Læsetid: 2 min.

Miljø-indgreb må ikke koste penge

13. september 1997

Regeringens udspil om landbrug og miljø viger uden om indgreb, der kan påvirke landbrugets udbytte og fortjeneste

Regeringen går tilsyneladende uden om indgreb, der kan betyde, at produktionen i det danske landbrug sættes ned for at skåne miljøet.
For eksempel krav om at give planterne mindre gødning end den mængde, der giver størst udbytte - det økonomisk optimale.
Eller krav om færre husdyr pr. hektar. Eller en afgift på kvælstof, indrettet så gødning i almindelighed bliver dyrere.
Målet med Vandmiljøplanen er at halvere udvaskningen af kvælstof fra landbruget inden år 2000.
Danmarks Miljøundersøgelser gør resultatet op en gang om året. "I den seneste opgørelse fandt vi, at udvaskningen af kvælstof er reduceret med 14 procent fra 1989/90 til 1994/95," siger cand. scient Gitte Blicher-Mathiesen til Information:
"Hvis alle vedtagne regler overholdes og al overgødskning i forhold til de nuværende normer undgås og husdyrgødningen udnyttes optimalt, så viser vores beregninger at man kan nå op på 32 procent."
Danmarks Miljøundersøgelser har også regnet på alternativer. I dag går landmændene ud fra nogle tabeller, der viser den "økonomisk optimale" mængde gødning til forskellige planter på forskellige jordbundstyper. De må dog gerne tilføre mere gødning, hvis de kan påvise, at høsten på den pågældende mark har været over landsgennemsnittet tre år i træk.
Hvis man sætter disse normer ned med 20 procent i stedet for at gå helt op til den grænse, der økonomisk bedst kan betale sig, så kan udvaskningen sættes yderligere fem procent ned. Og hvis man desuden såede græs på alle vintersorte marker, kunne man komme op på 46 procent, altså næsten nå målet, viser beregningerne fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Mere grønt
Danmarks Naturfredningsforening har taget disse forslag med i sin "Vandmiljøplan II". Foreningen foreslår også at man skærper arealkravene, så der må være 20 procent færre husdyr pr. hektar. EU-kommissionen har givet udtryk for det samme, når det gælder kvægbesætninger og blandede bedrifter.
Desuden siger Naturfredningsforeningen, at de vintergrønne marker skal være effektive kvælstofsamlere - græs, roer, efterafgrøder - i stedet for vinterbyg, der ganske vist ser grønt ud, men ikke suger ret meget kvælstof til sig.
Naturfredningsforeningen lægger stor vægt på, at indgreb i landbruget følges op med en "massiv naturgenopretning", især af de våde enge og ådale: "Her i landet har vi brugt næsten en milliard på at genskabe 57 kilometer åløb. Men 30-40.000 kilometer vandløb er lagt i rør, rettet ud eller fjernet. Så der er nok at tage fat på," siger foreningens direktør, Lone Johnsen.
Teknisk muligt
Regeringens udspil tager sigte på at landbruget skal udnytte kvælstoffet i husdyrgødning 10 procent bedre. Det er blevet muligt, fordi der er udviklet slæbeslanger og andet teknisk udstyr til at nedfælde gyllen uden så megen fordampning.
Desuden håber Auken og Dam Kristensen at begrænse forureningen ved skrappere krav til transport af gylle, samling af kontollen i Plantedirektoratet og bedre udnyttelse af EU's støtteordninger til miljøvenligt landbrug.
En afgift på kvælstof skal træde i kraft i 1999, og helst være indrettet sådan, at den påvirker landmændenes adfærd uden at give overskud i statskassen, siger Auken. Et eventuelt overskud skal føres tilbage til landbruget selv, siger han - i overensstemmelse med de krav, V og K har stillet, hvis de skal være med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu