Læsetid: 4 min.

Magtkamp bag terror

25. september 1997

Regeringen er splittet i duer og høge, der kæmper indbyrdes om kontrollen. Det samme gælder terroristerne

Optrapningen af myrderier på civile de seneste uger i Algeriet er efter alt at dømme det direkte resultat af en magtkamp på højeste plan inden for den algeriske regering.
Det vurderer eksperter og diplomater, der har forsøgt at finde en forklaring på det stigende antal massakrer, hvor hele landsbyer bliver udryddet, tilsyneladende uden at regeringens sikkerhedstropper griber ind for at forhindre det.
Forleden blev omkring 200 mennesker brutalt myrdet ifølge vidner på stedet, og det foregik på vanlig uhyrlig vis: ofrene får skåret halsen over eller bliver hugget ihjel med økser.
Kampen om kontrollen i regeringen udspiller sig mellem på den ene side en kerne af højtstående militærpersoner, de såkaldte høge i den algeriske regering, der tog magten ved et kup i 1992, og på den anden side duerne, hvortil hører præsident Liamine Zéroual.
Uenigheden mellem de to lejre går på, hvordan regeringen skal forholde sig til de islamiske oprørsstyrker, der indledte deres væbnede kamp, da et demokratisk valg i 1992 blev aflyst, fordi den stærkt islamistiske bevægelse Den Islamiske Frelserfront (FIS) stod til at vinde valget.
Zéroual er blandt duerne
Præsident Zéroual, der fik 61 procent af stemmerne, da han blev demokratisk valgt i 1995, repræsenterer den lejr, der mener, at demokratisering og dialog med de moderate grupper er vejen til i første omgang fred og i anden omgang fremgang for landet. Høgene - generalerne - afviser derimod enhver form for dialog med "terroristerne".
Ridser man overfladen af den tilsyneladende banale magtkamp, kommer man ned til et mere vidtrækkende og foruroligende lag af strategier.
Bag generalernes uvilje mod forhandling gemmer sig en modstand mod den demokratiseringsproces, som præsident Zéroual forsøger at gennemføre i landet. Generalerne ved, at den dag Algeriet bliver et ægte demokrati, risikerer de at miste magten og dermed adgangen til olierigdomme, sorte indtægter og en lang række privilegier.
"Problemet med hæren er, at den er en stat i staten, og det er den, der dikterer, hvordan sikkerhed skal defineres," siger Ulla Holm fra Center for Freds- og Konfliktforskning.
Zérouals kattepine
Over for denne stærke magtfaktor står præsident Zéroual i en kattepine. Han er klar over, at Algeriet har brug for at knytte sig tættere til EU og sikre sig international opbakning, som ikke mindst opnås ved at overbevise verden om, at Algeriet respekterer internationalt vedtagne menneskerettigheder. Derfor fortsætter Zéroual sin moderate linje på trods af den interne modstand.
Et eksempel på den kompromissøgende linje er de forhandlinger, som ifølge vedholdende, men ubekræftede rygter er i gang mellem regeringen og den forbudte islamiske bevægelse FIS. Det er afgørende for Zéroual legitimitet at forsone sig med FIS. Bevægelsen står i befolkningens øjne som den, der har kæmpet mest for pluralisme i staten, og undertrykkelsen af FIS, som stadig er et ulovligt parti, er et åbent sår for regeringen, et tegn på, at regimet er autoritært.
"Hvis regeringen anerkender FIS, vil den tabe ansigt. Det ville være det samme som at underkende styrets egen beslutning om at opløse FIS. Så den mulighed er udelukket," siger Ulla Holm.
"I stedet forhandler Zéroual med enkeltpersoner inden for FIS i håb om at splitte FIS og få nogle af bevægelsens ledere over på sin side. Formentlig med et løfte om, at FIS kan få en social position mod til gengæld at holde op med at mobilisere masserne."
En kilde fra FIS bekræfter over for Information, at forhandlingerne mellem FIS og regeringen ikke foregår med FIS' officielle ledelse, men med enkeltpersoner.
FIS lover våbenhvile
Hvadenten det er et resultat af en forhandling eller ej, så annoncerede FIS i går en våbenhvile fra 1. oktober.
Spørgsmålet er imidlertid, om den vil sætte en stopper for myrderierne. For ligesom der er duer og høge i regeringen, er de væbnede islamiske grupper tilsvarende delt op i - mindst - to lejre. På den ene side FIS og dens bevæbnede gren AIS, der ønsker dialog og våbenhvile, og som ikke menes at have taget del i massakrer mod civile. FIS har tværtimod fordømt massakrerne.
Men på den anden side står De Væbnede Islamiske Grupper (GIA), der menes skyldige i en lang række massakrer på civile. GIA ønsker ikke nogen form for dialog og tilsyneladende heller ingen fred med siger Zéroual-regeringen.
At myrderierne tager til, kunne - ifølge iagttagere - tyde på, at der er umage alliancer i konflikten. Duerne i regeringen søger forsoning med FIS og AIS, mens høgene har interessefællesskab med GIA, nemlig at undgå fred.
Det kan måske forklare, hvorfor regeringens sikkerhedsstyrker i flere af de seneste massakrer ikke har grebet ind, selv om deres kaserner lå lige i nærheden af gerningsstederne.
Tortur og mishandling
Andre teorier forklarer den optrappede vold med, at der i oktober skal afholdes kommunalvalg. Valget er kulminationen på præsident Zérouals flere år lange forsøg på at give Algeriet demokratisk valgte institutioner, og en vellykket afvikling af valget vil give duerne i regeringen et trumfkort at holde op for befolkningen og udlandet: Nu er vi rigtige demokrater. Omvendt vil det give GIA et forklaringsproblem, for hvorfor bekæmpe et demokratisk styre?
Men er Zérouals styre rent faktisk demokratisk? Det mener Ulla Holm ikke.
"Man må i tilfældet Algeriet skelne mellem demokrati og demokratisering. Der er ikke tale om et demokrati i normal vestlig forstand, men om en proces, hvor man skridt for skridt forsøger at etablere nogle regler. Det ændrer dog ikke ved, at der stadig er tale om et militærregime, hvor der ikke er en klar adskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt," siger Ulla Holm.
Den største forhindring for at kalde Algeriet et demokrati er dog de åbenlyse overtrædelser af menneskerettighederne.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International skriver i sin 1997-rapport, at adskillige politiske fanger, der blev fængslet i 1992, stadig ikke er kommet for retten. Tortur og mishandling af fanger er et udbredt og stigende fænomen, og flere hundrede personer, der mistænkes for terrorhandlinger, blev henrettet uden dom i 1996.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her