden for fjordens tærskel ved Dania nær Hadsund er der 219 millioner kubikmeter vand, som kun meget langsomt bliver udskiftet.
Mange års aflejringer hober sig op på bunden. Så "fortidens synder" og ny tilførsel af kvælstof forstærker hinanden, påpeger biolog Verner Dam fra Århus Amt syd for fjorden.
"I år er der ikke tilført ret meget, for det har ikke regnet ret meget. Derfor har vandmiljøet andre steder faktisk været helt fint," siger Verner Dam. Men i Mariager Fjord skulle der kun lidt til for at udløse virkningen af mange års tilstrømning af kvælstof.
"På grund af de særlige forhold plejer algeproduktionen at være fire gange større end i resten af Danmark," siger Finn Andersen.
Den stærke varme har først udløst almindeligt iltsvind og derefter en bundvending, som har frigjort svovlbrinte, som bakterierne i bundlaget producerer. Vendingen blev formentlig udløst af det lavtryk med tordenvejr, der passerede i sidste uge af august.
Flaskehals til Kattegat
Problemerne i den smalle og dybe fjord er forstærket af de inddæmninger ved Overgaard Gods, som blev gennemført i 60'erne. Engang imellem presser vind og tidevand frisk saltvand ind over fjordens tærskel, så der tilføres ilt til bundvandet i den dybe del af fjorden.
Denne udskiftning er blevet mindre på grund af inddæmningerne, forklarer Finn Andersen.
Præcis hvor stor effekten er, er der dog ikke klarhed om, tilføjer han.
Danmarks Naturfredningsforening har i mange år, sammen med jagtforeningerne og ornitologerne, forsøgt at få dæmningerne fjernet.
Claus Helweg Ovesen i Skov- og Naturstyrelsen mener, at effekten på vandudskiftningen vil være marginal, mindre end fem procent.
Nej til afgift
Under alle omstændigheder fralægger Peter Gæmelke sig ansvaret på landbrugets vegne:
"Udledningen fra åerne i området er ikke forværret, men tværtimod svagt forbedret," siger han.
Han glæder sig over, at "situationen totalt set er forbedret," selv om målet med Vandmiljøplanen (halvering i år 2000) ikke bliver nået.
"En afgift vil legalisere, at man betaler for at forurene. I dag er det sådan at de landmænd, der ikke forstår at holde sig inden for de givne rammer, står til en bøde. De må selv stå til ansvar. Det er et udmærket system, det bakker vi op om. Vi har jo også set et fald i antallet af sager på to år. Det tyder på at signalet er forstået," siger Gæmelke.
Formanden for de mindre landmænd i Dansk Familiebrug, Peder Thomsen, gik ind for en afgift for to år siden. Men i dag siger han nej.
"Nu har vi fået et bødesystem - og en zig-zag-kurs er ikke tilfredsstillende," siger han.
Han er utilfreds med, at bøderne er for små og erkender, at landbruget ikke kan nå målet i vandmiljøplanen. Men i stedet for en afgift anbefaler han nu en stramning af de gældende regler om gødningsregnskab.
De gældende regler har medført, at høsten systematisk blev overvurderet, fordi man så har lov til at udsprede mere gødning.
Peder Thomsen, medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, støtter kravet om stop for store svinefarme.

KVÆLSTOF
*18. februar 1987: Hvis forbruget af kvælstof ikke er faldet til 300.000 ton i 1989 og 250.000 ton i 1990, skal der indføres et miljøgebyr på kunstgødning på 3 kr. pr. kilo i 1990 og 6 kr. pr. kilo i 1991, siger Det radikale Venstre. Forslaget vedtages i Folketinget, men kommer ikke med i den endelige udgave af vandmiljøplanen.

*3. januar 1996: "Det er klart, at der skal mere effektive virkemidler til," siger den socialdemokratiske miljøordfører, Martin Glerup, til Information. Han bebuder en afgift på det kvælstof, der tilføres minus det, der optages af planterne eller fraføres ved salg af landbrugsvarer.

*21. august 1997: "Det Radikale Venstre foreslår, at regeringen overvejer muligheden af at indføre en afgift på kvælstoftabet eller alternativt en kunstgødningsafgift med henblik på at nå målet: En halvering af kvælstofudledningen."

*22. august 1997: "Der skal lægges en afgift på kvælstofforbruget, således at kvælstofbalancen sikres." Debatoplæg om 'Miljøpolitik - fra indsigt til indsats', drøftet i den socialdemokratiske hovedbestyrelse og udsendt til medlemsdebat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu