Læsetid: 3 min.

Når de underste er de klogeste

5. september 1997

Jan Stages nye roman er en sviende kritik af de ansvarliges ansvarsløshed og mangel på mod, når det gælder om både at se krigen og sandheden i øjnene

ROMAN
Jan Stages nye roman annonceres som en krigsroman. Men der er nu ikke meget krig i den, og der er ikke megen lighed med genrens traditionelle macho-og heltedyrkelse. Reelt er det ikke krigen mellem de forskellige grupper i det tidligere Jugoslavien, der er det centrale, men derimod konflikterne mellem en total inkompetent ledelse og så de menige, eller mere præcist mellem ledelsen og så den 35-årige chauffør og overkonstabel Kowalski fra Aalborg.
Kowalski arbejder som 'driver' i FN-lejren Camp Dannevirke på grænsen til Bosnien, men har flere års erfaringer bag sig som FN-soldat. Har været turen igennem flere gange, og besidder derfor den praktiske rutine og erfaring, som skrivebordscheferne totalt mangler.
Lejrchefen, oberst Larsen, som selv foretrækker at blive kaldt 'Balls', lever i sin egen fantasiverden, skriver digte, og er uden forståelse for krigens væsen og logik.
Livsfarlig hygge
Lejren er en slags småborgerlig dansk pseudo-idyl, placeret midt i det truende krigshelvede, men folk keder sig, drikker for meget, bliver småfede og driver masser af sortbørshandel. Man har fået indrettet sig med rød-hvide bryggeriparasoller, en pølsevogn, ternede duge, geranier, rigtige glaskrus og hvidkalkede kantsten.
Men det hele er desværre placeret forkert. Lejren er ikke gravet ned , men ligger så serberne kan skyde lige ind i den, og man kan ikke slippe væk, hvis krigen for alvor bryder ud. Lejren er ikke et produkt af en krigslogisk tænkning, men af trivselsudvalgets ønsker, af fagforeningstænkning, der kræver god mad, varmt vand, erstatninger, overarbejde og faretillæg.
Balls kender kritikken, men negligerer den.
Kowalski opdager på sine opgaver som chauffør, at krigen nærmer sig faretruende, men Balls lytter ikke, kender kun de hierarkiske kommandoveje og irettesætter den nævenyttige chauffør.
Ved den først egentlige træfning stikker chefen af, forlader sine døende folk, forlader til sidst lejren og skal pludselig hjem til konsultationer, da enhver kan se, at nu går det galt. Han når dog at blive fragtet tilbage af hærledelsen for at pressen ikke skal opdage, at chefen har forladt lejren, lige inden den blev fanget i krydsilden mellem de stridende parter.
De andres krig
To dræbte og adskillige sårede. Kowalski flyver hjem til Danmark med ligene og med en af kammeraterne som psykisk krigsvrag. Ansvaret forsvinder i den blå luft.
For Kowalski har det hele tiden været de andres krig i dobbelt forstand. Lejren ligger der bare. Krigen er ikke lejrens krig, de skal bare observere, men ser alt for lidt. Kowalski ser alt for meget, men er bare chauffør.
Desuden er han også socialt set udenfor, ikke rigtig dansk, lever isoleret og tilbagetrukket alene med sin interesse for at køre bil. Krigen er for ham blot et sted, hvor man kan skaffe nogle hurtige penge, så han kan holde rudekuverterne væk fra entregulvet hjemme i Aalborg.
Men da lejrchef og hærledelse svigter og løber fra deres ansvar bliver krigen også hans, og han fører ikke blot ligene men også døden med sig hjem til Alborg.
Myte-afklædning
Det er ikke en traditionel krigs- eller spændingsroman Jan Stage har skrevet, ej heller en roman, der først og fremmest skal læses for sine litterære kvaliteter. Men bogen er en sviende kritik af de ansvarliges ansvarsløshed og mangel på mod, når det gælder om både at se krigen og sandheden i øjnene.
Det er en illusionsløs afklædning af myten om de danske FN-observatørers hverdag i det krigshærgede land, et nødvendigt litterært korrektiv til mediernes og hvervekampagnernes glansbilleder.

*Jan Stage: De andres krig. 210 s. 248 kr. Tiderne Skifter. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu