Læsetid: 3 min.

Ministre under stærkt pres i Mariager-sag

9. september 1997

Nu må ministrene skride til handling over for landbruget, siger ordførerne i begge regeringspartier efter miljøkollaps i Mariager Fjord

Mange års trusler om en afgift på spild af kvælstof i landbruget må nu vendes til handling, siger både den radikale miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen og den socialdemokratiske Martin Glerup.
Den konkrete anledning er, at iltsvind og svovlbrinte har udslettet livet i Mariager Fjord.
Landbrugs- og Miljøministeriet mødes på fredag for at drøfte, hvilke indgreb der skal til.
Elsebeth Gerner Nielsen spillede ud med to krav i går: Et stop for nye, store svinefarme og en afgift på merforbrug af kvælstof.
Martin Glerup sagde til Information i går eftermiddags, før han tog til stormøde i Assens om miljøkatastrofen i Mariager Fjord: "Der sker en kvælning af de indre farvande og søer. Og 500 vandboringer skal lukkes. Hvem kan så forestille sig, at der ikke skal gribes ind?"
- Du sagde også til mig i januar 1996, at nu skulle der indføres en afgift på merforbruget af kvælstof...
"Udviklingen har vist at jeg havde ret," svarer Martin Glerup: "Nu er illustrationen til stede i Mariager, men det er jo også galt i Limfjorden og andre farvande. De hidtidige redskaber har spillet fallit."
En afgift på overforbrug af kvælstof er én af mulighederne, siger Martin Glerup. De andre muligheder er en skærpelse af kravet om jordareal pr. husdyr, de såkaldte harmonikrav, som i dag tillader en produktion på ca. 50 slagtesvin om året pr. hektar. En tredje mulighed er at skære ned på antallet af svin i det hele taget. Og en fjerde mulighed er udvidelse af våde enge og andre mere miljøvenlige jordbrugsformer.
- Hvorfor tror du på et indgreb nu, når det ikke lykkedes tidligere?
"Håbet beskæmmer jo ingen," svarer Martin Glerup.
Elsebeth Gerner Nielsen skrev i går til miljø- og landbrugsministrene og foreslog et stop for nye svinefarme med mere end 250 dyreenheder - svarende til ca. 7.500 slagtesvin om året.
Ifølge Danske Svineslagterier vokser produktionen for tiden med 900.000 om året, dvs. 2.500 ekstra slagtesvin om dagen.
Elsebeth Gerner Nielsen vil bruge en pause i udbygningen af store bedrifter til at vurdere om arealkravene skal strammes. Hun mener, ligesom den socialdemokratiske ordfører - og SF's og Enhedslistens - at en afgift på kvælstof er nødvendig nu: "Mit hjerte siger mig, at afgiften
skal lægges på merforbruget, men fornuften siger, at en afgift på handelsgødning vil være mindre bureaukratisk."
Hun vil ikke lægge sig fast, før der er lavet beregninger af, hvor meget svineavlerne belastes af en afgift på merforbrug. Men det står fast, at de radikale kræver en stramning af vandmiljøplanen som led i det lovprogram, statsministeren skal fremlægge ved Folketingets åbning i oktober, siger Elsebeth Gerner Nielsen.
"Så vidt jeg kan se, er det længe siden, regeringens vilje til at gøre noget ved det har været så stor som nu," siger hun.
"Det er beklageligt, at der skulle en stak af stinkende fisk i Mariager Fjord til, men nu er jeg sikker på, at der er vilje til at skærpe vandmiljøplanen sådan, at den tager ligeligt hensyn til det økonomisk optimale og det miljømæssigt optimale," mener Elsebeth Gerner Nielsen.
Fallit
Fødevare- og landbrugsminister Henrik Dam Kristensen sagde søndag til Politiken:
"Vandmiljøplanen har spillet fallit. Denne sommer har tydeligt vist, at vi ikke har nået vores mål og får yderst vanskeligt ved det. Derfor bør landbruget betale en afgift på overbrug af kvælstof. Desuden må der mere effektive metoder til for at udnytte kvælstoffet bedst muligt."
Miljøminister Svend Auken sagde:
"Det går trægt med at nå målsætningen i vandmiljøplanen. Skal målet nås, må der ske en kraftig nedskæring i de nærmeste år."
Det lykkes ikke i går Information at få de to ministre i tale.
Den konservative miljøordfører, Niels Jørgen Langkilde, siger, at det er helt ude i hampen at ramme de store svineproducenter:
"Det er jo bedøvende ligegyldigt, om en ko eller et svin står i en stor eller en lille stald," siger Langkilde.
Han tror ikke på, at man kan løse problemet med kvælstof ved at beskatte det. I stedet går han ind for, at man overholder de gældende regler, blandt andet om to meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, og "straffer de landmænd, der sviner".
Han mener også, at mere målrettet braklægning og en indsats over for ældre landmænd, som sprøjter og gødsker for meget, vil hjælpe.

Leder her på siden
Side 4: Landbrug: Varmen skyld i fjords uddøen
Side 8: Tro & tvivl:
Vraget skaberværk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her