Læsetid: 5 min.

'Løsningen er ikke mere politi'

16. september 1997

I juli blev Nørrebro Nærpolitis styrke fordoblet fra 16 til 30 mand. Og det er måske i overkanten, mener den politichef, der har nærpolitistationen under sig

BLÅGÅRDS PLADS
Uropatruljen København
Poul Lind
Chef 1984-86
Det står på den lille erindringsplatte, som politiinspektør Poul Lind har udsigt til fra sit chefskrivebord på Københavns Politis Station 3 på Bellahøj. På porcelænet er sirligt malet to hampplanter - forskriftsmæssigt belagt med håndjern.
Men Poul Lind har tilsyneladende ikke taget Uropatruljens barske image med sig ud til sin nuværende chefstilling. I den politiinterne debat, som Informations læsere kunne snuse til i midten af august, har Poul Lind indtaget duens rolle. Hans inspektørkollega, kriminalinspektør Aksel Norsgård, der leder kriminalpolitiet i samme bygning, har markeret sig som høg med udtalelser om de "tvivlsomme projekter" for unge arbejdsløse og/eller kriminelle på Indre Nørrebro.
De udtalelser fik Poul Lind til at understrege, at "vi er meget, meget positivt stemte over for alle de tiltag, der er foretaget på Indre Nørrebro".
"Aksel har givet udtryk for en personlig holdning, og det kan jeg ikke bruge til så meget," forklarer Poul Lind, da Information besøger chefkontoret en måneds tid senere. Han understreger, at Aksel Norsgårds personlige holdninger ikke har afsmittende virkning på kriminalpolitiets adfærd på Indre Nørrebro.
"Men jeg er ansat i et firma med 10.000 ansatte. Hvis jeg ville forsøge at forklare dig, at alle var enige og aldrig begik fejl, ville jeg sidde og fylde dig med løgn."
Task force
Heller ikke kriminalfolkene i den særlige Nørrebro-task force, der har foretaget anholdelser på projektet Gadepulsen i Sjællandsgade, er specielt hårdhændede, mener Poul Lind:
"Nu kender jeg de fleste af dem, der arbejder i den efterforskningsgruppe. Det er ganske almindelige politifolk, som udfører ganske almindeligt politiarbejde."
Poul Lind lægger vægt på ordet "efterforskningsgruppe". Han kalder ikke denne gruppe kriminalfolk - hvis antal er hemmeligt - ved dens officielle navn "task force".
"Jeg kan ikke lide navnet," forklarer han.
Fra vinduerne til venstre for det lille stykke arbejdspladskultur af porcelæn kan chefen for ordenspolitiet på Station 3 se ud over højhusblokkene på bakken hinsides Borups Allé og græsplænen, hvor Cirkus Benneweis har slået sig ned med telte og vogne. Hans station ligger fjernt fra Blågårds Plads - i et andet hjørne af Station 3's store distrikt, der omfatter så eksotiske egne af Københavns Kommune som Husum og Utterslev Mose. Alligevel har Poul Lind et lokalkendskab, der giver ham anledning til - som indledning til samtalen - at udpege de tre vigtigste problemområder i den aktuelle Nørrebro-konflikt, som eksploderede i sommervarmen 11. juli med rudeknusninger og gadekampe.
Blågårds Plads, området omkring Hans Tavsens Park og gårdmiljøet ved Wesselsgade er de tre steder, "hvor beboerne føler sig utrygge, fordi der sker omfattende hærværk", lyder hans udlægning.
På ordet andengenerationsindvandrere reagerer Poul Lind næsten lige så negativt som de unge selv:
"Der er stort set tale om unge, der alle er født og opvokset i bydelen. Det er nemmere at overskue, hvis vi nøjes med at tale om en flok unge, hvoraf en mindre gruppe på måske 25-30 stykker er kriminelle eller er ved at udvikle sig til at blive det," siger Poul Lind.
"For så får det ikke det her mærkelige islæt af racisme."
En mini-undersøgelse
Problemerne på Indre Nørrebro er ikke opstået i år. I 1996 fandt de udtryk i en massiv strøm af læserbreve, der blev studeret på Station 3:
"Ligegyldigt hvilken avis vi læste, var der læserbreve fra folk på Indre Nørrebro, der gav udtryk for, at hvis man tillod sig at gå uden for sin egen dør, blev man slået ned," siger Poul Lind.
