Læsetid: 4 min.

Lettelse af u-landes gæld trækkes i langdrag

22. september 1997

Det går for langsomt med at lette de fattige landes gæld, mener både landene selv og NGO'er. Verdensbanken roser derimod indsatsen over for u-landene

De rige lande forhaler processen, der skal hjælpe u-landenes gæld ned på et bæredygtigt niveau. Målet var for et år siden, at 20 af verdens fattigste lande skulle have en gældslettelse inden årtusindskiftet. Men kun fire-seks lande kan reelt opnå det inden for den tidsramme.
Det er både u-lande og organisationer, der retter en skarp kritik mod Verdensbankens og Valutafondens gældslettelses-program i forbindelse med finansieringsinstitutternes årsmøde i Hong Kong i denne uge.
Flere NGO'er og G24, en gruppe u-lande fra Asien, Afrika og Latinamerika, kritiserer de rige lande for ikke at have vilje til at finansiere en gældslettelse for verdens fattigste lande. Samtidig kritiserer de selve gældslettelses-programmet for at være alt for langsomt.
Verdensbankens præsident sagde derimod i fredags, at han glæder sig over fremskridtet med det ét år gamle gældslettelses-initiativ, HIPC.
Verdensbanken og Den Internationale Valutafond vedtog sidste år HIPC initiativet, Heavily Indebted Poor Countries Initiative, der skal sikre verdens fattige lande en bæredygtig økonomi.
Ved at få nedskrevet gælden til et rimeligt niveau, får landene mulighed for at frigøre nogle penge til sundhed, uddannelse og sociale foranstaltninger. Verdensbanken og Valutafonden stiller nogle krav, som landene skal efterleve for at få gældslettelsen.
Det afgørende nye i initiativet er, at u-landene kan få eftergivet gæld ikke kun til enkeltlande men også til de multilaterale finansieringsinstitutter.
I tre år skal de fattige lande vise vilje og evne til at føre en god økonomisk politik. Derefter har de mulighed for at få lettet deres gæld til enkeltdonorer. I en ny tre års periode skal de endnu en gang bevise, at de kan opføre sig økonomisk pænt, og så kan de få lettet deres gæld til de multilaterale finansieringsinstitutter, blandt andet Verdensbanken og Valutafonden.
To lande igennem
I løbet af året der er gået, har Uganda og Bolivia som de eneste to lande opnået en gældslettelse på henholdsvis 338 millioner dollar og 448 millioner dollar. Burkina Faso er ved at få en aftale igennem.
Verdensbanken rejser en del af pengene, resten skal samles ind blandt medlemslandene. Og det her, at det skorter på de riges landes gode vilje. Det oprindelig mål var, at 20 lande skulle nå at få en gældslettelse inden år 2000. Men kommunikationschef Jesper Knudsen fra u-landsorganisationen Ibis vurderer, at tallet ikke kommer op på mere end fire til seks.
"Det er problematisk, fordi der er tale om lande, hvor betalingen af gælden andrager så stor en del af de offentlige budgetter, at det simpelthen går ud over udviklingsmulighederne i landet. Imens sidder donorlandene og slås om, hvordan tingene skal finansieres og trækker tingene i langdrag," siger Jesper Knudsen.
HIPC blev for et år siden lanceret under et slogan om, at bæredygtig udvikling kræver en bæredygtig gældssituation. Det er også rigtig, mener Jesper Knudsen.
"Men desværre er der noget, der tyder på, at ikke alle donorlande mente det, da de formulerede det," siger han.
Verdensbank i front
Holdningen fra Ibis støttes af den internationale sammenslutning af fagforeninger, ICFTU. Generalsekretær Bill Jordan siger i en pressemeddelelse, at verdens syv rigeste lande, G7, er i gang med at bremse de fattige landes udvikling. Han mener, at især Tyskland og Italien vil begrænse antallet af lande, der kan få en gældslettelse.
"For os ser det ud som om, at nogle af de rigeste lande i verden er ved at smyge sig uden om ordningen, som afhænger af deres gode vilje som hoveddonorer," siger Bill Jordan.
I fredags sagde Verdensbankens præsident, James Wolfensohn, imidlertid til Reuters Nyhedsbureau, at han er stolt over de resultater, HIPC initiativet har nået gennem det sidste år. Han mener, at det inden årtusindskiftet er muligt at nå til en beslutning om, at 20 lande skal have en gældslettelse. Derefter vil der så gå nogle år, før pengene udbetales.
Til organisationernes kritik af de rige landes indsats, siger James Wolfensohn, at Verdensbanken er rede til at gøre sit.
"Så må vi se, om resten af verdenssamfundet er parat til at følge med. Dét håber jeg, for vi kan ikke klare det alene," siger han.
Langsom proces
Gruppen af u-lande, G24, er især utilfreds med den lange procedure, der ligger i HIPC initiativet.
"Perioden mellem beslutningen og fuldførelsen burde afkortes, og midlertidig hjælp stilles rådighed," udtaler de ifølge Reuters.
Men noget tyder på, at netop det modsatte vil ske.
HIPC initiativet følges nøje af EURODAD, som er et netværk af NGO'er i 15 europæiske lande. Ted van Hees er koordinator af netværket, og han befinder sig i øjeblikket i Hong Kong for at følge Verdensbankens og Valutafondens årsmøde.
Ted van Hees siger til Information, at hans glæde over HIPC initiativet er noget mindre end James Wolfensohns. Det skyldes især, at det nu er kommet på tale at forlænge de to perioder, hvor u-landene skal vise deres evne til at skabe en god økonomi.
Det vil betyde, at de fattige lande bremses endnu mere i deres udvilking.
"Det er positivt, at så mange lande er på tale til en gældslettelse, men det vigtige er, hvor lang tid der går, før de får penge ud af det," siger Ted van Hees, som mener, at HIPC-initiativet er ved at miste en del af sit mål, pga. den lange procedure, og fordi de rige lande ikke er i stand til at leve op til tanken bag.
"Det oprindelige mål for HIPC-initiativet var at nå et bæredygtigt gældsniveau for u-landene. Men det mål skubbes nu i baggrunden af et nyt princip: Hvor meget er kreditorerne villige til at betale," spørger van Hees.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu