Læsetid: 3 min.

De malplacerede

8. september 1997

Et forsvar for medicinstudiets frafaldne tredjedel

FEEDBACK
En forskrækkende stor andel af de medicinske studenter falder fra i løbet af studiets første år, og det foreslås blandt andet i Information, at oppustede pensa og præstationsræs bærer en del af ansvaret.
To medicinstuderende har gjort sig deres overvejelser, som de venligst videreformidler til Informations læsere den 1. september.
Frafaldet er - hævder Milena Penkowa og Christian Bjørn Poulsen - at regne for en "hensigtsmæssig funktion", en slags darwinistisk mekanisme, der sikrer, at kun kompromisløst egnede slippes løs i videnskabens hellige haller. Medicinstudiet er ikke noget 8 til 16-job, men derimod en benhård tour de force, og kun gennem flid og afkald på normale sociale omgangs former opøves et påkrævet "lægevidenskabeligt drive".
At ville hjælpe de syge er et smukt, men anakront ideal fra en fjern hippokratisk fortid, og de der må forlade studiet i utide er "en bestemt gruppe af studenter", der ikke har forstået nødvendigheden af opofrelse og disciplinering.
Sådanne useriøse studenter er "et fast element, som de fleste har stødt på", hævdes det. Dét er de "malplacerede", der hverken evner eller forstår den medicinske verdens brutale skønhed og derfor definitorisk falder uden for det hvide broderskabs rammer.
Så enkelt?
Endskønt det naturligvis er fint at konstatere den kommende lægegenerations ambitiøse ildhu, må man vist et øjeblik standse op og spørge, om det virkelig forholder sig så enkelt?
Som de fleste læger formentlig vil give os ret i, er det først henimod medicinstudiets slutning, at man begynder at ane, hvad ens fremtidige virke kommer til at dreje sig om.
Førstedels-fagene er (med få undtagelser) vigtige nok, men doceres (med endnu færre undtagelser) i et omfang, som det er svært at fatte, når man senere befinder sig i en klinisk hverdag, hvor latinske spidsfindigheder og metervis af udenadslære ikke synes til megen hjælp.
Da er det vanskeligt at se rimeligheden i, at fag som fysik og kemi skulle være anvendelige lakmusprøver for, om man kan blive en fyldestgørende og god læge.
Livsfarlige
Tillader man sig at vende de to stud.med.'ers perspektiv, må vi desværre meddele, at også stræbsomme elite-studenter er "et fast element, som de fleste har stødt på".
Og skønt synet kan være ganske kønt endda, er der vist intet empirisk belæg for, at disse skulle blive bedre læger end de, der snublede i fag, hvis relevans synes fiktiv, når man senere passer ambulatorier eller tilser døende.
Tværtimod tillader vi os den vovede tese, at det voksende skisma imellem befolkning og lægestand bl.a. kunne bero på lægestudiets enerverende ensretning og notoriske undertoning af basale menneskelige dimensioner.
For os at se er Milena Penkowa og Christian Bjørn Poulsens opvakte fuldtidsmediciner derfor intet mindre end livsfarlig!
Ingen supermænd, tak
De færreste patienter har brug for 24-årige videnskabelige supermænd, der har siddet lænket til et skrivebord en fjerdedel af deres liv.
Hvad de derimod savner er en dygtig håndværker, der også har erfaringer som menneske at inkludere i sit "lægevidenskabelige drive".
Selv tilhører vi uden tvivl "de malplacerede" og har med stor fornøjelse gjort alt dét, som Penkowa og Poulsen finder kvalificerende til frasortering. Mens vi studerede, rejste jorden rundt, dumpede, fik børn og tog os rigelig tid til eftertænksomhed.
Når vi i dag er velfungerende og fro medlemmer af den danske lægestand, skyldes det vist ikke mindst denne forargelige form for malplaceret ufornuft.

*Kirsten Boisen og Christian Graugaard er læger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu