Læsetid: 8 min.

Mytteri på Christiansø

27. september 1997

Ny administrator har på tre år skabt nye tilstande på øgruppen langt ude i Østersøen. Her har fyringen af restauratørparret fået de ellers sindige øboere til at gå i aktion

Fredag. September er en uge gammel. Stadig sommer og sol på Christiansø og blåalger i det 22 grader varme brakvand nedenfor badebroen på Frederiksø. Luften er fyldt af de evige mågeskrig fra fuglereservatet Græsholmen et stenkast derfra.
Alle taler om begravelsen. Ikke den store prinsessebegravelse ovre i det uvirkeligt fjerne England, men af det lille lokalsamfunds ledende ansigt udadtil de sidste mange år. Af maler og musikant Henning Køie. Som døde lige før det obligatoriske "femmøde" for to dage siden. Mødet som øboerne holder hver dag, når turisterne endnu en gang er taget tilbage til Bornholm med rutebåden. "Mæt af dage", som enken Grethe sagde om ham til begravelsen søndag.
"Vi var alle sammen nede og synge ham ud", siger John Anker Nielsen, som driver øens kombinerede gæstgiveri og købmandshandel. "Han så fin ud, som lå han og sov der i kisten".
Efter sangene sømmede tømreren låget på, og vennerne bar kisten med Køie op i kirken på bakketoppen. Som det sig hør og bør.
Mistro hersker
John Anker Nielsen har nok at se til. Udsyngningen er en sjælden lejlighed til at gøre noget i fælleskab på Christiansø, hvor alt tidligere foregik i fælles fodslag. De tider er nu forbi.
"Der hersker en mistro nu om stunder. Vi er delt op i to lejre. Dem, der er for den nye administrator, og majoriteten, der er i mod. Men ingen tør rigtigt at sige noget. For er man ikke på administratorens hold, har man ingen fremtid på Christiansø. Sådan er den generelle følelse", siger John. Bænket i den mørke krostue under våbenskjoldene fra kunstmalerne, som i årenes løb har arbejdet i det sydlandske lys på Christiansø. Folk som Isakson, Weie og Gitz-Johansen.
Våbenskjoldene fra de to førstnævnte er for tiden sendt væk fra øen. Det samme gælder efter alle solemærker at dømme snart for John Anker Nielsen og hustruen Anne Marie. De er nemlig blevet opsagt af Forsvarsministeriet.
"1. april 1998 er det slut, hvis ikke ministeriet ændrer kurs. Og så står vi uden job her på Christiansø", siger John.
Som syvende generation på Christiansø er det en katastrofe for ham at blive tvunget til at rejse væk.
Forpagterparret vil i så fald være endnu et markant islæt som forsvinder i løbet af den nye administrators regeringstid på Christiansø. Andre er to souschefer og to skolelærerpar.
Om de sidste siger chefen i Fæstnings- og Natursekretariatet, Laila Reenberg, at de gik selv. Men den udbredte mening på øen synes at være, at de fik "et tilbud de ikke kunne sige nej til".
Påstanden affejes af sekretariatschefen: "Der går så mange rygter".
Fredag tre uger senere ankommer Therese Stigfeldt til de ministerielle gemakker over for Holmens kirke. Medbringende 470 underskrifter hun har brugt hele sommeren på at indsamle. Et sidste forsøg på at få ministeriet til at omgøre fyringen af John og Anne Marie.
"Vi har fået en halv time hos ministeren. Så håber jeg, at vi endelig kan få fortalt ham, hvordan vores samfund er ved at blive ødelagt. Så han kan høre det fra vores mund og ikke gennem sine embedsmænd", siger hun optimistisk.
En halv time senere er optimismen gjort til skamme.
"Jeg har skam ofte besøgt Christiansø. Jeg behøver ingen introduktion," siger Hans Hækkerup på det korte møde, hvor pressen indtager hovedrollen.
Ministeren oplyser, at "stillingen som forpagter nu udliciteres, og så er kan de tidligere forpagtere selvfølgelig søge stillingen på lige fod med alle andre."
Efter den svada giver de fremmødte øboere ikke John og Anne Marie en chance for at fortsætte som forpagtere.
"Vi kræver jo ikke administratorens hoved på et fad, selv om guderne skal vide, at han ikke er sin opgave voksen. Vi appellerer bare til, at Forsvarsministeriet behandler os som mennesker. Og værner om det lille samfund, som er så unikt i Danmark," siger Therese Stigfeldt.
Et væld af kasketter
Administrator Gert Vestergaard Pedersen ankom til Christiansø for godt tre år siden. Den tidligere maskinmester kom direkte fra syv år som driftsleder på Næstved Varmeværksamt et kortvarigt ophold som teknisk souschef på centralsygehuset i Næstved.
Nu er han pludselig landet som øverste myndighed for et samfund på godt 100 personer. Blevet statholder for Forsvarsministeriet blandt fremmede. Med et væld af kasketter: fyrmester, politimyndighed og socialchef er et par af de centrale.
"Jeg havde en prøvetid på to år her på Christiansø. Dem har jeg overstået, og det har været hårdt. Min forgænger havde ladet stå til. Havde ligget under for i stedet for at skære igennem. Alle ved, at han var på retræte de sidste ti år," siger Gert Vestergaard Pedersen, bænket bag den nye computer i forvalterboligens gemakker.
Han er godt træt af forpagterparret. De leverer en elendig service, synes Gert Vestergaard Pedersen. Respekterer ikke hans autoritet. Der er kort og godt samarbejdsvanskeligheder, som det hedder i opsigelsens kancelisprog.
Om samarbejdsvanskeligheder siger det tidligere skolelærerpar, Ove Nielsen og Viola Tøt:
"Som lærere kunne vi på nærmeste hold følge den splid, som bare tog til, efter administratoren var kommet. Men vi har måttet høre meget for, at vi tog afsted til København. Ikke mindst fra vores fire børn, som alle voksede op på Christiansø og er meget kede af, at deres paradis ødelægges," siger Ove Nielsen og Viola Tøt.
Det gamle lærerpar er forfærdede over Gert Vestergaard Pedersens kritik af den gamle administrator:
"Priis Rasmussen var her i mange år. Og evnede netop at stikke fingeren i jorden og skære i gennem, når det var nødvendigt. Det evner Vestergaard overhovedet ikke. Det er sagens kerne."
Forpagterparret på Christiansø Gæstgiveri er blevet kritiseret kraftigt for deres uvilje til at yde maksimal service efter sommersæsonen er slut.
"Vi har krævet, at der skal være åbent hele året fra 12 til 21. Og at det altid er muligt at få en to retters menu i åbningstiden. Men de har stillet sig på bagbenene. Selv om jeg personlig har overhørt, at de har nægtet at leje værelser ud. Ligesom jeg har modtaget adskillige mundtlige klager og en enkelt skriftlig," siger Vestergaard Pedersen.
John Anker Nielsen på kroen vil ellers gerne servere - også om vinteren.
"Men jeg vil foretrække at eventuelle kunder ringer og bestiller et værelse og den øvrige service, så vi kan få varmet værelser op og få mad ud af fryseren. Ellers ender vi nemt med at smide mad ud hver dag. I øvrigt er de eneste gæster, vi ser i vinteråret, folk fra ministeriet eller dem, der har deciderede arbejdsopgaver på øen," siger han.
John Anker Nielsen og Anne Marie Koefoed føler sig ikke fair behandlet.
"Efter syv år i jobbet blev vi altså ret overvældede, da der pludselig var markant ændrede krav til vores virke. Og det ville vi gerne diskutere. Men der er bare det, at man ikke diskuterer med Forsvarsministeriet," siger John Anker Nielsen.
Centrale personer
Forpagterparret er per definition centrale personer i det lille samfund, og Anne Marie er da også forkvinde for menighedsrådet, mens John er i redningstjenesten. Med i forpagtningsaftalen følger de syv værelser ovenpå, krostuen, købmandsbutikken og en kiosk. Samlingssted for øboerne - når der da ikke skal festes i fællesskab.
Så går man over svingbroen til Frederiksø og forsamlingshuset Månen. Som når skoleskibet Georg Stage aflægger det årlige besøg, og der er bal og spilles spillemandsmusik. I den gamle stil. Vals spillet på trækharmonika efter svensk mønster. Inspiration fra troubadouren Evert Taube og poesi af Henning Køie. Ballet, hvor mange ægteskaber er blevet grundlagt.
Dagligdagens sociale liv er de sidste 50 år blevet levet på kroen. Eller rettere i baggården mellem kroen og købmandsbutikken. Hvor fiskeren hjemvendt fra havet lige kan nå en grøn, en smøg og en sludder inden aftensmaden. En fast praksis indtil Vestergaard ankom til øen.
"Det måtte stoppes. Der er for meget druk. Og John og Anne Marie er selv de første til at opildne til drikkeri. De er selv ret tørstige," hævder Gert Vestergaard Pedersen. Som understreger, at han som socialchef på øen har et ansvar for, at øboerne ikke går i hundene.
Løfte om dialog
Vestergaards embedsperiode startede ellers lovende med erklæringen om, at der skulle være en dialog mellem forsvarsministeriet og øboerne, som er helt udenfor den kommunale inddeling og derfor heller ikke betaler kommuneskat.
Sammen skulle øboerne og administratoren få sat gang i en lang række projekter som skulle udvikle turismen på Christiansø. Derfor blev der oprettet et øråd. Valgt af øboerne selv. Og med indflydelse på den udvikling som forsvarsministeriet har skitseret. Hvor der skal skabes et alternativ til det tidligere fiskersamfund.
Ørådet har fra starten bakket op om forpagterparret.
"Vi ser ingen grund til at fyre John og Anne Marie. I deres tid har gæstgiveriet kørt upåklageligt. Og de har udvidet hotelkapaciteten, så der er blevet et par ekstra værelser. Hvilket hidtil har været mere end nok", siger Jørgen Balle Svendsen, som er skipper på øens eneste trawler og medlem af ørådet.
Administrator Gert Vestergaard Pedersen skælder ud over den nepotisme, han synes, der hersker.
"De fleste er jo i familie med John og Anne Marie, og de holder sammen. Det giver ikke et fair modspil," siger han.
Og forsvarsminister Hans Hækkerup siger kort og godt:
"Forpagtningen er en sag mellem os og forpagterne. Det har ørådet ikke ret til at blande sig i. Og jeg har endnu ikke hørt, at de pludselig vil have demokrati på Christiansø."
Sagt med et smil. Vel sagtens tænkende på, at demokrati betyder en skatteforhøjelse på tyve procent.
Kvalitetsturisme
Et ord går igen i alle samtaler med øboerne: Kvalitetsturisme. Beboerne har en dyb frygt for, at der er en skjult dagsorden for deres fremtid. Og dem, der har sommerhuse i de gamle soldaterhytter, skal ikke have noget klinket. For tænk, hvis administratoren ser sig gal på dem og sløjfer deres lejemål.
"Det kunne være kønt, hvis de gamle soldaterhytter, som har været lejet af de samme familier i mange år, overgår til en art timeshare, mens vi andre kan bruge hele vores sommer på at gå i folkedragter for turisternes skyld", siger Therese Stigfeldt. En pige, der værner om de gamle traditioner. Og for hvem det store årlige højdepunkt er, når skoleskibet Georg Stage stævner ind i havneløbet mellem Christiansø og Frederiksø. Og der er bal på Månen. Som det, der skaffede hendes mor Alice en ægtemand.
Sekretariatschef Laila Reenberg fra Fæstnings- og Naturstyrelsen forsikrer, at beboernes tarv er i første række og at der ikke er nogen skjult dagsorden.
Ministeriet har fået udarbejdet en formidlingsplan, som netop bruger ordet "kvalitetsturisme". Den foreslår at omdanne det tidligere fiskersamfund til en turistattraktion med informationskontor, guideuddannelse og så videre. Forfatteren til planen er en naturvejleder på Bornholm, ironisk nok med samme navn som klippeøens befrier i 1658, Jens Kofoed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rart at genfinde denne artikel, som jeg skrev for 11 år siden. Undrer mig egentlig over, hvorfor der ikke er et par andre kulturartikler, jeg skrev i samme periode, nemlig Danser med gedeguden (om The Master Musicians of Jajouka) og En amerikaner i Tanger (et interview med den amerikanske forfatter Paul Bowles). Dem kunne jeg godt tænke mig at se igen.
Venlig hilsen
Torben Holleufer