Læsetid: 5 min.

Langt mellem ledige job

24. september 1997

Virksomhederne på Indre Nørrebro er små, og der kan være langt mellem de ledige job. Nu forventer bydels-rådet, at de erhvervsdrivende tager et socialt medansvar. Vil de det?

BLÅGÅRDS PLADS
Nørrebrogade, Indre Nørrebro, København, 1997: Et par McDonald's, et par bankfilialer, et par supermarkeder, et par farvehandlere, nogle tøjforretninger. En gardinforretning, en optiker, en cykelhandler, en legetøjsforretning. Og så ellers genbrugsbutikker, videoudlejninger, døgnkiosker, halalslagtere, shawarma-grillbarer, grønthandlere.
Gaden har skiftet ansigt: "Før var her en detailhandel, der blev drevet med stolthed. Det er, som om den er blevet afløst af noget mere sekundært," formulerede manufakturhandler Albert Borenhoff det i Information 13. september.
Erhvervslivet har et socialt ansvar for at være med til at løse de problemer, der kogte over under urolighederne omkring Blågårds Plads denne sommer. Det mener både skole- og ungdomsvejleder Anne Berglund, Hellig Kors Skole - interviewet i Information i lørdags - og flertallet i det bydelsråd, der 20. august vedtog en helhedsplan, hvor det fastslås, at: "Der skal indledes et samarbejde med de lokale erhvervsdrivende, de lokale fagforeninger og politiet om at få ansat nogle af de unge med pletter på straffeattesten."
Politiinspektør Poul Lind, Københavns Politis Station 3, er - som han forklarede i Information 16. september - positivt indstillet over for at yde et bidrag. Men hvad med de erhvervsdrivende?
Små virksomheder
Et problem ved strategien vil være erhvervsstrukturen med mange små virksomheder på Indre Nørrebro:
"Hvis du har tre-fem ansatte, ansætter du ikke fem nye om året. Så er der i hvert fald noget galt," siger Johnny Beyer, der ejer Flügger-farvehandelen på hjørnet af Nørrebrogade og Solitudevej og er formand for omkring 100 medlemmer af Nørrebros Handelsforening.
Farvehandleren, der i sagens natur ikke kan have noget imod farvede, har to ansatte i sin forretning. Ingen af dem har indvandrerbaggrund, men Johnny Beyer mener, at der kunne ligge en reklameværdi i at ansætte personale fra etniske minoriteter. Om problemet med straffeattesterne siger han:
"Hvis folk har lavet en eller anden lille ting i deres ungdom, kan jeg ikke forestille mig, at nogen har noget imod at ansætte dem. På den anden side: Hvis de har begået berigelseskriminalitet eller stjålet pengekassen... sådan en gut får aldrig et job i butiksfaget," siger Johnny Beyer.
De Grønne Bude
Ved selve Blågårds Plads holder De Grønne Bude til. Virksomheden genindførte budcyklismen i de københavnske gader, så der nu er både røde, gule og blå konkurrenter. Firmaet er startet af en gruppe yngre mænd med organisatorisk ballast fra Danmarks Kommunistiske Ungdom. Én af dem, direktør Morten Østergaard, vil dog ikke høre tale om, at det gør firmaets ejere mere socialt ansvarlige end andre Nørrebro-arbejdsgivere:
"Jeg tror, at der er masser af andre arbejdsgivere på Nørrebro, der også gerne vil gøre en indsats på det her område," siger han.
Et job hos De Grønne Bude er provisionslønnet. Det betyder - med direktørens ord - at "hvis du vil tjene penge, skal du edderhyleme levere nogle kilojoule". Efter sommerens uroligheder har De Grønne Bude aktivt forsøgt at hverve medarbejdere fra gruppen af unge omkring Blågårds Plads.
"Det er godt nok rimelig svært. Det er ikke slået igennem endnu," siger Morten Østergaard.
De Grønne Bude har meddelt bydelsadministrationen, at firmaet er interesseret i at snakke nærmere om at ansætte unge fra Pladsen.
"Hvis bydelsrådet spørger os: 'Kan I give ham her en chance?', så vil vi gøre det. Vores indsats kan bestå i, at nogle af de unge får chancen for et job hos os. Og vi er også parate til at ofre flere ressourcer på, at de bliver kørt ind i jobbet, end under normale omstændigheder."
- Hvordan har I det med "pletter på straffeattesten"?
"Normalt har vi det ikke godt med det. Men vi er da villige til at se positivt på det. Det kommer an på, hvad folk har lavet. Vi har så godt styr på vores forretning, at vi ikke sætter noget over styr ved at give nogle unge en chance, selv om de ikke normalt ville stå først til at få et job," siger Morten Østergaard.
Floras Kaffebar
Ud til Blågårds Plads ligger også cafeen Floras Kaffebar, hvor bestyrer Pernille Korsgaard efter sommerens uroligheder fik formidlet en kontakt til nogle af de unge med et tilbud om ansættelse som afryddere:
"De var interesserede, men det lå i luften, at de gerne ville have sorte penge. Det ville jeg ikke være med til," siger Pernille Korsgaard.
"Jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg vil være nervøs ved uden videre at hive dem om bag kassen. En ansættelse ville i første omgang kun have været som afrydder. Selvfølgelig kan man så læse folk og hive dem ind, hvis man finder ud af, at man kan stole på dem. Men med de ting, der er foregået, og med de ting, man ved, de går og laver, ville jeg godt have lov til lige at måle og veje dem, inden de kom i nærheden af kontanter," siger bestyreren fra Floras, der under alle omstændigheder vil sige nej til jobansøgere uden ren straffeattest. Floras får ikke brug for ny arbejdskraft foreløbig. Med sommersæsonens afslutning rykker cafelivet indendørs, og så er der ikke brug for så meget personale.
Pussy Galore's
På cafeen Pussy Galore's Flying Circus på det ny-mondæne Sankt Hans Torv på den anden side af Nørrebrogade, kigger bestyrer Niels Birk ikke ansøgere i straffeattesten:
"Det kunne da godt være, at vi har ansatte med en plet på straffeattesten. Men vi dyrker ikke erhvervslivets sociale ansvar. For os drejer det sig om at få den daglige forretning til at køre," siger Niels Birk, der vil "stille sig positivt over for" en henvendelse fra bydelsforvaltningen og politiet i en konkret sag "på linje med alle andre ansøgninger".
Giesela Gille, beskæftigelseschef på Indre Nørrebros socialcenter, er foreløbig nået til at holde femkantede møder med politiet, handelsforeningen, socialcentrets ungeteam og en integrationsmedarbejder fra bydelsadministrationen.
I alt 255 unge mellem 18 og 25 år er i øjeblikket under aktivering på Indre Nørrebro. Af dem har "meget få" pletter på straffeattesten, anslår beskæftigelseschefen.
"Hvis vi skal hjælpe en ung, sikrer vi os, at han er okay. Hverken den unge eller arbejdsgiveren kan være tjent med at lide nederlag," siger Giesela Gille. Foreløbig er beskæftigelsesafdelingen i gang med at aftale procedurer for den indsats, der kan gøres for den enkelte unge.
Hun kalder den principielle velvilje over for at gøre en social indsats for "en meget god begyndelse":
"Alene fordi erhvervslivet ikke afviser det blankt, er man nået meget længere end det, jeg har oplevet andre steder," mener Giesela Gille.

Tidligere artikler i serien om Blågårds Plads stod i Information 26., 27., 28. og 29. august og 2., 3., 9., 13., 16., 17, 18., 19. og 20. september. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her