Læsetid: 6 min.

Miljøet er RUC's achilleshæl

1. september 1997

Roskilde Universitets Center har 25 års jubilæum i dag.
En amerikansk gæstelærer mener ikke, at RUC har opfyldt sine målsætninger

I gennem 25 år har de studerende på Roskilde Universitets Center været med til at organisere deres egne undervisningsforløb. De har bragt den middelalderlige tradition for studenterstyrede universiteter ind i nutiden.
I det 16. århundrede på University of Salamanca i Spanien blev professorerne ansatte og afskedigede af de studerende ved høringer fra en talerstol opsat i byens centrum.
Det ligger slet ikke så fjernt endda fra nutidens studenterorienterede undervisningsforløb på RUC. Og dog har RUC endnu ikke opfyldt sin målsætning.
Det progressive indlæringsamfund er nået langt.
De studerende opflaskes med en samfundskritisk holdning; og stadigvæk er de konservative multinationale selskaber ivrige efter at ansætte de liberale kandidater, hvis fagligt brede uddannelse har lært dem fleksibilitet, en grundlæggende indføring i den liberale tankegang, og frem for alt, evnen til produktivt samarbejde.
Stjæler de multinationale fra radikalismens vugge? Hvor "radikal" er RUC i dag? Hvad forhindrer, at de oprindelige visioner kan opfyldes, nemlig et center for tværfaglig, gruppebaserede læreprocesser og forskning?
De er nogle af de spørgsmål, jeg har sat mig for at finde svar på i løbet af det semester, hvor jeg var Trekroners "yankie".
Veltrimmede studerende
Den første undervisningsdag allerede kl. 10.30 kan jeg høre de studerende uden for mit kontor.
Med deres påklædning ville de passe glimrende ind på Berkeley eller Yale, med veltrimmet skæg og de evindelige sorte tights, som også er populære på Sorbonne i Paris eller universitetet i Rom.
De studerende står rundt om i små klynger, fordybet i samtale. I dag skal de begynde at forberede deres projekter og finde vejledere til deres gruppearbejde, som strækker sig over de næste seks måneder.
Mystisk sex
En af vejlederne stiller sig op og gør opmærksom på at ud af de fire sprog som de studerende kan vælge som arbejdssprog i faget "international kultur", er han udelukkende interesseret i fransk. Der er ingen grund til at udgive noget på engelsk, hævder han.
De studerende skæver til hinanden og smågriner. En anden vejleder vil gerne diskutere sit specialeområde, middelalderhistorie, men ikke alle synes det er relevant.
Så præsenterer de studerende deres ideer til gruppeprojekter i håb om at vække interesse hos medstuderende og potentielle vejledere.
En forbinder filmteori og kønsrollestudier, en anden, hvordan folks opfattelse af kriminalteknik hænger sammen med TV-krimier.
Mange interesserer sig for kulturog kommunikationsteori, andre for fransk filosofi. Da en gruppe fortæller, at de er interesserede i mystisk sex, bryder latteren ud.
Før jeg når at tænke alt for meget over, hvad denne gruppes vejledning kunne involvere, rejser en studerende sig op. En tynd fyr med briller, iført en gul trøje. Rød i hovedet forklarer han, at han er interesseret i sekter, så som den albigensiske og den manikæiske fra Europas middelalder.
På opslagstavlen noterer han omhyggeligt "KÆTTERI" med store bogstaver.
Ingen aftensmad
De studerende brokker sig over, hvordan de skal tilbringe de næste seks måneder, men jeg er mere optaget af et andet problem.
Selv om det er personligt, så viser det en ubetydelig, men alligevel foruroligende mangel ved RUC: Det ser ud som om, jeg ikke vil få aftensmad for tredje dag i træk.
Jeg er ikke på slankekur. Jeg bor ved Trekroner station lige i udkanten af RUC, men cirke tre kilometer fra den nærmeste forretning eller cafe.
Rygter siger, at det en gang var planen at Roskilde skulle vokse helt ud til hvor universitetsområdet starter. Men den økonomiske nedtur i 1970erne standsede udviklingen, så nu er der ingen spisesteder eller forretninger, man bliver nødt til at tage toget til Roskilde, som kun går en gang i timen.
All must be guides
I forelæsningssalen fortsætter diskusionen med en
lidenskab, som jeg har set i blikket på de franske studenteroprørere af 1968. Atter er der ikke tid til at nå i den lokale forretning inden lukketid.
Den levnede bolle på bakken uden for lokalet ser næsten indbydende ud. I samme øjeblik rejser en ung kvinde sig for at for luft for sin vrede.
"Jeg mener, at alle lærere burde være i stand til at vejlede i alle emner". Den eneste lyd er en stille indånding blandt lærerne.
Jeg prøver at forestille mig, hvordan det er at vejlede en elev, som er lige så velbevandret i det 14 århundredes historie, feministisk filmteori, og radioproduktion, og at rette opgaver skrevet på tysk, fransk , dansk og engelsk.
Studievejlederen rejser sig op med røde kinder: "Jeg ved ikke, hvordan du har forestillet dig, at nogen kan undervise inden for alle disse områder".
Flere møder. Lister bliver sat op, og anden prioriteter bliver påført. De studerende planlægger at gå til universitetets ledelse og kræve flere vejledere.
Gangene er fyldt med grupper af studerende, som allerede har dannet projektgrupper. Små grupper med tre eller fire studerende sidder i køkkenet eller kopirummet. De ligner amerikanske lobbyister.
Mere eksotisk end bred
Næste dag har jeg hovedet fuld af spørgsmål, da jeg spadserer langs en plæne med RUC's sorte får. RUC har et studentercentreret skema; men er det virkelig en effektiv alternativ indlæring?
En kritik jeg ofte hører fremført er, at RUCs basisuddannelse er mere eksotisk, end den er bred.
De studerende har kendskab til de nyeste kultur- og lingvistiske teorier, men har aldrig læst Goethe eller Shelley.
På overbygningen opdager de så, at de har huller i deres faglige viden, men nu er arbejdsbyrden så stor, at de ikke kan nå at samle op på nogen områder, andre end samfundsvidenskab, historie, kommunikation og filosofi som var en del af basisuddannelsen.
Intet levende miljø
RUC var planlagt som et uddannelsessted uden for byerne, men man havde ikke forudset den fysiske isolation.
Både undervisere og studerende forlader stedet så hurtigt som muligt. De ræser ind til København, og tager studentermiljøet med sig.
"Hvordan kan man overhovedet diskutere en fremtid for RUC, hvis der ingen mennesker er?", spørger en studerende i et nyhedsbrev for nylig.
"For ti og tyve år siden var der studerende på RUC døgnets 24 timer. De arrangerede debatgrupper, møder og lavede en cafe, hvor de kunne dele deres tanker og visioner omkring uddannelse".
Uden at have ansatte, som fremmer universitetets miljøet, uden en forretning eller en cafe som er åben efter kl. 16, uden et samlingssted hvor dagens foredrag eller gruppearbejde kan diskuteres, er der ikke noget studentermiljø.
Der bruges flere kræfter på at udvide med nye bygninger, end på at forbedre de eksisterende faciliteter og gøre Trekroner mere hyggelig og indbydende, i stedet for at være et holdested for toget på et blæsende hjørne.
Jeg vender tilbage til universitetsområdet, og ser at tingene er ved at falde på plads. Der er fundet en vejleder mere, udlånt af instituttet for filosofi.
De studerende befolker nu bibliotekerne for at søge materiale til deres opgaver. De skal i gang med at lave en problemformulering samt en teori.
Derefter vil de være at finde i organisationer rundt om i Danmark, hvor de stiller en masse spørgsmål. Deres research og praktik danner baggrund for gruppeprojektets disposition.
Når semestret slutter tynder det ud på universitet, for atter strømmer de undervisere og studerende mod toget til København. Væk fra Trekroner så hurtigt de kan.
Da jeg ser de overfyldte toge afgå fra perronen, tænker jeg på dette nye-gamle undervisningssystem, 25 år gammelt og århundreders visdom, hvor de studerende har medbestemmelse vedrørende deres undervisningsforløb. Det er et bittersødt syn.
RUC's achilleshæl er manglen på miljø. Det handler ikke om universitetets ydre. Hvis RUC ikke kan finde kulturelle ressourcer til at lokke de studerende tilbage fra storbyen og skabe et attraktivt miljø, er talen om et undervisningsfællesskab tom snak.

David Dunaway, underviser i kommunikationshistorie og litteratur ved universitetet i New Mexico, har været gæstelærer ved RUC.

Oversat af Runa Trosborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu