Læsetid: 3 min.

Narkomaner fortsætter på gratis heroin i Schweiz

30. september 1997

Et forslag om at satse udelukkende på totalafvæning af narkomaner blev nedstemt i Schweiz - Blandt andet fordi vælgerne frygter, det vil føre til øgede skatter

Zürich
De schweiziske myndigheder slap med skrækken. Den hidtidige narko-politik kan videreføres. Efter en meget følelsesladet afstemningskamp har vælgerne overraskende klart sagt nej til forslaget med den smukke titel: 'Ungdom uden narko'.
Mere end 70 procent af de schweiziske vælgere stemte søndag nej til forslaget.
Forslaget blev formuleret i 1992 af Foreningen for Psykologisk Menneskekundskab (VPM) - en sekt, der har gjort sig bemærket med meget restriktive metoder og en meget håndfast argumentation i kampen mod AIDS og stofmisbrug.
VPM kom med forslaget på et tidspunkt, da myndighederne i 14 schweiziske byer havde opstillet en plan om forsøgsvist at udlevere heroin under lægekontrol til 1.000 af de svageste narkomaner. Det stred mod VPM's filosofi om, at total afholdenhed er den eneste legale holdning over for narko.
VPM's underskriftindsamling blev støttet af den politiske højrefløj og samlede i løbet af syv måneder 140.000 underskrifter for forslaget, der kun ville tillade terapimetoder, som direkte sigte mod afvænning af narkomaner, og ellers overlade det til politiet at bekæmpe stofmisbruget.

Succesfuld forsøg
Underskriftsindsamlingen kunne imidlertid ikke standse heroinforsøget, som i en periode på tre år har vist sig at blive en succes.
Forsøgsdeltagernes sundhedstilstand, arbejdssituation og beskæftigelsessituation er blevet forbedret væsentligt og kriminaliteten er samtidig nedsat betydeligt.
Disse kendsgerninger har overbevist de schweiziske vælgere, og vel at mærke over hele landet.
Nok var forkastelsen af 'Ungdom uden narko' klarest i Geneve og Basel, hvor man har problemer mest inde på livet, men selv i kantoner med udpræget "sunde landlige befolkninger" blev forslaget forkastet.
Det betyder i praksis, at heroin-udleveringen, der egentlig nu er afsluttet som videnskabeligt forsøg, kan videreføres som en praktisk behandlingsmetode for narkomaner, der ikke har kunnet hjælpes med andre terapier. Det vil også sige, at et større antal end hidtil vil kunne nyde godt af det.
Fagfolk mener dog, at man skal være forsigtig med ikke at give for nem adgang til heroinudlevering, og reelt bliver det kun et sted mellem 2.000 og 3.000, som vil blive inddraget i behandlingen.

Udlevering fortsætter
Afstemningsresultatet betyder også, at den hidtidige metadonbehandling af 8.000 narkomaner kan videreføres efter de hidtidige principper, og ikke skal lægges om, så den sigter mod en hurtig afvænning.
Endelig kan udleveringen af gratis sprøjter til narkomanerne også fortsættes uden problemer. Gratis sprøjter har vist sig at være et effektivt middel til at hindre udbredelsen af AIDS.
Afstemningsresultatet er en sejr for den schweiziske regering, der med støtte af tre af de fire regeringspartier - Socialdemokratiet, Det Kristelige Folkeparti, (katolikkerne) og De Frisindede (bankernes og industriens parti) - har ført en narkopolitik, der bygger på fire søjler:
*Politimæssig bekæmpelse af stofmisbrug
*Forebyggelse
*Terapi
*Overlevelseshjælp.
Det er den fjerde søjle, som afvises af den politiske højrefløj, hvortil også det fjerde regeringsparti, Folkepartiet, hører. Højrefløjen er af den opfattelse, at overlevelseshjælp til de svageste narkomaner principielt betyder en legalisering af stofmisbrug.
Afstemningsresultatet muliggjordes ved regeringens argumenter om, at en satsning alene på total afvænning vil føre til stærkt stigende udgifter for skatteyderne i form af øget politiindsats og en belastning af hele retssystemet.
Det kan derfor ikke uden videre tages som et udtryk for et ønske om afkriminalisering af narkoen. Det kræver den yderste politiske venstrefløj med et andet forslag, som forventes at komme til folkeafstemning næste år.

Afkræfter reaktionært ry
Regeringen mener dog, at afstemningsresultatet må opfattes som et udtryk for vælgernes ønske om, at også narkomanerne skal behandles menneskeligt.
Den tager det også som et bevis på, at folkeafstemningsdemokratiet er i stand til at tage stilling til temaer, som gøres til genstand for en følelsesladet debat.
Det har været regeringens klart politisk her over for at bygge på saglige argumenter.
For den politiske højrefløj er afstemningsresultatet derimod en brat opvågnen efter en række sejre i folkeafstemninger.
Ved mange af disse sejre har det imidlertid drejet sig om spørgsmål, der har haft med den nationale suverænitet at gøre, eller hvor det har været et spørgsmål om at gennemføre en hårdere sparekurs. I andre spørgsmål er et flertal af de schweiziske vælgere åbenbart ikke så reaktionære, som de har ry for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu