Læsetid: 5 min.

Mere end prøvebilleder

24. september 1997

Er High Definition tv fremtidens fjernsyn? Efter en forevisning i sidste uge kunne man drømme om det. Så ville man for alvor kunne nyde de mange nye kanaler

Digital lyd og billede er en drøm at se på. Det er meldingen efter en forevisning i afvigte uge på Lerchenborg Slot ved Kalundborg. Forevisningen af den nye teknik var kommet i stand via komtesse Louise Lerche-Lerchenborg, der i mange år har arbejdet med kulturudveksling.
Japan og japansk kulturliv har flere gange været i centrum for Lerche-Lerchenborgs aktiviteter. Denne gang dannede Lerchenborg Slot rammen om et samarbejde mellem Danmarks Radio og det japanske tv NHK.
På Lerchenborg Slot fik de fremmødte en indføring i det, der populært hedder High Definition tv. Det går meget kort fortalt ud på, at både billede og lyd digitaliseres. Det sidste ord er et fint ord for en teknik, der sikrer et fremragende resultat. I gamle dage hed det 'analogt', nu hedder det 'digitalt'. Hvis De bare kan disse to ord, kan de godt samtale uden at falde igennem.
Ved seancen fortalte Christian Nissen fra DR mig, at man godt kan sende digitalt ud igennem væggen i DR, men at de mange små hjem ikke kan modtage det gode signal.
Problemet er altså, at vi skal udskifte maskinparken, hvis jeg har forstået det rigtigt. Det er jo sin sag at bede de tre millioner tv-apparat-indehavere om at købe nyt tv. Det nye High Definition tv er også udstyret med et andet format - det er bredere.
Christian Nissen fortalte mig også, at båndet (altså det, man sender alle signalerne på), kan bruges på principielt set to måder: Enten kan man have mange kanaler og dermed en ringere kvalitet i gengivelsen, eller også kan man have færre kanaler og bedre lyd og billede. Der er en tendens til at folk hellere vil have mange kanaler end godt billede og god lyd, siger Nissen.
Ti udsendelser
I det konkrete samarbejde på Lerchenborg skal Pia Borgwardt være medproducent på 10 korte musikprogrammer med danske og udenlandske musikere, der spiller en række mesterværker fra det klassiske repertoire.
Borgwardt så glad ud ved forevisningen. Hun boblede af glæde ved at arbejde med den nye teknik og de japanske kolleger. Der var også god grund til at være glad, for det var sandeligen flotte billeder, fagfolkene kunne vise. Måske Borgwardt også var glad over overhovedet at få lov til at egen-producere musik i tv. Det er hun ellers i almindelighed blevet bedt om at lade være med. Desværre.
Når de ti udsendelser engang sendes i DR's tv, bliver det med et signal og i en form som gør det muligt for os alle at se udsendelserne. De sendes ikke digitalt. Man kan nemlig godt både strække og komprimere billedet. Det er næsten ikke til at se forskellen.
Hvis De er opmærksom, skulle De dog kunne se, at der f.eks. ved komprimering billedligt talt er en tendens til, at Niels Anker Kofoed kommer til at ligne Henning Christophersen i ansigtet.
Nu er der ingen af de to herrer, der skal spille mesterværker fra det klassiske repertoire med senere udsendelse for øje, så problemet er ikke aktuelt i første omgang.
Ved forevisningen på Lerchenborg Slot spillede den franske pianist Anne Queffelec. Det var en fornøjelse at se og en oplevelse at høre.
Vi takker for det foreviste, sender en venlig hilsen til Nissen og nedefter med ønsket om at den klassiske musik, herunder opera, må få rigtig gode vilkår i fremtidens tv.
Men det gør den nok ikke.
29 kanaler
Engang var det ikke intellektuelt korrekt at se tv. Hvis man slet ikke havde et tv vidnede det om stor styrke. Underforstået: Så kunne man få endnu mere tid til at være intellektuel på den rigtige måde.
Jeg hyler ikke med de ulve, der synes dårligt om de mange kanaler. For nylig har jeg faktisk ladet 29 af dem slippe ind i stuen. Vi har fået kabel-tv.
Nissen og hans mænd skal vide, at erhvervelsen af de mange kanaler skyldes en nysgerrighed for DR2's udsendelser. Der sendes faktisk rigtig meget godt tv på DR2. Det er også der, vi finder det tværkulturelle magasinprogram om fredagen, hvor den klassiske musiks mand, Niels Oxenvad, planlægger indslag. Skammeligt er det, at ikke alle licensbetalere i dette land kan se disse programmer.
I fredags viste Oxenvad, at redaktionerne på DR2 kan arbejde sammen, idet han kunne placere en dugfrisk nyhed om uddelingen af Carl Nielsen-legatet i DR2's nyheder. Kl. 20 kunne man her, få timer efter legat-overrækkelsen, sende reportage med interviews med legatmodtagerne.
Set fra sofahøjde
En anden god grund til at få kabel eller parabol, er de gode udenlandske kanaler. Her kan vi f.eks. nævne BBC World, MTV, CNN og BBC Prime. Gennem disse bliver man orienteret om lidt af hvert.
Et eksempel: Hvis man f.eks. står og skal rejse til ISCM Verdensmusikdagene i Seoul, så kan man ikke få en flerdøgnsprognose for vejret på nogen dansk kanal. Det er helt nødvendigt at vide, hvordan vejret arter sig i Seoul, hvis man skal opholde sig der i mange dage. Her hjælper CNN's udførlige beretninger om vejret i den pågældende del af verden. I Seoul er der 22 grader og det er solskinsvejr de næste tre dage.
Et andet eksempel: Nyd det engelske sprog talt på BBC World. Nyd det italienske sprog talt på Rai Uno. Verden bliver mindre. De små valkyrier derhjemme behøver faktisk slet ikke undertekster. De taler og skriver engelsk fordi de har det som hovedsprog i skolen. De udenlandske kanaler forstærker deres fornemmelse for sprog.
I forbindelse med installation af kabel-tv får man med den såkaldt 'udvidede pakke' også et fyldigt supplement til sine radioprogrammer. Med kablet følger også en række radioprogrammer. I flæng: BBC World Service, Voice of America, Sky Radio, RTL Radio, Radio France Internationale.
Både tv-billedet og radiolyden bliver markant bedre som følge af det tynde kabel.
Sidenhen får vi jo også en 4. radiokanal. DR's P2musik har indsendt en ansøgning om at måtte få tildelt den 4. kanal. Forud for ansøgningen lavede DR's P2 den 26. august en 'Debat om dansk musikliv før starten af den 4. radiokanal'. Det var en øvelse, med deltagelse af de fleste af dansk musiklivs kulturkontorister, der havde en slet skjult dagsorden. Øvelsen gik ud på at vise, at DR skal have den 4. kanal.
Tjo.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her