Læsetid: 2 min.

Mineforbud vedtaget uden USA

18. september 1997

Jubel i Folkets Hus i Oslo, da aftalen om totalforbud mod landminer blev vedtaget. Også selv om det bliver uden amerikansk underskrift

Oslo
Smil hos i korridorerne, jubel i plenumsalen og champagnedrikning blandt medlemmerne af de frivillige anti-landmine- organisationer var de umiddelbare reaktioner i Folkets Hus i Oslo i går, da det sidste minefelt af forhindringer for en international aftale om et totalforbud mod landminer blev ryddet af vejen.
Teksten til traktaten blev vedtaget uden afstemning blandt de 90 deltagerlande, og det betyder, at dokumentet om et totalforbud mod produktion, salg og oplagring af anti-personel miner ligger klar til underskrift af verdens lande i Ottawa, Canada i december.
Men det bliver uden USA, som - trods personligt engagement og telefonopringninger til flere af sine allierede fra præsident Bill Clintons side - ikke kunne komme igennem med sine ændringsforslag til traktaten. USA vil derfor næppe vil skrive under.
"En intensiv indsats af præsident Clinton var resultatløs. I sidste ende kunne vi ikke gå på kompromis med vores nationale sikkerhedsinteresser," sagde lederen af den amerikanske forhandlingdelegation, Eric Newsom på et pressemøde efter vedtagelsen.
USA havde blandt andet krævet en klausul om, at aftalen først skulle iværksættes ni år efter vedtagelsen. Desuden krævede Washington, at der blev åbnet op for brug af de såkaldte smarte miner - miner, der kan lægges ud for at beskytte anti-kampvogns-miner i en kampsituation.
Samtidig krævede USA retten til at kunne trække sig fra aftalen i tilfælde af væbnet konflikt. Det sidste amerikanske krav var en undtagelse for Korea-halvøen. Et krav, som man dog var på vej væk fra, da Newsom meddelte, at USA trak sine ændringsforslag tilbage, fordi der ikke var udsigt til imødekommenhed fra flertallets side.
"Vi fik en vis støtte til nogle af punkterne, men vi kunne ikke være tilfredse med kun at få dele af vore kompromisforslag igennem. Det var en pakke af nationale sikkerhedsspørgsmål," sagde Eric Newsom.
Den amerikanske forhandlingsleder tøvede længe, da en britisk journalist spurgte, om USA havde undervurderet 'anti-mine-stemningen' i verden, og samtidig kom for sent ind i forhandlingerne til at være forberedt ordentligt.
"Før vi gik ind i processen, var vi observatører, og vi var fuldt informerede om, hvad der foregik. Intet kom som en overraskelse for os," understregede Newsom.
Jubel trods alt
Nu ligger et totalforbud mod landminer på bordet. Herefter vil anti-mineorganisationerne fortsætte lobbyarbejdet, mens de lande, som går klart ind for teksten vil udøve diplomatisk pres for at få flere lande til at underskrive aftalen. Blandt andet har hverken Rusland eller Kina deltaget aktivt i processen. Kina har ikke engang været med, mens Rusland har haft observatør-status.
USA meddelte sin deltagelse i slutningen af august, men ankom altså med en række undtagelseskrav, som ikke kunne godtages af flertallet.
"Nu mangler den diplomatiske tyngde, der ville have ligget i, at USA var med og kunne have presset Rusland, Kina og Indien til at skrive under," sagde Erik Newsom.
Til gengæld jublede konferencens sværvægtere - den norske og sydafrikanske delegation - over, at selve aftalen ikke var blevet udvandet under de sidste dages amerikanske pres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu