Analyse
Læsetid: 5 min.

Der må være en grænse

22. september 1997

Den dansk-tyske grænse var det store emne på JuniBevægelsens årsmøde, men ikke
alle argumenter er lige skudsikre

Der må være en grænse, står der på et badge på Jens-Peter Bondes jakke-revers. Sloganet går igen på t-shirts og klistermærker. Og ordet grænse skal tages meget bogstaveligt. Den dansk-tyske grænse i Slesvig er blevet et nyt objekt for EU-modstandernes kærlighed.
JuniBevægelsen holdt årsmøde i weekenden i Valby i lokaler venligst udlånt af en fagforening.
Godt 140 tilmeldte unionsmodstandere repræsenterede JuniBevægelsens 3.000 medlemmer, og fik en weekend sammen i fælles EU-modstand.
Et af JuniBevægelsens to medlemmer af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde, er bevægelsens ene frontfigur. Og Bonde har gjort grænsesagen til sin og bevægelsens.
Grænsens forsvinden trækkes frem som potentiel kilde til mange og store problemer for Danmark i de kommende år.
Fordi al den narkotika, der ikke længere bliver taget ved grænsen, vil oversvømme Danmark.
Fordi racismen vil øges på grund af ukontrolleret indvandring.
Fordi Danmarks og de nordiske velfærdsstaters liv er truet, når grænsekontrollen forsvinder. På grund af dels nødvendigheden af at opkræve lavere moms, og dels fordi vi vil blive overrendt af folk, der vil have danske, sociale ydelser.
Og i øvrigt fordi den manglende grænse vil få bilbander fra Hamburg til at oversvømme Jylland.
Med Jens-Peter Bondes ord vil det at fjerne grænsen være det samme som ikke at have nøglen til eget hus længere. Ikke selv at kunne bestemme, hvem der må komme og gå.
Der må altså fortsat være en grænse, hvis det står til Jens-Peter Bonde. Men argumentationen er ikke hele vejen igennem skudsikker. Det må anfægtes, om et nej til Amsterdam-traktaten gør det muligt at bevare den sønderjydske grænsekontrol.
Kontrollen forsvinder som et resultat af Schengen-samarbejdet, som Folketinget har indmeldt Danmark i - uden om EU og uden om Amsterdam-traktaten. Hele præmissen for den følgende diskussion burde altså ikke være Amsterdam-afstemningens udfald. Men derimod konsekvenserne af Folketingets flertals beslutning om at melde Danmark ind i Schengen.
Først narkotikaen, der nu ikke længere bliver taget ved grænserne.
"Det sikre er, at de store narkomængder, som hidtil er taget ved grænsen, ikke mere må tages ved grænsen," siger Bonde.
Der er to skoler inden for politiet - de, der gerne ser grænsekontrollen opretholdt, og de, der er ret ligeglade. Allerede i dag bliver langt over halvdelen af al narko, der beslaglægges af danske myndigheder, beslaglagt inde i landet. Langt væk fra grænse, lufthavn eller flyvebådsterminal.
Og i modsætning til de procent, der tages ved grænserne, følger der ofte fangster med i form af mennesker, der har tjent penge på narkotikaen. Inde i landet er der en chance for at fange bagmænd eller afsløre side-kriminalitet. Ved grænsen fanger man kurerer.
"Jeg har min viden fra tolderne ved grænsen," siger Jens-Peter Bonde. "Hvis der er andre, der siger noget andet, så er det særligt udpegede embedsmænd, der er blevet instrueret om at sige sådan," siger Bonde.
Jens-Peter Bondes næste argument er, at grænseoverløberne vil lede til større utryghed i befolkningen, og dermed mere racisme.
"Der vil blive mere ulovlig indvandring uden grænsekontrol, og der vil blive stadig flere episoder med flygtninge, der dukker op rundt om i landet. Jeg vil ikke være med til at tage imod de fremmede som vi gør det i dag. Det giver krig, som vi har set det i de franske forstæder," siger Jens-
Peter Bonde.
Danmark har netop fået en aftale med Tyskland, der gør det muligt at sende flygtninge, der er kommet over grænsen sydfra, retur. Uden videre foranstaltninger.
Jens-Peter Bondes næste argument er, at grænsens forsvinden vil få de nordiske velfærdsstater til at forbløde.
"Vil Socialdemokratiet ikke oplyse, hvor skatterne skal hentes, når de ikke længere kan hentes som moms og afgifter og højere beskatning end i nabolandene på ting, som lader sig flytte over en grænse? Eller vil de ikke allerede før folkeafstemningen fortælle, om det er efterløn, folkepension eller SU, der skal holde for, når samfundets indtægter begrænses?" spurgte Jens-Peter Bonde landsmødet.
Hvis man læser ovenstående sætning og tror, at EU vil tvinge Danmark til at sætte udvalgte afgifter eller momssatser ned, så har man læst sætningen forkert. Både Tyskland og Danmark har ret til, også i fremtiden, at have de momssatser, de to lande måtte ønske. Inden for et givent bånd. For øjeblikket er der ti procents forskel i momsen imellem Danmark og Tyskland. Det betyder, at varerne generelt er billigere i Tyskland, og der derfor er en grænsehandel. Som betyder færre indtægter til statskassen. Hverken Amsterdam-traktaten eller Schengen-aftalen vil gøre nogen forskel på dette forhold.
Det hul, Jens-Peter Bonde henviser til, er de varer folk kan køre over grænsen med uden at betale afgifter til den danske stat. Som det foregår i dag. Uden store huller i Carsten Kochs pengekasse. I øvrigt giver Sveriges indtræden i EU meget store grænsehandelsindtægter til Danmark, fordi der handles meget øl i Helsingør og Dragør.
Jens-Peter Bonde er også bekymret for folk, der vil have danske sociale ydelser. Især i Sønderjylland frygter han, at grænsependlere vil bo i Danmark og få serviceydelser uden at betale skat. Altså spekulere i systemet over grænsen.
Blandt andet nævner Bonde et tysk par, der har købt et hus i Bov billigere end de kunne syd for grænsen, og som betaler skat syd for grænsen. Men som altså får danske velfærdsydelser.
Det kan ske efter regler, der gælder i dag, og som ikke er bundet op på hverken Amsterdam eller Schengen.
Til gengæld anfører Bonde, at man ikke fremover vil kunne lave reglerne om, hvis Danmark stemmer ja til Amsterdam-traktaten, og at presset vil øges på Danmark til at indføre samme regler som i Tyskland, når grænsen er væk.
Endelig er Bonde bekymret for kriminelle bilbander fra Hamburg, der uden grænsekontrollen kan hærge i Jylland. Grænse-temaet blev på JuniBevægelsens landsmøde understreget af, at Karl Otto Meyer fik JuniBevægelsens Frode Jakobsen-pris. I sin anbefalelsestale sagde Bonde, at Meyer var med til at tale Amtsråd og Landdag midt imod omkring oprettelsen af Euroregion Slesvig.
"Det har ikke gjort dig populær hos eliten, men her har du en stor plads i danskernes hjerter," sagde Jens-Peter Bonde.
Og yderligere blev JuniBevægelsens grænse-forsvar understreget af en politisk udtalelse fra landsmødet.
Landsmødet udtaler, at "en kontrol på grænsen, det ved man hvad er, og det accepterer alle. (...) Friheden kan vi godt beholde, selvom vi bevarer en venlig personkontrol ved grænsen. Ulemperne ved at ophæve personkontrollen er derimod mange og uoverskuelige."
Både Drude Dahlerup og Jens-Peter Bonde afviser, at deres egentlige begrundelse for at ville fastholde grænsekontrollen er en spillen på de samme tråde som den politiske højrefløj, der især kritiserer indvandring.
Og en episode i weekenden, hvor en gruppe nazister legede selvbestaltet grænsepoliti, er bestemt ikke populært.
"Hvis man vil skabe rum for nazister eller Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet, så skal man bare pille ved grænsen. Hvis man vil have ro, så må grænsen ligge fast," siger Jens-Peter Bonde.
Grænsen er blevet et tema for JuniBevægelsen. Uden tvivl også på grund af grænsens letfattelige nationale symbolværdi.
Som Drude Dahlerup siger:
"Når der kontrolleres ved grænsen, så er det det legitime sted at kontrollere. Grænsekontrollen er en symbolsk og historisk ting, med en bred folkelig opbakning."
Der vil blive talt meget om grænser i den kommende debat om Amsterdam-traktaten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her