Det fik politiet til at foranstalte en mini-undersøgelse. 30-35 beboere - læserbrevsskribenter og tilfældigt udvalgte - blev spurgt om deres erfaringer med vold og kriminalitet i området.
"Ingen af dem, vi talte med, havde selv været udsat for voldelige overfald. Men de havde hørt om det. Og hvis de ikke havde hørt om det, havde de læst om det i avisen."
Det fik politiet til at konkludere, at den utryghed, der blev beskrevet i artikler og læserbreve, "var noget overdrevet". Til gengæld konstaterede politiet, at "en gruppe på 25-30 unge mænd var ved at udvikle sig til rigtige kriminelle".
Men så kom rockerkrigen. Politiet brugte mange ressourcer på at overvåge rockerne, og da sommeren 1997 blev varm, kom urolighederne på Indre Nørrebro.
"Jo varmere det er, jo længere folk opholder sig på gaden, desto større er risikoen for uro," siger Poul Lind.
Umiddelbart efter urolighederne midt i juli blev styrken hos Nørrebro Nærpoliti fordoblet fra 16 til 30 politifolk:
"Lige siden er vi færdedes meget målrettet, hvor hærværket sker."
Ikke mere politi
Poul Lind mener i øvrigt ikke, at svaret på uroen nødvendigvis er mere politi på gaden. Faktisk er 30 betjente nok lige i overkanten af, hvad der er brug for. 24-25 stykker ville nok være det naturlige leje.
"Og det har da undret mig, at Bydelsrådet har kritiseret politiets optræden på Indre Nørrebro denne sommer. For tidligere har Bydelsrådets standardløsning været et krav om mere politi. Prøv at se, hvad bydelsrådsformand Jesper Langebæk har sagt tidligere. Når de så får mere politi, siger de, at årsagen til urolighederne er for meget politi."
Poul Lind afviser, at politiet chikanerer de unge. Han mener til gengæld, at mange af de unge "optræder på en måde, så de gør sig selv mistænkelige", og fortæller om en gruppe, der fremviste en hashlignende klump til nogle politifolk:
"Når de laver den form for provokation, udsætter de sig jo for at blive visiteret," siger Poul Lind.
Jyllands-Postens københavnske tillæg JP København har de seneste uger regelmæssigt offentliggjort uddrag fra politiets døgnrapport for området. Undervejs har man kunnet læse om kvinden, der blev "slået i hovedet med en pose flasker af en dansker, som er kendt af politiet", om "seks anmeldelser om stjålne cykler" og om kioskejeren, der blev "sigtet for at sælge øl efter lukketid".
"Journalisterne slog sig ned i området med det udgangspunkt, at der var vold og utryghed og overfald hver eneste dag. Forholdene er nu ganske normale," siger Poul Lind, der ikke vil tage æren for, at alt nu er roligere end for to måneder siden:
"Du får mig ikke til at sige, at det skyldes godt politiarbejde. Voldborg har også noget af skylden, eftersom han har sendt mere normale temperaturer ind over landet."
Poul Lind vil gerne have et tættere samarbejde med de igangværende projekter på Indre Nørrebro.
"Men et projekt som Gadepulsen ønsker ikke vores tilstedeværelse. Hvis ikke politiet i større udstrækning opnår at blive accepteret i projekterne, kan vi få svært ved at udfylde den rolle, vi er tiltænkt i bydelsrådets helhedsplan."
Ifølge helhedsplanen, som bydelsrådet 20. august vedtog for at tage fat om de problemer, der har ført til juli-urolighederne, skal der "indledes et samarbejde med de lokale erhvervsdrivende, de lokale fagforeninger og politiet om at få ansat nogle af de unge med pletter på straffeattesten".
"Det vil vi gerne være med til. Men det kræver altså, at vi kender folk. Og det kan vi have lidt svært ved, hvis vi ikke kommer på projekterne," siger Poul Lind.

Tidligere artikler i serien om Blågårds Plads stod i Information 26., 27., 28. og 29. august og 2., 3., 9. og 13. september. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu