Læsetid: 3 min.

Fra modersmål til dagplejemål

18. september 1997

Kernefamiliernes børnebørn har fået deres egen sociale arv

NY BOG
At ikke alle fødes lige, er stort set de fleste enige i.
Men hvad der gør forskellen og hvordan man kan give alle den bedst mulige begyndelse på livet, er der derimod delte meninger om.
Bogen Børn og den nye sociale arv der udkommer i dag, giver velargumenterede løsninger på de problemer en ny social arv skaber i det danske samfund anno 1997.
Før var det fattigdom og sygdom, der brændemærkede børn for resten af deres liv. Nu er det derimod de splittede kernefamilier og arbejdsløse forældre, der gør udslaget.
De to forfattere Vagn Christensen og Anne Brockenhuus-Schack, giver i deres bog en grundig indføring i begrebet den sociale arv, der i følge forfatterne kan ses som et moderne modspil til lægevidenskabens stærke tro på genetisk arv.
Vi bliver præsenteret for både ny og gammel forskning inden for begrebet den sociale arv. Men derudover får man, som det fornyende og spændende ved bogen, en fornemmelse af hvilke udfordringer velfærdssamfundet står over for, når der skal tages hensyn til dem, som ikke klarer sig.
I bogen gennemgås den nye sociale arv udfra samtlige udviklingsstadier i barnets liv, ligefra forstertilværelsen til den sene pubertet.
Institutionsbørn
Der er utrolig mange faktorer, som kan påvirke et barns udvikling både på godt og ondt, og det gælder specielt i de vigtige første år af barnets liv, der af forfatterne regnes som de farligste år.
Men faktorerne har ændret sig i de sidste 50 år, fordi samfundet og dermed levevilkårene har ændret sig.
Blandt andet kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet i 60'erne, og gjorde dermed en ende på den hidtidige kernefamiliemodel. Børn, der før i tiden ville være blevet passet hjemme, blev nu gjort til institutionsbørn.
Den primære socialisation, der før var moderens opgave blev herefter varetaget af pædagoger. Børn har herefter langsomt skulle vænne sig til blive socialiseret og opdraget i en institution.
Begrebet modersmål er på den måde for så vidt blevet afskaffet. Børn kommer ganske vist til at snakke dansk, men sproget er, som forfatterne udtrykker det, et dagplejemål eller vuggestuemål.
Den vigtige begyndelse
Som nævnt er den spæde begyndelse af utrolig stor betydning for børns senere udvikling. I et af bogens bedste afsnit, der har fået titlen Den farlige begyndelse, beskriver forfatterne hvordan påvirkninger under graviditeten og ved fødslen kan påvirke et barns udvikling resten af livet. Afsnittet beskriver en skræmmende udvikling i behandlingen af nyfødte.
Blandt andet har den tidlige mor-barn-kontakt ikke altid haft den prioritet blandt hospitalspersonalet, som den er ved at få nu.
Men de teknologiske fremskridt inden for lægevidenskaben har gjort, at nogle børns første leveår har ændret radikalt. I alt regner man med, at seks procent af alle fødsler er for tidligt fødte. Derudover bliver der stadigt flere i gruppen af ekstremt for tidligt fødte.
En skræmmende udvikling, når det sættes sammen med, at der i det seneste årti er konstateret en stigende hyppighed af multihandicappede småbørn.
Nye udfordringer
Et andet godt afsnit i bogen er kapitlet, der giver svar på, hvad man kan gøre for at mindske problemet med den nye sociale arv.
Forfatterne kommer med en række ændringsforslag, mest spændende lyder ideen om en større professionalisering af personalet i den sociale sektor. Før i tiden har man lagt vægt på en stærk faglig identitet hos personalet, men i følge forfatterne ser det ud som om at mere personlige værdier, som evnen til personlig troværdighed og evnen til at arbejde i team, vil blive de afgørende for, hvorvidt der kan opnås et resultat.
I større grad efterlyses der nu en personlig involvering i brugerne fra personalets side. Det er vigtigt at kunne se muligheder i stedet for problemer. Og det er vigtigt at vise tillid og have en tro på folk.
Ideen om professionalisering sætter 'hjælperrollen' i et helt nyt perspektiv, idet den vil medføre brud på eksisterende faggrænser og vil skabe en optøning af fastlåste administrative hierarkier. Nu drejer det sig om at være tæt på modtagerne, forstå dem og hjælpe dem.
Egentlig en naturlig tanke.
Bogen om den nye sociale arv kommer godt rundt om de problemer, som er opstået i de senere år på grund af manglende indsigt i og forståelse for børns udvikling.
Der er ingen tvivl om, at bogen vil kunne give enhver med interesse i børns liv og vilkår, lige fra seminariestuderende til socialborgmestre noget at tænke over.
Det er nu engang sådan med børns udvikling, at man kan kun gøre noget bedre, man kan aldrig gøre noget om.

*Vagn Christensen og Anne Brockenhuus-Schack: Børn og den nye sociale arv.173 s. 218 kr. Forlaget Fremad. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu