Læsetid: 4 min.

Den mindst onde fører magtkampen i Srpska

3. september 1997

Takket være NATO's støtte til fru Plavsic fører hun nu med flere længder i tvekampen mod overskurken Karadzic. Hun vinder, hvis hun ikke bliver dræbt, siger iagttager

Efter flere ugers dystre udsigter til, at den bosnisk serbiske republik Srpska ville knække over på midten, ser det nu ud til, at den mindst onde i striden om magten i republikken går af med sejren.
Iagttagere mener, at superskurken Radovan Karadzic, som forlængst burde have stået for krigsforbryderdomstolen i Haag, langsomt, men sikkert sakker agterud i magtkampen mod sin rival, den også stærkt nationalistiske, men i det mindste ikke korrupte Biljana Plavsic.
"Som det ser ud lige nu, ligner fru Plavsic en vinder. Havde du spurgt for bare to uger siden, ville jeg sige, at jeg ikke kunne få øje på noget lys for enden af tunnellen. Det kan jeg i dag," siger Hrair Balian, der er chef for NGO-organisationen International Crisis Group i Bosnien til Information.
Han er ikke i tvivl om, at det er NATO's kursændring og beslutning om klart at bakke op om den mindst onde, jernladyen Biljana Plavsic, der har taget luften fra Karadzic i den verserende magtkamp.
"Vendepunktet kom, da verden indså, at den måtte knække ledelsen i Pale (Karadzics hovedkvarter, red.)," siger han.
OSCE er optimistisk
Balians synspunkt bakkes op af BBC's udsendte reporter i Sarajevo, Orla Guerin.
"Fornemmelsen blandt diplomater og politikere her i byen er, at Plavsic i sidste ende, skridt for skridt, vil gå af med sejren. Radovan Karadzic bliver stadig mere isoleret og står i dag med ryggen mod muren," siger Orla Guerin.
Den bosnisk-serbiske befolkning i området har gennem længere tid vist tegn på, at den var grundigt træt af Karadzic-klanen og dennes korrupte arbejdsmetoder. Men på det seneste er også højtstående personer omkring den tidligere præsident og krigsarkitekt begyndt at falde fra. To vicepremierministre og en finansminister, der gik for at være på Karadzics side, er trådt tilbage fra deres poster i det bosnisk-serbiske parlament, og flere journalister ved den stærkt propagandistiske statsstyrede tv-kanal er stået af og har sluttet sig til Plavsic. Det gælder også for flere politi-.enheder i republikken.
Dermed er der alt andet lige opstået nyt håb om, at Dayton-fredsaftalen fra 1995 kan bevæge sig ud af det dødvande, der har truet med at drukne hele fredsprocessen i regionen.
Også Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, der om bare to uger skal overvåge lokalvalgene i Bosnien, anlægger en optimistisk synsvinkel.
OSCE-topledere sagde på et møde i København i går, at der intet er noget til hinder for at gennemføre valget, selv om både Karadzic-klanen og senest også det kroatiske HDZ-parti har truet med boycot.
Plavsics privatliv udstillet
Det springende punkt er nu, om det lykkes Biljana Plavsic at styrke den kontrol, hun forsøger at få over tv-mediet. Selv om Karadzic-folkene foreløbig kun har måttet afgive kontrol over en ud af fem vigtige tv-sendere, er den ene Plavsic-kontrollerede sender så strategisk godt placeret, at næsten to tredjedele af de bosniske serbere i dag ser programmer, der er produceret af Plavsic-tilhængere.
Det betyder ikke, at seerne med et er blevet fri for propaganda, men den er mindre udtalt. I det Karadzic-styrede tv bliver NATO-styrken omtalt som besættelseshæren og sammenlignet med SS, mens fru Plavsics titel som præsident er blevet erstattet af mindre agtværdige titler som fru eller kvinden, og hun er blevet sammenlignet med Benito Mussolini. De Karadzic-tro journalister har heller ikke undladt at henvise til Plavsics forliste ægteskab og barnløshed med den slet skjulte pointe: hvordan kan hun styre et land, når hun privat er en fiasko?
Heroverfor kommer de Plavsic-tro mediers boringer i Karadzic-klanens korruption til at ligne de mest sobre BBC-reportager, selv om de samme journalister under borgerkrigen var eksperter i at nedrakke kroater og muslimer.
Plavsic sejr ingen garanti
Men selv om Plavsic vinder magtkampen, er der ingen garanti for, at Dayton-fredsaftalen vil gå rent hjem.
"Plavsic har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at hun vil rette sig efter to af de mest afgørende punkter i Dayton-aftalen. Nemlig dem, der handler om at udlevere formodede krigsforbrydere og sikre etnisk udrensede personer muligheden for at vende hjem. Hun siger tværtimod, at der ikke findes krigsforbrydere i Republikken Srpska," siger Hrair Balian fra International Crisis Group.
Hvis den omstændighed virker foruroligende, så er det intet mod den stigende risiko, Radovan Karadzic udgør, efterhånden som hans panikfølelse nødvendigvis stiger.
"Karadzic er ude i sin sidste skyttegravskrig. Han bliver mere og mere isoleret for hver dag, der går, og det betyder, at han er farligere end nogen sinde. Han har ikke mere at tabe. Derfor kan jeg godt forstå, at Biljana Plavsic frygter for sit liv, for vi har før set, at Karadzic ikke skyr noget middel. Så selv om hun står til at vinde magtkampen, afhænger hendes endelige sejr af, om hun overlever fysisk," siger Hrair Balian.
Det er endnu uvist, om det lykkes hende at gennemføre det parlamentsvalg, hun har udskrevet til midten af oktober for at rense ud blandt Karadzic-støtterne i Srpskas parlament.
"Den bro må vi gå over, når vi kommer til vandet. Foreløbig koncentrerer vi os om lokalvalgene," siger Hrair Balion så pragmatisk som kun en hærdet Bosnien-iagttager kan gøre det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu