Læsetid: 5 min.

Musik formet med hånden

20. september 1997

I går fik komponisten Anders Nordentoft Carl Nielsen-legatet på 500.000 kr. For nogle måneder siden fik han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat

PORTRÆT
"Min drøm er at kunne skrive en musik, som både er fantastisk og almindelig på en og samme tid. På samme måde som hverdage eller smagen af salt er det. Min musik handler ikke om idyl over for katastrofer, eller om det kulsorte over for det jublende. Snarere udforsker den venlighedens moderate, men også udtryksfulde og uendeligt facetterede univers."
Sådan beskriver Anders Nordentoft (f. 1957) udtrykket i sine senere værker. Komponisten har en forestilling om at det er muligt at skabe en musik, som udforsker 'den venlige adfærds' udtryksunivers. Nordentoft taler i den forbindelse om værker som cellokoncerten Sweet Kindness fra 1996 og Distant Nightship 1996 for orkester og ensembleværket Hymne fra 1996.
Med den venlige adfærds udtryksunivers skal man ikke forstå en nytonal vækkelsesmusik med enkle virkemidler. Nordentofts musik kræver fortsat ikke så lidt af lytteren, men ambitionen, eller måske snarere visionen, er at medtænke lytteren på en ny måde. Det opleves mentalt som en udstrakt hånd eller som en uudtalt formulering fra komponisten: "Vil du låne mit øre? Jeg har hørt noget, du måske vil synes om..."
Anders Nordentoft udtrykker sit mål med form og indhold således: "Jeg ønsker en musik med en vis grad af rummelighed i forhold til interpretationen. Musikken ønskes ikke konstant afgjort af den lille detalje i notationen. Der er en større historie i gang, som de udøvende må forholde sig til og skabe detaljen udfra. Musikken er ikke skabt med lineal og passer, men med håndens streg - uperfekt lige som livet er uperfekt."
Uventede relationer
Det var arbejdet med at tonesætte tekster af Sylvia Plath (i værket The Shadow of this Lip... for sopran, violin og klaver fra 1988-90), der var medvirkende til, at Nordentoft ville prøve at skrive mere melodiøst. Det førte gradvist til en mere lyrisk tone, som i højere grad søger de fintmærkende sansninger og changerende forløb i en musikalsk tilstand af vægtløshed.
For Nordentoft fornemmer man, at det skabende øjeblik er en fysisk tilstand af kreativitet, snarere end tilvejebringelse af et musikalsk regnskab, der skal gå op. Hans skabende proces kan bedst beskrives som et hvirvlende kaos i begyndelsen, som med forvirring, slid og fejltagelser gradvist og i ryk skrider henimod en afklaring og en klar struktur. Komponistens hensigt er at arbejde på fuldt ud at finde udtryk for sit Jeg: At beherske og skabe et udtryksunivers udfra den indre verdens uudfoldede og særegne liv.
Udgangspunktet for Anders Nordentoft var den energiske og direkte musik med rytmisk appel, som lå i lige forlængelse af komponistens beskæftigelse med rytmisk musik i diverse bands. Dette arbejde har medført en frihed i omgangen med det musikalske materiale. Nordentoft ønsker ikke at lægge sig fast på bestemte former og figurer. Snarere lader han sig føre af den umiddelbare intuition, som dikterer den musikalske bevægelse. Nordentofts musik bruger systemer, men systemerne brydes. Komponisten griber ind og skaber uventede relationer mellem toner og klange.
Værkerne korresponderer med hinanden, men det musikalske genbrug er på detail-plan og manifesterer sig ikke som noget direkte fremstillet.
Friheden til at skabe den særegne form for polaritet i udtrykket, kommer til udtryk gennem en sansning af de elementære, jordnære ting:
"På sin vis indeholder musikken både idyl og katastrofe, men dette udspilles altid med en vis ro, mere indirekte. For mig er hverdagens små mirakler vigtige at sætte i musikalsk bevægelse", siger Nordentoft.
I værkerne The City of Threads (1994), Zenevera Sesio (1992), og Hymne arbejder Nordentoft med to tidselementer. Det ene kalder han 'Nutid', udtrykt i det melodiske element, som fører musikken videre. Det andet tidselement er en slags 'Evig-tid', i Zenevera Sesio udtrykt gennem strygernes strømmende bevægelser og af slagtøjet, i Hymne gennem en stadig kredsen omkring enkelte toner. I The City of Threads er det den gentagne tone og slutningens udholdte klang, som udtrykker dette element af 'Evig-tid', som her repræsenterer det uforanderlige i mennesket.
Nye veje
Nordentoft giver en nøgle til forståelsen af værket: "Musikken tager sit udgangspunkt i menneskers tilstedeværelse i en storbys på en gang truende og smukke fremtoning. Menneskene bliver næsten opslugt af byens urørlige facader. I den kuppel af stilhed, som synes af hænge over vrimmelen, springer enkle melodier, som danner deres egen verden eller deres egen by i byen."
Som lytter kan man følge trådene i The City of Threads, man kan gå på opdagelse i det og finde nye veje. Eller man kan lade sig opsuge af en enkelt tone, der svinger gennem hele stykket som et mantra - på samme måde som man kan forsvinde i en storby og helt glemme sig selv.
Den suggestive musik ligger ikke fjernt fra Nordentofts musikalske tænkemåde, uden man af den grund tænker på New Age eller anden meditationsmusik.
Anders Nordentofts anti-dogmatiske måde at bruge sit eget materiale på skaber en elasticitet i udtrykket. I Zenevera Sesio for stort kammerensemble, som er inspireret af digtet Et Prøvebillede af Michael Strunge, er der givet plads til, at den klanglige dimension kan stå i centrum. Værket søger den svævende tilstand af lykke, som ligger i Strunges maniske og psykedeliske digt.
Måske er Nordentoft en historiefortæller, men historierne forbliver uhåndgribelige som skygger. Med kunstnerens egne ord: "Hvis der er et program, er det et program formet af dén næsten fysiske fornemmelse af, at musikken kunne række ud efter noget, som jeg havde da stykket blev komponeret."
Under Nordentofts stille og venlige ydre fornemmer man at der ligger en ulmende ild. En ild som bruges til at antænde det brændstof, der ligger i dagligdagens hændelser, det helt almindelige og dog så interessante.
Kunstneren citerer et digt som afsked. Knud Sørensens digt Regn II, fra digtsamlingen Revolutionen i Tøving:

At stå ved vinduet
en søndag aften
og kaffen er drukket
og det bliver mørkere

og det er endelig begyndt at regne
og træerne er sprunget ud
og jordbærrene blomstrer
og pludselig husker man

hvordan det er at gå i regnen
en forårsaften
og blive våde sammen
og endnu ikke have noget sted at gå hen.

*I går modtog Anders Nordentoft Carl Nielsen-legatet. De to andre legatmodtagere var komponisten Bernhard Lewkovitch og dirigenten Michael Schønwandt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu