Læsetid: 3 min.

Monopolet

26. september 1997

DER ER kun én stor bladkoncern i Danmark. Med sit dyre køb af en bestemmende andel af Århus Stiftstidende har Berlingske-koncernen understreget de reelle magtforhold i dansk presse. Nok buldrer Morgenavisen Jyllands-Posten mest. Men det er bladkoncernen fra Pilestræde, der økonomisk og oplagsmæssigt er dominerende. Med sin seneste nyerhvervelse bestyrer Berlingske-koncernen reelt over 46 pct. af det danske avisoplag. Det er mere end fire gange så meget som den aggressive jyske konkurrent.
Mange andre steder i verden ville anti-trust myndighederne for længst have trukket blankt overfor en så voldsom monopolisering. Men i det lille fredelige land tager vi ikke den slags så tungt. Og fra det store bladhus lyder der også milde toner: Koncernchef Chresten W. Reves forsikrer på sin venlige facon, at Århus Stiftstidende jo havde en meget uvis fremtid, men at den nu er sikret takket været fællesskabet.
NÅR AVISER på stribe har måttet sige farvel til selvstændigheden, skyldes det ikke kun den generelle tendens til koncentration. Det skyldes også udbredte anfald af utidig magelighed. Da det gamle fireblad-system brød sammen i efterkrigsårene, blev bladstrukturen i provinsen gradvist domineret af en stribe lokale og regionale monopoler.
Efterhånden som de lokale konkurrenter var sat ud af spillet, satte de vindende aviser sig ofte mageligt tilrette. Med en sikker dominans over de lokale annoncemarkeder krævede det tilsyneladende ikke den store indsats at klare sig godt. Og større satsninger på redaktionel nyudvikling og kvalitet trængte sig ikke på som noget akut og livsnødvendigt.
I det sidste tiår er regningen for forsømmelserne kommet til udbetaling mange steder i landet. Nye aggressive markedsdeltagere er gået til angreb på de lokale annoncemarkeder og især landsaviserne har med redaktionelle satsninger og rabatter budt sig til som alternativ til den lokale eller regionale avis.
NÅR DE seneste år har budt på en så massiv stribe af bladfusioner, opkøb og lukninger er en væsentlig del af forklaringen, at så mange vågnede for sent. I begyndelsen af dette årti var der stadig muligheder for at lave selvstændig produktudvikling og samarbejde mellem de små og halvstore.
Det er skæbnens ironi, at den uheldige pengejonglør og spekulant Klaus Riskær Pedersen i 1990-91 faktisk kørte rundt mellem en række af provinsens bladhuse og advarede dem mod udviklingen og opfordrede til et samarbejde med De Bergske Blade, som Riskær i et par år kontrollerede. Parterne gik hovedrystende fra hinanden, mens de talte om, hvordan modparten undervurderede fremtidens risici. Og det havde de jo sådan set - hver for sig - så evig ret i. Riskær gik neden om og hjem og provinsbladene mistede på stribe selvstændigheden.
Hvor meget der er blevet sovet i timen fremgår af den økonomiske fremgang, som selskabet bag den gratisomdelte Søndagsavisen har præsteret. I år regner foretagende alene med at tjene 110 millioner kr. før skat. Til sammenligning havde de 27 største dagblade sidste år tilsammen et overskud før skat på 120 millioner.
Hovedaktionær Richard Bunck fra Søndagsavisen har med sikker næse fulgt og erobret mange af de lokale annoncekroner, som dagbladene kunne have brugt til at skabe øget kvalitet. Hermed har han leveret en interessant ramme for diskussionen om, hvem der bedst varetager ytringsfriheden og sikrer det frie trykte ord.
Logikken bag den politiske konsensus er jo, at de bladudgivere, der er bedst til at sælge annoncer, også er særlig velegnede til at varetage rollen som fjerde statsmagt.
ET ALTERNATIV til denne mekanik kunne være en statsstøtte til de blade, som man fandt kom særlig i klemme i den økonomiske jungle. Det talte man vidt og bredt om i Medieudvalget, der i fjor anbefalede statsministeren en mindre støtteordning, der blandt andet vil kunne hjælpe en avis som den herværende. Støttebeløbet svarer til et par promiller af branchens omsætning, men vil rigtigt anvendt (gæt selv hvordan) være af stor betydning for enkelte blade.
Men slutspillet om strukturen i dansk presse vil blive udkæmpet mellem væsentligt større checkhæfter. Nu er opdelingen af Jylland stort set tilendebragt. Jyllands-Posten har lavet sin lille fredsaftale og samarbejde med Vejle Amts Folkeblad, Midtjyllands Avis i Silkeborg og Horsens Folkeblad. Stort set alle andre jyske aviser er enten ejet af eller i tæt samarbejde med Pilestræde.
Efter den endelige opdeling af Jylland samler spændingen sig om Sjælland. Politiken har indtil videre en alliance i Nordsjælland og Berlingske har købt sig ind i Slagelse og Næstved. Når og hvis Berlingske får købt sig til et klart overtag på Sjælland er der kun et par runder tilbage af Matadorspillet. Skal det ende godt, stiller det uhyre store krav til vinderen. mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu