Læsetid: 6 min.

'Man må pakke sin kuffert ud'

18. september 1997

Unge indvandrere har brug for flere positive forbilleder for at bryde ud af offerrollen, mener den succesfulde indvandrer Naser Khader. Vi starter med ham selv

INTERVIEW
Det ser ret udmattende ud at være velfungerende indvandrer. Naser Khader ankommer næsten løbende med tasken flyvende en halv meter efter sig til Cafe Europa på Amagertorv i København klokken ti om aftenen.
Han er lige blevet færdig med det sidste af dagens tre foredrag à tre timer, og i morgen skal han tidligt op for at nå en kongres i Vejle.
Først lader han sig tålmodigt koste rundt af fotografen, griber fat i den trearmede lysestage, der skal med på billedet, og fniser let: "nu er jeg rigtig integreret, jeg hygger!"
Så sluger han den sorte kaffe i fem mundfulde, det eneste synlige tegn på, at batteriet er ved at være tømt.
Siden den 34-årige cand.polit. sidste år udgav bogen Ære og Skam om muslimer i Danmark, er han blevet en efterspurgt foredragsholder, der turnerer landet tyndt med et i indvandrerdebatten befriende nyt og længe savnet synspunkt:
Hverken blindt pro eller døvt contra indvandrerne.
En overløber
Faktisk har han med holdninger som "opgiv at tale de ældste indvandrere til fornuft, de er håbløst gammeldags" skaffet sig en del af "sine egne" på halsen.
Men også blandt dem, Naser Khader kalder velmenende danske eksperter, synes nogle, at han problematiserer for meget, når han fremhæver, at der er flere tvangsægteskaber blandt muslimer i Danmark end blandt danskerne selv.
"Så siger de til mig: Årh Naser, det passer jo ikke, der er ikke mere tvang blandt muslimer end blandt os danskere.
Den type danskere har det med at benægte og bortforklare åbenlyse problemer ud fra en overbevisning om, at hvis man anerkender problemerne, så fører det til fremmedhad. Men man kan ikke løse problemer uden at anerkende, at de eksisterer," siger Naser Khader.
En modstandsmand
Omvendt har han fundet en effektiv måde at afvæbne Den Danske Forenings missionærer.
Når de siger, at indvandrerne ikke kan dansk, undertrykker deres døtre og laver ballade på Nørrebro, så svarer Naser Khader: "Ja, du har ret, hvad synes du, vi skal gøre ved det?"
"Det kommer helt bag på dem, at de pludselig skal til at være konstruktive."
På samme måde giver han også andre unge indvandrere modstand.
"Jeg møder 12-13-årige drenge, der automatisk siger: danskerne er racister, så vi får ikke noget arbejde, og vi må ikke komme ind på diskotekerne. Når jeg så spørger dem, om de selv har søgt arbejde eller prøvet at komme ind på et diskotek, så svarer de nej. Hvordan kan de så vide det?", spørger han.
"De låser sig fast i en offerrolle, som de går og bekræfter hinanden i dagen lang, og jeg tror, det er fordi, de mangler nogle positive rollemodeller".
Usynlige successer
"De indvandrere, der klarer sig godt, er usynlige. Vi mangler en Forening af Integrerede. For eksempel er det befriende at se en sort pige, der præsenterer noget så dansk som det danske vejr på tv, og der skulle være mange flere af os, både i Folketinget og i medierne. Jeg siger ikke, at medierne skal holde op med at skrive de negative indvandrer-historier, men man kan opveje ved at synliggøre de velfungerende," siger Naser Khader, der selv har besluttet sig for at stille op for Det radikale Venstre ved kommunalvalget til november og til næste folketingsvalg.
Naser Khader har vel at mærke ikke tænkt sig at blive indvandrer-politiker. Han vil hellere tale om EU og Amsterdamtraktaten:
"Jeg plejer at sige til de unge indvandrere, at min mor er analfabet og min far har gået tre år i skole, men jeg er ikke havnet i nogen bande. Jeg har tværtimod to akademiske uddannelser og masser af arbejde. Så I kan også. Jeg råder dem til at blande sig mere med danskere og skaffe sig et netværk, for eksempel i sportsklubber," siger han.
"Det har været min egen strategi, for hvis hr. Hansen spiller fodbold med en Ali, som han synes er flink, så har han ikke problemer med at ansætte ham i sit firma. Og faktisk har to ud af tre unge under 25 år med etnisk baggrund et arbejde, vi hører bare ikke om dem. Jeg forestiller mig, at det ville give et bedre resultat simpelthen at snakke mere med de unge indvandrere i stedet for de mange lidt for ambitiøse projekter, man laver for dem i den tro, at de så bliver indsluset på arbejdsmarkedet. Det sker ikke."
Danmark, jeg elsker dig
Naser Khader kom til Danmark som 11-årig fra Syrien, hvor han er født og opvokset.
Hans far er palæstinenser, moren er syrer, og han påstår ikke, at det var let at integrere sig i det danske samfund.
Det kostede ham - som han siger - en del prøvelser at beslutte sig for at "pakke kufferten ud" og finde en definition på sig selv, der gav mening.
"Jeg kalder mig selv dansker af arabisk-muslimsk oprindelse. Når jeg i modsætning til andre indvandrere er kommet frem til den erkendelse, tror jeg, det hænger sammen med, at jeg har rejst meget i Mellemøsten. Jeg har tisset i bukserne to gange i lufthavne i Mellemøsten, for jeg har tolket for torturofre, og jeg ved, hvad der kan ske, hvis de kalder dig til afhøring. Så er det, jeg tænker: Danmark, jeg elsker dig, og jeg er meget stolt, når Danmark kæmper for menneskerettigheder."
"Mange indvandrere har en romantisk forestilling om deres hjemland, fordi de kun kender det fra deres tre ugers sommerferie, hvor de bliver pakket ind i vat af familien derhjemme. De ville komme på andre tanker, hvis de i et år skulle leve efter de spilleregler, der gælder der, albuekultur og nepotisme."
For Naser Khader handler det om at finde måder at svække bedsteforældregenerationen blandt indvandrerne på, for det er den, der på-dutter børnene de gammeldags holdninger.
Send de gamle hjem
"Man kunne give dem en check på 50.000 kroner mod at de til gengæld afleverer deres opholdstilladelse og rejser hjem. Forældregenerationen derimod skal informeres. Forældrene må konfronteres med konsekvenserne af deres meget restriktive opdragelsesmetoder, så de forstår, at de risikerer, at deres døtre løber hjemmefra, hvis de altid skal komme lige hjem fra skole."
"Det arabiske ordsprog "Den, der glemmer sin fortid, mister sin ære" er jo hul i hovedet. Det fører til isolation, for det udelukker en dynamik i kultur og religion. Bare fordi man i landsbyen derhjemme siger, at pigerne ikke må uddanne sig, kan det ikke nytte at forhindre datteren i at uddanne sig i Danmark", siger Khader.
"Man bør heller ikke tolerere, at en muslimsk kvinde ikke må gå på sprogkursus for sin mand, fordi hun risikerer at møde andre mænd på kurset. Og en indvandrer, der modtager bistandshjælp kan ikke nægte at lære dansk, for det forpligter at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller at have skolesøgende børn, der har brug for, at forældrene hjælper dem med lektionerne."
Hvis indvandrerne må sluge de kameler, må danskerne også vænne sig af med at råbe "skik følge eller land fly", for indvandrerne har brug for at stå på god fod med den kultur, de kommer fra.
Tålmod, tålmod
"Jeg går ind for den model, jeg kalder frivillig, pluralistisk integration. Den indebærer, at man ikke nødvendigvis skal spise røde pølser og drikke Hof for at være dansk, men også kan være dansk og gå med tør-klæde. Mit råd til danskerne er tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed. Lad være med at forcere tingene, men sats på demokrati-forståelse hos indvandrerbørnene, for den mangler de. Det kunne børnehaver og skoler gøre mere ud af", mener Naser Khader.
"Ja, faktisk vil jeg opfordre til hjernevask i demokrati. Det er den eneste form for hjernevask, jeg går ind for. Jeg er fanatisk demokrat."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu